lørdag den 11. august 2018

Eftertanker

Det har taget nogle dage at lande lidt – det er godt at være hjemme.
 
Turen ned gennem Sverige var så fin. Det første stykke gik vejen i nærheden af kysten, og der dukkede velkendte steder op, enten synligt eller på vejskiltene.
Ved en pause kunne jeg skimte coop i Lövånger, hvor jeg provianterede, da vi var forbi Kärleksviken. Den store kartonfabrik ved Husum var også synlig over trætoppene. Ved Härnösand gik vejen gennem byen, og jeg så det fine springvand, som vi passerede da vi roede igennem der. Ved Sundsvall kiggede jeg udover bugten og kunne næsten skimte Rödön.
Det var så fint at få lov at mindes alle de fine steder, og ikke mindst alle de fine, generøse og omsorgsfulde mennesker jeg har fået lov at møde i Piteå, Byske, Kärleksviken (Kallviken), Avaviken, Umeå, Norrmjöle, Själnöhamn, Fällsvik, Hölick. Og tanken går også til alle de gode mennesker, hvor vejen ikke lige går forbi – i Kapellskär og Gräddö, Spillersboda, Nynäshamn, Brantviken, Ronnyby hamn, Kivik, Ystad, Skåre, Landskrona, Rammsjö, Lerkil/Smorholmen.
Vi holdt mange pauser på rastepladser undervejs og fik både påfyldt bilen og os selv, og det var så fint at bruge en dag og en nat på at hjemrejsen, så vi både fik en smuk sopnedgang og –opgang undervejs. Et af de smukkeste tidspunkter var, da jeg pludselig så stjernehimlen! Med Karlsvognen og Cassiopeia. Det er længe siden, at det har været så mørkt, at jeg har kunnet skimte mere end tre stjerner, og hjerte og sjæl sang stille. Jeg kommer fra et land, hvor der er stjerner hele året, og jeg mærkede, hvor godt det var at gense dem.
På en rasteplads solgte de en Högakusten øl – men man måtte kun drikke den på stedet, og selvom Henrik var sød at køre det meste af vejen, så jeg kunne slappe af, så skulle vi gerne begge kunne være chaufførere, - så i stedet holdt manden bag kassen den fine øl, og jeg tog et billede og glæder mig til at smage den en dag.
På vej fra over Øresund mod Helsingør lyste Kronborg os velkommen. Det er så fint et sted og så godt at komme til fra vandsiden, både nordfra, sydfra og som nu østfra.
Hjemme i Brådebæk sprang jeg i favnen på Jacob – åh det var godt at ses. Senere på dagen var mine forældre forbi – tak kære jer. Også for den fine frugtbuket mor. Frisk frugt er en stor luksus efter sådan en tur.
 
Mille og telt ligger i haven. Og jeg har været langsom i tre dage nu.
Det er overvældende at være hjemme med al mulig luksus som toilet, køkken, bad, mad, strøm og mange ting og meget plads. Kroppen skal lige vende sig til, at et godt og varieret måltid mad ikke er en sjældenhed, og energiindtaget skal lige ned på normalen igen. Det er også overvældende med informationsstrømmen..... der er så mange indtryk og så meget information hele tiden. Forsøger at tage det i små doser og tænker over, at det jo plejer at være min hverdag, at der er så mange ting og så meget information, – og at jeg ikke plejer at mærke hvor overvældende det er. Håber sjælen kan bevare lidt af sin følsomhed, så jeg kan mærke, hvornår den har brug for en pause.
 
Jeg ved endnu ikke, hvad jeg på længere sigt kommer til at tage med mig – men det jeg indtil nu mærker er hvor godt og fredsgivende, det er kun at bede om det, jeg skal bruge i dag... og ikke være bekymret for i morgen. Jeg har i rigt mål mødt søde og hjælpsomme og givende mennesker på min vej. Tænk at der er så mange derude – tak til jer alle sammen!
Naturen er helt utrolig - Sverige er et ufatteligt smukt, kraftfuldt og frodigt land, og øje og sjæl er påfyldt og fuld af taknemmelighed af hav og himle og vige og odder og ..... det hele (Håber nogle svenske padlare har lyst til at tage Danmark rundt, så I kan få lov at se et noget anderledes, men også smukt land). Der er sket noget med mit hjertes evne til at modtage. Jeg har mødt megen godhed på vejen, men har også oplevet stor kærlighed fra kære og nære i Danmark, og har følt mig mere elsket den her sommer. Måske er der sendt mere kærlighed – måske er mit hjerte bare blevet mere åbent og modtageligt, så kærligheden kan få lov at komme ind.
 
Inden turen var tanken om at afbryde ikke rigtig eksistrerende – medmindre jeg brækkede armen eller noget. Jeg leder efter ordene nu..... men det føles stort at have mærket efter, at det var rigtigt at tage hjem.
 
Det kommer til at tage tid at lande – men ligesom turen har været et pagajtag ad gangen, så bliver den videre rejse bare et skridt ad gangen.
I går fik jeg ord med på landingsrejsen af seje og skønne Lene, som har klippet mig i 20 år. Hun sagde: Hvis vi vi altid kun gør det perfekte, hvornår lever vi så?...
Nu vil jeg tage et bad, læse lidt i en af de svenske bøger, jeg har lånt på biblioteket og glæde mig til at se familien til Lucias 2års fødselsdag.
Tak til alle jer, der har fulgt med undervejs. Det har været påfyldning for hjerte og sjæl, at sidde derude i aleneheden og skrive, og så opleve at der har været så mange, der fulgte med og sendte så meget godt tilbage. Smukke og taknemmelige sensommerhilsner, med ønsket om lys, fred og berigelse, fra Mille og mig.

tirsdag den 7. august 2018

Sverige næsten rundt - dag 72 - 0 km - 2335 km

Mille ligger på taget sammen med Gaia, og jeg sidder i bilen sammen med Henrik på vej sydpå.
Den sidste solnedgang i Piteå var meget smuk, som I kan se.
I løbet af natten og den tidlige morgen vågnede jeg et par gange og vendte tankerne, og kl 4 satte jeg mig ud på en lille terrasse, så solopgangen og tog beslutningen om at stoppe. Og det føles rigtigt. Jeg synes kroppen er for slidt, prøvet og smerteramt, og jeg synes prisen er for høj. Men det er ikke kroppen der tager beslutningen - det er mig!

Har tænkt en ny tanke det sidste døgn. Ved at afbryde nu, så passer jeg på mig selv, min hofte, mit sind.
Men derudover manifesterer jeg også noget helt nyt i mit liv. Jeg oplever, at turen ikke kommer til at handle om målet, men i meget høj grad netop om rejsen. Hvis jeg skulle fortsætte, så ville det i høj grad være for at kunne nå målet og lægge hånden på riksrosen.

Ved at afbryde nu, så er det måske første gang i mit liv, jeg drømmer om og sætter mig et stort mål, og ikke når det! At jeg erkender min begrænsning og siger, at jeg har fået noget meget værdifuldt med mig allerede nu.

Henrik har padlet rundt i sin Gaia i Bottenviken på det seneste og kørte ned og hentede mig. Da Niels hentede mig efter Danmark rundt, tog det ca 4 timer at køre hjem. Det sætter turen her i perspektiv, at det tager over 16 timer at køre gennem alt det land, Mille og jeg har været forbi.
Når jeg er kommet hjem og er landet, kommer der lidt eftertanker her på bloggen, men for nu vil jeg bare sige: Tack! Af hele mit hjerte til alle jer der har fulgt med, sendt hilsner og mails, støttet på alle måder, udvist gæstfrihed. Jeg er meget meget taknemmelig!
Og jeg føler mig rig i hjertet.
Fremfor alt har jeg lært mere om, kun at bede om det, jeg skal bruge i dag. Lige her og lige nu.
På genhør når jeg er landet.
Smukke og varme sommerhilsner fra hjertet
Mille og Nenia

mandag den 6. august 2018

Hviledag - dag 71 - 0 km - 2335 km

Det har været en stille og fin dag.
Startede med at spise morgenmad her på stedet - meget lækkert og velassorteret og med udsigt til Mille nede på stranden.
Jeg har ikke sovet så meget i nat for smerter, men det er alligevel bedre, end da jeg kom. Og så var jeg glad for at være under tag - det har silet ned og tordnet pænt heftigt både i nat og i formiddag.
Ved frokosttid gik jeg ned til SPAfyren og tilbragte et par timer med at lade kroppen smelte i de forskellige saunaer og bade, og jeg nød også en smoothie med udsigt til smukke og fantastiske Mille. Det er lidt sjovt - jeg tror hjemme i Danmark, jeg har været på SPA to gange i hele mit liv. På turen her har jeg været en dag i Hölick og nu to dage her. Ved ikke om mit behov for lidt luxus er større, når dagene ofte er rough camping, men det har været godt for krop og sjæl begge steder.
Ved totiden var det tid til behandling. I dag var det Helena, som kan shiatsu og også er healer. Det var en meget fin behandling, og hun sagde, at hun oplevede kroppens signaler som reaktion på, at det meget har været vilje og intellekt, der har været drivkraft, og måske på det seneste mindre følelserne. Interessant tanke. Tak Helena - for din tid og tanker.
Jeg er spændt på hvordan det går med at sove i nat - det er altid lakmusprøven, og i morgen tidlig tager jeg beslutning om, hvad jeg gør herfra.
Det har været og er rigtig skønt at være her, og ikke mindst folkene på SPAfyren har været så gode. Da jeg sagde farvel til Jenni, gav hun mig en lille gavepose med lidt produkter fra stedet som minde - og sagde tilmed tak for at jeg havde været der og sagde tak for den, jeg er. Åh - det er lidt svært at skrive, og det føles lidt stort - men det sagde hun, og jeg sagde bare tak, og sagde også tak for hende og stedet.
Glæder mig til dagen i morgen og hvad den bringer.
Billedet er taget af Åke og Carina i Bureå gästhamn - har ikke så mange billeder af mig selv :-)

søndag den 5. august 2018

Krop og valg - dag 70 - 13 km - 2335 km

Vi er på Piteå havsbad, og der er hviledag i morgen.
I går aftes var jeg ret plaget af smerter i hoften, og i løbet af natten lavede jeg forskellige stræk og masserede, hvor det gav mening. Kl halv fire fik jeg inspiration til at gå ned på stranden, finde et par sten (se billedet), koge dem ti min i trangiaen og lægge dem som varmepude i et par timer. Det hjalp faktisk en del - godt trick at huske.
I morges måtte jeg sande, at selvom der ikke er så langt, som der har været, så var jeg nok nødt til igen at tage lidt ekstra hånd om kroppen. Vejrudsigten sagde indenblæsning i morgen (10-12 m/s), og det er også ok med en hviledag efter godt 7 dages roning, selvom jeg havde håbet at kunne køre igennem. Valget stod mellem at kæmpe lidt nordpå i modvind og prøve at finde et godt sted at blæse inde på en af øerne - eller at ro ind til Piteå havsbad, få tag over hovedet (der var lovet regn fra kl 18 i aften til kl 12 i morgen) og evt få noget behandling.
Jeg har en indrømmelse - mandag aften (fir en uge siden) på første rodag efter Umeå var jeg kørt til kant og meget smerteplaget. Jeg ringede til min Jacob og også til Henrik, som har lovet at hente mig, når det er, og sagde til dem, at jeg havde sagt følgende til Gud: "jeg er færdig, kroppen kan ikke mere, det er slut, men hvis du har nogen ide med, at jeg skal videre, så skal jeg have en nat og en morgen med markant færre smerter og mærke mod og tro på at komme videre. Hvis jeg til gengæld kommer videre, så er fortjenesten og æren din - selvom det stadig er mig der padler kilometerne. Og hvis ikke så er jeg stadig glad og stolt over en fantastisk oplevelse."
Ingen af os havde nok troet det, men jeg vågnede dagen efter med færre smerter og mere mod og tro.
I dag sagde jeg til Gud, at jeg ville tage af sted, og når tidspunktet kom for enten at stikke nord eller vest, så ville jeg bede om en tydelig markering - og det fik jeg. For mange smerter og for meget vind og bølger til at krydse, ikke mindst kroppens tilstand taget i betragtning.
Nu er jeg landet her, har fået et fint lille hostelværelse (kalder de det fordi det ikke er hotelstandart - men jeg synes det er fint, og Mille ligger trygt på stranden. I deres spaafdeling har jeg fået en lang og god behandling af Jenni, som kan mere end sit Fadervor. Hun har en meget fin indføling og et hav af forskellige teknikker som hun bruger knivskarpt. Der var plads og menneskekundskab. I receptionen stod Denise og viste mig rundt mellem saunaer og forskellige bade, som jeg frit kunne bruge bagefter. Tak til jer for en helende dag.
Jeg er ikke smertefri, men kan rejse og sætte mig uden problemer og er kommet fra minus til plus, og kroppen er tydeligt løsnet og har det bedre end længe.
I morgen får jeg en tur til - fødselsdagsgave fra Jacob - tak kære du, for det og for at du er der. Jeg mærker tydeligt og helt i tråd med den seneste tids erkendelser, at hvis jeg siger til kroppen, at nu er vi her, for at du skal blive klar til at komme videre, så stivner den. Hvis jeg siger, at lige nu er vi lige her, og her er godt, og vi skal bare modtage og ikke tænke videre før vi skal videre, så slapper den af. Så det prøver jeg.
Om stedet skal iøvrigt siges, at jeg havde frygtet et stort og touristet sted, men her så fint, og Ann-Sofi i receptionen (som har en far, der har bygget kajakker) forstod enkelt og let, hvad jeg havde brug for - billigt, tæt på vandet, enkel info.
Mørke regnskyer trækker sammen derude, men jeg er under tag, alt bliver tørt, og jeg skal sove i en seng, så kroppen kan hvile efter en udsøgt og god behandling. Og i morgen er det hviledag - og det er alt jeg skal forholde mig til.
Ps betryggende at stedet her synes, at det første man skal ved brand er at evakuere :-)
Dagens data:
På vandet kl 8:22 - ...husker jeg ikke men vist ca 11
6 m/s modvind og sol
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, solfaktor

lørdag den 4. august 2018

Bryllup - dag 69 - 34 km - 2322 km

Vi er landet ved Jävrehatten godt 3 km øst for Jävre, og en flok unge mennesker hygger sig med vandscooter og en stor badering, men ellers er her ret stille.
Jeg havde besluttet mig for, at sove til jeg vågnede. Teltet lå fint i skygge, så klokken blev faktisk lidt over 7!!! For første gang på hele turen, tror jeg. Men freden fra i går spillede nok ind. Jens skulle hente sin datter i Skellefte, men hans skønne kæreste Anna fulgte mig hele vejen hjem til teltet efter den hyggelige aften. Tak til jer for det hele! Tænk at så fine mennesker skulle fylde min aften.
I den stille morgen kom en ældre mand forbi i vandkanten med sin hest siddende i sådan en vogn man bruger til væddeløb (altså det var manden, der sad i vognen). Han trænede bare lidt, og det var god træning for hesten at gå i vandet. Den har vundet 6 løb! Ret fin oplevelse. Nogen havde efterladt en stol på stranden, så jeg sad super behageligt til morgenmaden og havde god tid.
Der skulle være fralandsvind det meste af dagen, og det holdt næsten stik, så vi listede bare op ad kysten. Da vi gik indenom Buskön, blev det til en lille hyggelig frokostpause på land, og da vi stak videre, hørte jeg musik. Det lød som elklaver med sang, og det lød som live. Og ganske rigtigt. Lidt efter så jeg i en have ved en sommerstuga et helt selskab af fint klædte mennesker - det var et bryllup! Og nogen havde lige sunget en smuk duet. Da jeg nærmede mig, talte præsten, og jeg hørte at hun sagde: de har sagt ja!
Det var meget rørende! På torsdag er det 15 år siden, Jacob og jeg sagde ja til hinanden. Kære du - håber jeg kan kysse dig live på vores bryllupsdag!
Vi listede videre og fandt en stump strand her næsten ude på spidsen af Jävrehatten og er klar til at starte en øhopfest i morgen. Turen Piteå - Luleå - Kalix er rigtig øhopperi. Husker ikke hvormange små øer her er, men det skulle være tusindvis.
Og så har jeg fundet ud af, at jeg har stavet forkert! Det hedder Haparanda! Uden mit lille ekstra R. Sorry Sverige. Ikke så tjekket!
Her er næsten ingen net, så ingen billeder. Håber indlægget går igennem.
Dagens data:
På vandet 9:09-15:33
2-6 (tror kun det var 4) V og også lidt SØ synes jeg ...og måske lidt NØ, sol fra morgenstunden og senere skyet ....og sol, skiftende køligt og varmt
Påklædning: mellem uld, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, puff kom også på og rojakken efter frokost, kasket og solfaktor i mængder

fredag den 3. august 2018

West point - dag 68 - 44 km - 2288 km

Vi er landet i Byske efter en dag, jeg ikke ventede så meget af, men jeg blev overrasket! Positivt!
I går aftes kom Per forbi - han er tilknyttet Båtsellskapet, og han åbnede ind til køkkenet, så jeg kunne lave mad! Tak for det!
Der var langt op til overfladen da uret bimlede kl 2..... tror måske bare jeg var lidt flad efter i går, men kroppen dirrede lidt og sådan... Vejrudsigten sagde lidt mere vind, end jeg havde lyst til, men jeg tænkte, at nu tog vi af sted, og så måtte vi gå i land, hvis det blev for meget. Efter et par timer roede vi ud af kortet, og jeg sang en Star Wars fanfare, - vi er padlet ind på sidste dobbeltkort!!
Kroppen vågnede efterhånden, og vinden viste sig at blive svagere end antaget. Jeg havde ønsket at komme forbi indsejlingen til Kåge, men faktisk ikke ventet det grundet krop og vind. Derudover var der nogle regnskyer sydpå, som måske kunne komme henover os, men de endte med at gå syd og øst om os. Alt i alt viste sig at gå fint med at krydse, og vel ovre på den anden side tog jeg en tissepause og sad og kiggede lidt udover vandet, som var helt stille i fralandsvinden. Og her var West point - vi kommer ikke mere vest herfra. Nu går det nord og øst. Mens jeg sad der, så jeg oppe i en af træerne en sommerfugl flyve rundt og baske med vingerne - så svævede den lidt (med stillestående, udbredte vinger) baskede lidt igen og svævede lidt. Det har jeg aldrig set før - en sommerfugl der svæver! Og pludselig åbnede himlen sig fra vest med den fineste, lyseblå himmel, og de grå skyer trak østpå.
Sådan kan bekymringer vise sig at være helt spildt. Resten af vejen gik vi kystnært, og drømmen om at nå til Byske gik i opfyldelse, selvom jeg dybest set ikke havde troet det.
Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle sigte efter havsbadet, som ligger lige nord for elvens udløb, eller om jeg skulle gå efter en mere øde strand med skov syd for elven. Men tanken om måske at kunne lægge teltet kystnært og i skygge vandt, og det blev skoven. Da jeg kom til stranden, stod der en mand med sin mountainbike, og jeg spurgte, om stedet var privat eller offentligt - det var bestemt offentligt med allemansrätt og det hele. Super! Vi snakkede lidt, og han spurgte til hvor jeg kom fra - og lang historie kort så fik jeg styr på Mille og telt og det hele, og nu sidder jeg her hos Jens og hans voksne søn Jonas, og jeg har fået bad (for fjerde dag i træk!!! Det føles næsten pinligt luxuriøst) og mad og øl og gode snakke om at være menneske med både krop, sjæl og ånd. Mobilen er opladet, og de har wifi og .... jeg har ikke helt ord for det, men netop den seneste tid har godheden været overvældende.
Da jeg begyndte at ro kajak for fem år siden og lærte Henrik at kende, husker jeg, at noget af det første han sagde til mig var: Nenia, universet står i kø for at opfylde dine ønsker. Jeg føler mig heldig og beskyttet og passet på i særlig grad.
Har endnu ikke tjekket vejret i morgen, men håber at komme lidt nordpå.
Ps der er liiiige akkurat plads til teltet, som man kan se på billedet :-)
Dagens data:
På vandet 3:53-13:09
2-6 m/s V og NØ ... føltes det som, overskyet, opklaring og sol
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, puff og kasket ..som på tidspunkt blev skiftet til hue og senere tilbage igen, solfaktor

torsdag den 2. august 2018

Kärleksviken - dag 67 - 50 km - 2244 km

Vi er landet i Bureå gästhamn lidt syd for Skellefteå, og her er fredfuldt.
Efter blogupdaten i går tog aftenen en uventet og meget smuk drejning, som kræver et par ord. Jeg havde fået lov at få et bad hos naboerne Sofi og Jonas og deres to tvillinger på 8 år - Alfons og Viggo.
Efter badet inviterede de på en øl - Jonas er ølentusiast og brygger også sit eget. Det var skønt at sidde i solen og udveksle lidt og høre og spørge. Jonas arbejder med Pilotbådene (som jeg har så stor respekt for), og Sofi er tidligere træner og har nu sit drømmejob chef i en træningscenterkæde. Efter en øl spurgte de, om jeg ville spise med. Ca 20 folk fra husene deromkring mødtes på havnen, og alle havde mad og drikke med - og det var en helt utrolig hyggelig aften. Sofi har en del familie der - en søster, en kusine og hendes kæreste, som producerer musik, hendes forældre - moderen og en veninde (kusine ... tror jeg nok) kom svømmende derover! Sejt! Drengene legede med to piger, som de møder hver sommer der. Flere badede undervejs. På et tidspunkt kom Anna (som har taget billedet) og sagde, at lige deroppe havde de en gæstehytte, hvor jeg var velkommen til at sove, og i huset ved siden af var der toilet. Jeg pakkede alt sammen og fik lov at stille det under tag hos Sofi og Jonas, og fik tre kvarters ekstra søvn på den konto og et telt, der ikke var vådt af dug. Kære alle jer - tænker at I må omdøbe byen til Kärleksviken! Det var så godt at være sammen med jer.


I morges kunne jeg godt fornemme, at vinden var en smule over det lovede, men den var stadig ret stille, og det var iøvrigt medvind, så det blev så fint. Halvvejs ud mod Bjuröklubb kom der pludselig lidt dis, og kort efter blev det rigtig tåget. Måske var hjertet bare påfyldt, men jeg blev ikke urolig og gik bare lidt mere kystnært, så jeg hele tiden kunne se land, når sigten var 300 m. Og lidt over kl 7 gik vi ud langs den lange stenodde, som udgør sydspidsen derude. Bag os lå landet i tåge ....men da vi vendte ude for enden og stak nord og kiggede ind på skoven, var det hele pludselig lettet! Det var en vild oplevelse. Lidt efter fandt vi den her fine havfrue på klipperne - hun sad bare der helt stille og kiggede mod øst. Lidt nord derfra skal der krydses 4 km, og det var dejligt at tågen var væk, og at jeg ikke bekymrede mig om det, men i stedet fik lov at tænke, at det løste sig, når vi kom dertil. (Og ja Jonas - vi var oppe på to hjul i svinget derude :-) Midt i krydset passerede vi N 64° 30' - det føles godt!


Resten af turen var bare stille med lidt stenkyst og lidt hop og kryds, og til sidst fandt vi den lille havn her med toilet og bad og fred.
Jeg har sovet og spist og fundet et skyggested til teltet. Mille er kommet på hjul for fleste gang i lang tid. Jeg hilste på Åke og Karina, som lige kom forbi på cykel og håbede at iskiosken var åben - men den var desværre lukket. De har været på ferie på skønne Gotland, hvor der faktisk var koldere, end der er her.
Jeg er så taknemmelig for ALLE jer (og det er mange), som jeg har mødt undervejs, og som har gjort netop den pågældende dag bedre og skøn og mulig og smuk og fantastisk. Tak til jer alle sammen!
I morgen går det nordpå. Vejrudsigten siger lidt mere vind end i dag - fra N - så det bliver nok en lidt kortere dag....men det hører morgendagen til.
Smukke aftenønsker!
Dagens data:
På vandet 4:03-13:09
0-4 m/s SV og SØ (jeps - medvind hele dagen), helt overskyet/meget tåget/sol med lidt skyer
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, puff (som blev gjort våd for at køle og også brugt til at holde små flyvedyr ude), kasket, solfaktor