tirsdag den 19. juni 2018

Mer blæst - dag 23 - 31 km - 794 km

Det blæser næsten en halv pelikan og en havmåge på Boön ved Karlshamn, men her er ret fint.
Jeg vågnede tidligt og tog en langsom morgen. Havde ikke noget bestemt mål andet end at komme lidt videre.
I starten var der fralandsvind, og jeg ville egentlig gerne bare lave en kystsniger, men mange steder lignede det, at en kæmpe havde tømt lommerne for småsten, og vi var nødt til at ligge lidt væk fra kysten og mærke, at vinden tog i os begge.
Inde i bunden af bugten gik vi nord og havde lige lidt fred ....indtil vi stak vest langs nordsiden af bugten og mærkede vinden i ryggen - den var i mellemtiden gået fra SV til V. Vi fløj af sted, og det var jo fedt, men også lidt udfordrende når der var lidt længere mellem næs og odder og bølgerne nåede at bygge op. Lidt før Karlshamn var der en stor rygende skorsten, som var god at ro efter og også at se lidt vindretning på. Jeg prøvede at spare lidt kræfter ved skiftevis at gå med vind og bølger lige i ryggen og så indimellem dreje 90° så vi lå langs bølgerne.
Lige før Karlshamn var der tre store skorstene, som var et godt mål. De lå sammen med den store havn, og jeg valgte at gøre det til dagens sidste kryds at komme forbi der. Det blæste tydeligt op, der var en sejlrende og en lods et stykke ude, som skulle til at hente et større skib ind. Men det gik - med godt med fokus og opmærksomhed og vi kom rundt om sidste spids og ind i læ. Og nu ligger vi på nordspidsen af Boön med udsigt til Karlshamn. På billedet kan man måske mellem de to små både se en lille rød prik på land - det er Mille. Billedet blev taget, da jeg gik halvanden time ind til byen for at finde Systembolaget og købe noget rødvin - synes jeg fortjente det :-) Og et supermarked som havde druer og en kold danskvand. Jeg fandt også kirken og gik ind en stund og mærkede skuldrene falde helt ned og alle celler lande i det stille og omsorgsfulde rum. På vejen hjem fandt jeg et kirsebærtræ og guffede lidt - mums! Næsten hjemme standsede en ældre mand på en cykel og sagde, at der ikke var så mange fodgængere her - mest kun biler. Det var Ragnar, som har sejlet det meste af sit liv, kender havet godt, har familie i Hörvik og i styrhuset på båden til Hanö, kender folk som er blevet derude og aldrig kom hjem. Han var så fin og hans øjne lyste af erfaring og liv. Det var godt at møde ham, snakke lidt med ham og lytte til ham, og han ønskede god videre færd.
Måske kommer vi et lille bitte hop videre i morgen formiddag. Håber det. Imens vil jeg gå en tur på min lille ø og nyde synet af de fantastiske børnehaver, som andefuglene har. De er seje og tager ungerne med ud i noget, jeg ville kalde vildt vejr, hvis jeg var and! Respekt!
Dagens data
På vandet 5:45-11
6-8-10 m/s SV og V, sol og overskyet
Påklædning mellem uld (har som regel altid uldundertrøje under), tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj (har altid uldstrømper i), kasket

mandag den 18. juni 2018

Mille og mig - dag 22 - 68 km - 763 km

Der er ret stille og fint i Hörvik!
Det var smukt at være hjemme nogle dage. Brylluppet i lørdags var så fint og fuld af glæde, kærlighed, nærvær og meningsfuldhed. Thomas, Anne-Mette, Silas, Cecilie, Ronja, Sergej og Klara kom i løbet af ugen og boede sammen med Freja - og Jacob og mig. Det var dejligt, at Freja kunne have sin familie omkring sig op til brylluppet, og helt egoistisk så nød jeg at have min storebror og hele hans familie så tæt på. Dagen efter den store fest nåede vi at besøge Mikkels dejlige og åbne familie i Hvidovre, inden Jacob kørte mig til Hovedbanen, hvor jeg tog et ret fyldt tog til Malmö. Derfra var der mere plads i toget til Simrishamn, som jeg havde glædet mig til at køre med og sidde indvendig og nynne "purple train, purple train". Og til sidst gik det med en lokal bus til Kivik, hvor Mille lå i den lille have og ventede. Åh det var godt at se hende, og aftenritualet med at koge linser og komme i soveposen var perfekt at lande på og mærke at vi er tilbage på tur sammen.
Dagen stod på blæst, og vi var tidligt på vandet. Det første stykke op til Åhus var bare i læ lige ud langs sandstranden - og forbi skydefeltet mere end to timer før det gik løs.
Fra Åhus begynder skærgården igen så småt, og der skal holdes øje med sten og skær. Og så skal der hoppes lidt mellem øer og skær og næs og odder. Her var der ikke længere læ, og højre underarm brokkede sig forståeligt nok lidt over at ro lidt skævt. Vi nærmede os Sölvesborg, og jeg ville bare så gerne krydse over og skære lidt hjørne, så vi ikke skulle helt ind i bugten. Det gik ok med en lille ø som mellemstation, og vi landede på den anden side på noget, der i miniature ligner lidt en næse som Djursland, og så har den en håndfuld snotklatter, dog mere formet som istapper end den runde form Helgenæs har på Djursland. Jeg kunne godt se at km røg opad, men det kommer til at blæse i morgen, og jeg ville gerne, at vi kunne komme i læ. Vi hoppede fra istap til istap og kunne godt mærke at vinden og bølgerne tog til. En enkelt bølge overraskede og var pludselig dobbelt så stor som de andre. Det er et velkendt fænomen, men jeg nåede lige at tænke hopsa, og fik lavet et støttetag. På næstsidste istap/odde stod to enorme master, som har været dejlige at ro efter det meste af dagen. Og så var de faktisk flotte! Rundt om sidste hjørne lå Nogersund, hvor jeg egentlig havde tænkt at vi skulle i land. Meeeeen jeg syntes, at bølger og dønninger fortsat var af pæn størrelse og tænkte på, at hvis vindretningen og -styrken i morgen bare bliver en smule anderledes end lovet, så var det ikke så sjovt, og jeg valgte i stedet at vi fortsatte rundt om næste hjørne hvor Hörvik ligger - helt i læ og med fralandsvind. Vi ligger 17 skridt fra vandkanten i læ af en klippeblok, hvor man kan tørre tøj, og her er toilet og borde og bænke - og gynger!
I morgen kommer det til at blæse mere, men jeg tænker, at vi i læ lister lidt indad i bugten og ser hvor langt vi når - nok ikke helt til Karlshamn, men mindre kan også gøre det efter en lang dag, hvor vi nok ikke var nået så langt uden medvind.
Det er godt at være tilbage - spændt på Blekinge skærgård som ligger og blinker lige på den anden side. Og så er det dejligt at have set hele min familie og sidde her med dem i hjertet.
Dagens data
På vandet 5:09-16
2-4-6-8 m/s V og SV
påklædning mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket
Ps har fundet noget talkum som kan bruges til ryggen - sårene er helet, men det er nok meget godt at holde det lidt tørt. Og talkum er også godt til tæerne, har jeg fundet ud af.

tirsdag den 12. juni 2018

På gensyn Mille - dag 16 - 12 km - 695 km

Sidder på terrassen hjemme i Brådebæk med et glas rødvin - og savner Mille! Men hun har det godt, ved jeg.
Tog en langsom morgen og vidste at der var kort til Kivik. Mille havde sovet fint på stranden og var næsten lidt stolt over sådan at overnatte lidt alene. Vi roede stille ind i den fine morgen og gik med morgensangene ud mod Stenshuvud ....og det gik op for mig, at da vi roede forbi sidste år var fokus ærgrelsen over, at vi ikke kom til Bornholm. Men i dag fik områdets skønhed lov at leve - og det er virkelig en perle. Tag dertil! Gør det! Det er som noget fra en tropisk sydhavsø tilsat nordisk råhed. Kraftfuldt og samtidig med mild frodighed. Vi nærmede os Kivik, og jeg bad en stille bøn om, at vi måtte finde et godt sted til Mille og bagagen. Der var stille i byen, da vi landede - en flok børn med et par voksne legede på legepladsen ved stranden, men ellers så det ud som om, alle var på arbejde eller andetsteds. Jeg gik lidt rundt - så en bil med et par håndværkere og spurgte, om de tilfældigvis kendte nogen i de nærmeste huse? Nej det gjorde de ikke, men det var vel bare at banke på .... Så pludselig liv i et hus 65 skridt fra stranden og tog mod til mig, gik ind og bankede på. Det var Jonas og hans 5-årige søn Frans, som var på nogle dages ferie i huset, der har været i familiens eje i 120 år. De var ved at pakke sammen, men jeg var da velkommen til at stille Mille og teltet og bagagen i haven - og hvis jeg om en halv time ville have et lift til Sturup, så var jeg velkommen! Tak altså - kæmpe tak! Fik det hele på plads og susede i en superfed lejevolvo gennem hele det landskab vi har padlet os langsomt udenom. I Sturup fandt vi en neptunbus til København, og herfra gik det over Nørreport og med bus 15E hjemad. Godt at vi lige havde lidt tid i Sturup til at få sjælen med og tørre tøj på en bænk. Vildt at passere travle Nørreport og mærke at informationsmængden er enorm - føles som om alle er på vej videre, og jeg bliver selv draget ind i strømmen, hvor nuets enkelhed fortaber sig.
Hjemme stod Freja klar med kram - sammen med Klara og Ronja, som er her den sidste uge før deres søsters bryllup. Overvældende at være hjemme - men også dejligt at nå at lande lidt inden lørdagens bryllupsfest.
Min krop har det rigtig godt. Eneste "men" er at hænder og læber er lidt solbrankede, og at jeg har noget udslet på ryggen af mange timers saltvandsvådt tøj, hvor huden ikke rigtig kan ånde. Men ellers er jeg bare lidt bims over, at der sker så meget - og så savner jeg Mille! Resten er ren glæde.
Mht HBB så er det ret enkelt. Man må kun bevæge sig i kajak og til fods - synes egentlig det er fint, at langsomheden er en del af turen. Men det er indenfor reglerne, at jeg teknisk set lige nu har afbrudt turen, mens jeg er til bryllup, og er taget hjem med bil og tog og bus - og på søndag når festen har lagt sig, tager jeg tilbage og genoptager turen og fortsætter sammen med Mille!
Fuglene synger aftensang i haven. Skumringen lister sig ind. Her er godt at være. Glæder mig til dage med glæde for og med Freja og Mikkel. Og glæder mig til at se Mille på søndag. På gensyn!
Dagens data
På vandet 6:33-9
Sol og skyet, 6 m/s NV
Påklædning mellem uld, tørjakke (for at hjælpeudslettet lidt), neoprenbuks og - fodtøj, kasket og som altid faktor 50, som dog ikke helt er nok

mandag den 11. juni 2018

Vigtigt hjørne og dejligt gensyn - dag 15 - 53 km - 683 km

Vi er landet på en velkendt paradisplet et par km nord for Baskemölla - eller bare Baske, som en af de lokale fortalte. Der er græs og læ, det er tæt på vandet, og det er genkendelsens glæde, fordi vi campede her sidste sommer!
Vi lagde tidligt ud i morges og stak direkte på Kåseberg. Der var medvind og efterhånden også pæne bølger, som man kunne surfe på og skulle holde øje med. Nils og Søkrigeren (står med runer på den hvide kajak og skal udtales meget lækrere på noget oldnordisk) er egentlig hurtigere end Mille og mig, men de holdt lidt igen tror jeg, lå lidt foran og tog nogle surf indimellem. Imens fik vi sunget morgensange i blæsten. Efter 14 km rundede vi Kåseberg og kunne se Sandhammaren. Vinden var drejet lidt og kom stadig bagfra med lidt større bølger. Der er nok altid lidt gang i den ved Sandhammaren, men det var lidt roligere, end de tæsk vi fik sidste år. Efterhånden som vi kom rundt om den uendelige runding, lagde bølgerne sig, og vi kom lidt mere i læ, og efter ialt 24 km landede vi ved Målarhusens strandbad, fik lidt i hovedet og sagde tak for denne gang. Nils blev hængende lidt, inden han stak videre i marchtempo ude i vinden. Mille og jeg stak nordpå i roligere tempo - morgenen var taget med 6,8 km/t i snit. Så hurtig en snitfart har vi aldrig haft på langtur!!! Det var nok godt hjulpet af vind og bølger, og så lå Nils jo lidt foran, og det trak vores tempo lidt op. Selvom det nu var fralandsvind, så blæste det stadig pænt, og vi valgte at lave en kystsniger og genkendte Gislövshammar og Simrishamn. Og nu er vi her - meget glade over at være forbi Sandhammaren, taknemmelige for at vi nåede det, inden blæsten gik helt op i 10-12-14 dernede, og så er der ikke så langt til Kivik, som er morgendagens mål. Kroppen er lidt træt, og jeg tror, det bliver uden vækkeur i morgen - OG vi prøver noget nyt: at lade Mille overnatte på stranden et godt stenkast væk i stedet for oppe ved siden af teltet. Jeg er nok en kylling, at jeg ikke har turdet sove mere end en meter fra Mille. Ved at Henrik og Niels har gjort det. Så i nat at Nils gjorde det. Tænkte at nu må jeg snart lære det, og prøver det i nat ....medmindre jeg vågner og ikke kan holde til det :-)

søndag den 10. juni 2018

Tanker om kærlighed...og et overraskende møde - dag 14 - 56 km - 630 km

Vi ligger i Ystad, på den perfekte plet vi fandt på vores tur sidste år, og det regner svagt på teltet ..for første gang i 13 dage!
Aftenen i går sluttede med, at jeg fik min powerbank til opladning hos Mats for natten, så den kunne blive fyldt godt op. Det var en fin morgen, og netop som det sidste blev pakket i Mille, og jeg skulle hente powerbanken, så kom Mats selv ned med den, selvom klokken var 5:30. Tak altså - for det hele!
Det var egentlig bare en fin dag, hvor vi stille nærmede os Ystad, mens vinden kom og gik.
Nu et par dage efter Øresund mærkede jeg mere tydeligt, hvad det var der skete i tanke og hjerte. Tænkte på at der ofte ved bryllupper bliver læst fra "kærlighedens højsang" (tror jeg man kalder det): kærligheden er mild, langmodig, misunder ikke ...ophører aldrig...størst er kærligheden. På en måde synes jeg, der mangler en: kærligheden er besværlig! Den kan trække i os, måske skubbe os ud af kurs. Måske ville livet være lettere uden kærligheden, så man bare kunne bevæge sig frit - men mit liv ville mangle retning. Og jeg vil hellere leve med de benspænd kærligheden giver end uden. Da vi kom til Øresund, mærkede både Mille og jeg hjertet slå hurtigere, fordi vi var så tæt på vores hjem, og dem vi elsker. Det var som en magnet, der trak i hjertet og sagtnede farten og gjorde det svært at komme videre. Det var en stor hjælp at Frede kiggede forbi, så vi ikke bare skulle længes på afstand, men også fik lov at møde et menneske i kød og blod, inden vi skulle videre. Det var det, hjerter mærkede....kærligheden er besværlig - uundværlig.
Nu er vi så videre, og det glider roligt fremad. Næste mål var at komme til Ystad, men derefter er næste mål at runde Sandhammaren, som vi var forbi to gange sidste år, og begge gange fik lidt bølgebank. I morgen blæser det op ud på formiddagen, og jeg vil gerne komme rundt senest kl 10. Derudover ligger skydefeltet Kabusa på vejen derud (ca 3 sømil herfra) og de skyder fra kl 9 så.... vi stikker tidligt af sted og slår to fluer med et smæk.
Der er to andre ting som nærmer sig i horisonten. En stor glæde og et benspænd. Glæden er er bryllup. Vi har ikke børn selv, men de sidste to år har min niece Freja boet hos os og er blevet som en datter af huset - og på lørdag skal hun giftes med sin Mikkel! Helt fra start har jeg spurgt Lennart fra HBB, om det er ok at tage nogle dage hjem til bryllup undervejs, og det er det. Og jeg glæder mig! Benspændet er at lidt op ad kysten ligger skydefeltet Ravlunde, og de skyder 10.-14. juni kl 00-24!!! Værsgo! Ikke noget med en lille nattepause, hvor man kan smutte forbi, som de så fint havde i Oksbøl, da vi roede Danmark rundt. Så ca 65-70 km herfra er det lige nu planen, at vi stopper lige inden skydefeltet i en by, som hedder Kivik, prøver at finde nogle søde mennesker, som vil huse grej og gear og Mille, og så tager jeg hjem til bryllup nogle dage og kommer tilbage på søndag.
Det var det, der fyldte tankerne da vi nærmede os Ystad. Men pludselig hørte vi paddellyd bag os, og en Orangeformummet roer i en hvid VKV spurgte, om det var mig der padlede Sverige rundt. Det gjorde han også selv!!!!! Det var Nils, som lagde ud dagen før os. Han havde spottet os og var sat efter os. Vejen blev lidt kortere til Ystad, og da vi ankom, fandt jeg stedet her, hvor der var plads til os begge. Vi gik ned og handlede, og på vejen hjem fandt vi et lille sted, hvor man kunne få en øl i en hyggelig gårdhave med musik på anlægget og folk der bestiller mad. Helt civiliseret at opleve! Det har været superfint at snakke om bedste oplevelse, smukkeste oplevelse, hårdeste oplevelse, hvor høj vores vindstyrkegrænse er for et kryds, hvordan kroppen reagerer, hvad man tænker derude på vandet, nørdning af grej og gear og alt muligt. Og jeg har fået lov at stille ophobede spørgsmål om det svenske sprog. Vi følges forbi Kabusa og rundt om Sandhammaren i morgen tidlig, og derefter begynder jeg nok for alvor at tænke på, hvordan jeg kommer hjem til bryllup.
Dagens data
På vandet 5:32-17
Let overskyet (aah) 2-4-6-4-2 m/s
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenhåndledsvarmere (beskyttelse for solen), neoprenbuks og -fodtøj, kasket og puff.

lørdag den 9. juni 2018

Træls morgen, fin dag - dag 13 - 50 km - 574 km

Der er så fint i Skåre mellem Falsterbokanalen og Trelleborg, og vi ligger i læ og kun et lille stenkast fra havet.
Vågnede i morges lidt før væggeuret, og fandt ud af at mobilen somehow havde afladet sig selv næsten helt i løbet af natten. Det sker sjældent, og det var et lidt ærgerligt tidspunkt. Udenfor var fluerne vågnet, og der var af en eller anden grund bare vildt mange, så morgenhavregrøden blev indtaget gående frem og tilbage for bare at have lidt fred. Mille blev kørt ned til vandkanten, hvor tanglopperne havde fest, og i græsset mellem telt og vandkant var der nogle bittesmå flyvedyr - ikke nogen der bed, men de var bare lidt irriterende, og tilmed fulgte de os 1-2 km på vej. Men vi kom af sted og fik sunget morgensange hele vejen over til Øresundsbroen i lige linie - ca 20,5 km kryds.
Elsker broer, og Øresundsbroen er ret fin. Tænk at et tog kan køre med 38 vogne! Efter broen stak vi 4 km syd mod Klagshamn, hvor vi havde en kort tissepause, og da vi havde rundet den, stak vi mod Falsterbokanalen, som vi ramte efter ialt 40 km.
Man ved aldrig - sommetider er vandstanden meget forskellig på hver sin side af den, sommetider er der stærk strøm, sommetider kommer man udenfor åbningstid. Kunne mærke at jeg på forhånd var lidt nervøs, og jeg bad en kort og enkel bøn: Gud, lad mig komme igennem Falsterbokanalen, Amen! Og begyndte at falde lidt til ro med, at vi kom igennem præcis når vi skulle.
Derfor er det lidt spændende alligevel, og kl 12 ca en halv time før vi kom frem, så vi pludselig broen åbne sig og bådene gå igennem.... hmm. Vi kom frem, og så at der var en flydeafspærring på tværs - men pludselig kom en lille motorbåd derhen, og jeg ved ikke, hvad de gjorde, men afspærringen blev sænket, og de tøffede igennem. Lige efter kom en anden båd som også smuttede igennem, og så kom jeg - netop samtidig med at den forrige båd lige tog en tur tilbage og frem igen, så vi fulgtes over den sænkede grænse! Hurra og tak!
I den anden ende ventede Østersøen og en god gang modvind ...som dannede en masse reflekssø op ad molen ved udsejlingen. Reflekssø er som en levende pukkelpist. Ved Helsingborg var den ret heftig med masser af hidsige bølger. Her var det knap så hidsigt, til gengæld var bølgerne lidt voldsommere i størrelsen, så det var godt vi var i træning!
Langsomt kom vi lidt indad mod stranden og strandhusene og alle de mange sommerglade badende, og bølgerne blev mindre, mens vi gik ned ad kysten.
Og nu er jeg havnet i den hyggeligste lille by, med små gader og roser og tid. Mødte Mats som er ved at bygge sin egen kano-katemaran-sejlbåd-altmulig-båd! Super sjovt. Jeg fik lov at komme indenfor hos ham til koldt vand, toilet, strøm til mobilen - og en whisky! Old Pulteney, single malt og skotsk! Tak altså! Og tilmed drikker han det ikke selv, så jeg fik lov at hælde på min lommelærke! Sikke en luxus!
Nu står den på aftensmad, og inden sengetid skal jeg forbi en sød, ung kvinde som jeg fik lov at lægge min powerbank til opladning hos. I morgen stikker vi mod Ystad. Det skulle blæse i starten og stilne af efterhånden. Det kunne være fantastisk at nå Ystad! Ps Både min krop og Mille har det godt - mine håndflader er lidt vablede og slidte og hænder og læber kæmper lidt med solen.
Dagens data
På vandet 4:58-15
2-4-6-8 m/s S
Påklædning mellem uld, rojakke, håndledsvarmere mod solen, neoprenbuks og -fodtøj og på et tidspunkt puff, kasket og solcreme.

fredag den 8. juni 2018

Træt og glad - dag 12 - 32 km - 524 km

Vi er landet på en pynt lige vest for Barsebäck med udsigt til Malmö, København, Landskrona, Hven og næsten ikke synligt: kysten ved mit hjemlige vand i Rungsted ...med en smule vemod i hjertet.
Satte alligevel uret til lidt i 6 og sov igennem helt til det ringede. Måske godt hjulpet af en tidlig og muskelkrævende dag i går, måske også lidt hjulpet af den ro det giver ikke at rough campe.
Alt tager lidt længere tid når man er på campingplads, så vi var på vandet kl 8 og stak syd, mens de store skibe og færger majestætisk kom og gik.
Frede hjemme fra klubben havde pippet, at han ville ro en tur over sundet - og minsandten om ikke vi stødte på hinanden få km nord for Landskrona! Årh hvor var det hyggeligt!! Og også dejligt ikke kun at være så tæt på hjemme, men også lige at mærke og se en derhjemmefra. Frede har roet i mange år og både været i Sverige og Færøerne (mener jeg) og har set ting, og så er han bare virkelig et rart menneske som gør det let, at være den man er. Vi gik i land ved det store vandtårn nord for Landskrona havn til frokostpause. Her er sand og toilet og mulighed for at sidde og hygge. Og Frede havde gaver med: daler og nødder, nektariner og pærer, glutenfrit knækbrød og avocado. Tak for det hele Frede - det var skønt og se dig!
Lidt syd for Landskrona sagde vi farvel - Frede stak nok til Hven camping og vi stak syd. Mærker lidt at det var en stor udladning i går. Både at være tidligt oppe, endelig at runde Kullen og at komme forbi Helsingborg. Det var en stor milepæl, og det er som om, kroppen puster ud, og at jeg først nu mærker, hvor vigtigt det var, og hvor meget det har fyldt! Og derfor føler jeg både glæde og træthed. Så da det blæste lidt op gik vi i land - havde ikke lyst til ca 20 km kryds til Malmö og Limhamn i 6-8 m/s, og tænker at det jo også er ok indimellem at tage en lidt kortere strækning, så krop og sind lader op og er med. Håber sådan i morgen at nå Falsterbo - det ville være dejligt at runde det hjørne.
Billedet er fra Prins Bertils sti i Halmstad, hvor nogen havde en slags løb med poster og opgaver, og jeg syntes bare, den var mega sjov og lidt tankevækkende :-)
Dagen data:
På vandet 8-15:30 med en god frokostpause
Sol og varme, 0-6 m/s S
Påklædning: tynd uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, og neopren håndledsvarmere til at beskytte hænderne mod solen - kan altid dyppes i vandet hvis man skal køle af.