torsdag den 31. maj 2018

En på opleveren - dag 4 - 58 km - 194 km

Det er sommer i Lilleby, Torslunda med badning og måger og folk der hygger med medbragt aftensmad. Og der er kun 7 km til Göteborg!
Det har været en fin og lang dag på vandet - vinden betød lavere hastighed ...men det gør ikke noget. Armen har klaret det ret godt - tak for gode tanker mor!
Lægger mærke til, at i skærgården virker det som, om alle har en båd - selvfølgelig! Ellers kunne de jo ikke komme nogen vegne. Det er bare anderledes end, hvad jeg er vant til. Ofte kommer en lille båd med påhængsmotor tøffende med et ældre par, hvor hun sidder i stævnen og kigger bagud, og han sidder ved motoren. Ligner de har gjort det altid, og bare er på vej for at købe ind eller smutte til kaffe hos Anne og Gunnar.
Her er fuldt af småøer, og kryds på 1-5 km bliver hverdag. Bølgerne bliver reflekteret af alle klipper og skær - som hvis man sætter gang i en masse baller (hedder det ikke det) på et billardbord samtidig! Det blir noget rod - men det har sin charme.
Mødte en kajakroer i dag - Martin, som også overnatter på skær her og der. Dejligt med en med lidt lokalkendskab, som anbefalede at gå mellem Instön og Koön når jeg skulle fra Tjörn til fastlandet. Til gengæld kunne jeg fortælle ham om HBB, som han aldrig havde hørt om.
Gæssene kommunikerer meget - jeg ved kun at de kan sige "Aka fra Kebnekaise, den hvide sakker bagud" - elsker Niels Holgersen! Men jeg tror de får vendt både indkøb og verdenssituationen mange gange. Rigtig mange gange!
Alt det vand fik mig til at tænke på, at jeg engang så en russisk tv-udsendelse om vand - om vands egenskaber, energi, alt muligt. Der fortaltes bla om et (sikkert helt uvidenskabeligt) eksperiment, hvor en munk fra Himalaya hældte vand og ris i tre glaskolber. Hver dag sagde han til den første: jeg elsker dig! Til den anden: jeg hader dig! Den tredie ignorerede han. Efter en måned var den første lys og gærede med en sødlig duft. Den anden var grøn og mugnet. Den tredie var helt sort! Kom til at tænke på hvor meget vand der er i en menneskekrop ....
En anden ting der dukkede op langs Orust og Tjörn og de mange små kryds er, når en af mine nærmeste siger til mig: jeg er her! Det føles godt. Men det slog mig, at når jeg som menneske er mest ude af balance og væk fra mig selv, så er det måske godt at blive kigget i øjnene og høre ordene: Du er her!!
Lige her! Det er sådan det er for Mille og mig, og vi er kommer meget nådigt fra start. Göteborg har været en vigtig milepæl fordi strækket nord for ikke ligger i læ af Skagen og kan få hele Nordsøen i hovedet. Men tak!! Måske til englen her, som sad på kippesiden i en af de manga kanaler.
Til slut så vi en meget aktiv helikopter og tænkte på de hjemlige i Øresund, som enten spørger skibene om de må låne dem til en øvelse med at sætte en mand ned og trække ham op igen, eller de mere alvorlige eftersøgninger! Den her fløj i pendulfart øst-vest i over en time. Det viste sig at den hentede noget fladt, firkantet (plader'isch) i øst, afleverede dem i vest og tog i stedet nogle runde ting (store balloner og noget der lignede en barbapapavindeltrapoe) med tilbage...?? De sluttede da jeg kom forbi - og fløj lavt henover os! Det var lidt fedt :-)
Dagens data:
På vandet 5:54-17:44 (altid incl frokost og tissepauser)
4-8 m/s mest Ø, sol
Beklædning: neoprenbuks og - fodtøj, kasket, rojakke, tynd uld ...som begyndte at skarve ved albuen fordi den blev fuld af kager af salt.

onsdag den 30. maj 2018

Mille krydser sit spor - dag 3 - 50 km - 136 km

Vi er landet på Pilgrimen, som vist er vores helt egen lille ø vest for Orust! Og her er varmt!
Vågnede ved fuglesang og kom fint af sted kl 6:38. Dagen har handlet om valg og navigation. Havspaddlarnas Blå Band har regler, men ikke (så vidt jeg ved) om hvilke øer man skal udenom/indenom.
Mine hjælpemidler er søkort - lamineret i 30x30 cm, placeret på skødet, ca 40 NM i højden. Hertil en gps med kort på en mini skærm, hvis der er brug for det. Og endelig i nødsfald navionics søkort på mobilen.
De sidste par dage har der været fralandsvind, hvilket betyder at Mille trækker mod land, og man kan godt komme til at ro lidt skævt i kroppen og venstre underarm har pevet lidt. I dag har jeg, når jeg har valgt ruter, vægtet at ligge i læ eller evt at få modvind, fordi det bruger kroppen mere ens i begge sider. Fcoo antydede at der pludselig kunne komme 8 m/s fra vest, så vi gik fra Lysekil og indenom Skaftö i endnu en hyggelig kanal eller hvad det hedder (minder lidt om Gudenå sine steder - bortset fra klipperne :-) og er nu landet her, i vand vi har været forbi en januar på 4-dages tur med Henrik - Orust rundt i minus10° !! Vild tur! Mega fed!
Dagen nu er fuld af sommervarme, skræppende gæs, fisk der springer, folk der bader ...og hopper i fra klipper i mange meters højde. Man fjerne lige lidt gåselort, og så er her virkelig fint!
I morgen mærker jeg lige hvad armen siger, og så går det sydpå. Göteborg er ikke såååå langt væk!
Dagen data:
På vandet 6:38-17
Sol, 4-8 m/s fra Ø
Påklædning: tyndt uld, rojakke, neoprenbukser og -fodtøj ...og solcreme!

tirsdag den 29. maj 2018

Paradissimo - dag 2 - 50 km - 86 km

Hvordan siger man Paradis i flertal ...
Vi er landet lidt nord for Kungshamn - tror det hedder Hunnebostrand.
Vågnede tidligt af regn og torden og havde en langsom morgen. I går var vi meget indenskærs - incl noget meget lavt vand og et landgangsforsøg hvor jeg trådte lige ud i en halv meter dynd! Så lærte jeg det!
I dag gik vi lidt mere udenskærs.
Skærgården er fantastisk. Øerne kan ligne en portion kartoffelmos i bløde former, en fragilitekage, en bunke byggeklodser, en bulldog med sit kødben, øgler, vikingefortidsdyr.... uendelige former og farver. Der er smalle passager mellem øer og små bitte byer hvor der på klipperne inden står "livsmedal 600 m" - ligesom skilte jeg kender med "jordbær 200 m", og de små svenskrøde huse ved havnen hedder fx Nordlyset, talisman eller humuhumukunukunuapuaa!! Der er stræk med det åbne hav til højre og skær og øer der ligesom byerne på Samsø højst er 2 km væk. Der er Ederfuglebørnehaver med en håndfuld voksne og et næsten tælleligt antal unger. Der er sæler - 7 indtil videre. Jeg har sunget "set me as a seal upon thine heart" fra søndagen koncert for dem - men de er lidt mere sky end jeg er vant til.
Jeg ville gerne i land tids nok til at få tørret lidt tøj og ting, og fandt - efter alle dagens paradiser - en lille plet med strand, toilet, bord/bænk, gelænder til at tørre tøj ....og nogle vilde vipper!!!! Ved ikke hvor høje de er men ....meget. Tænker på Asgers Hawaiispring - det her er ikke helt så vildt, men bestemt ok!
Begynder at mærke det velkendte turmode. Det er godt at drømme om og sigte efter Harparanda og den finske grænse - men der er turen jo forbi ...hver dag er nødt til at blive nydt i sig selv. Og hvis nuet er målet, så ankommer vi jo heletiden!
Nu står den på mad og en fredfuld aften i solen! I morgen når vi måske til Orust!
Ps stedet har også en skulpturpark med noget der ligner en meget stor og lang julesølvguirlande!!

mandag den 28. maj 2018

Så fint - dag 1 - 36 km

Vi er landet på Krossnäs ca mellem Råssö og Galtö - og her er så fint!
Vi var tidligt oppe i morges - krammede Freja farvel - pakkede Mille og stak mod Helsingør hvor vi ankom 7:14 og fik en næsten tom færge 6 min efter.
Derfra er der ca 400 meget smukke km op til den gamle Svinesundbro. Vi sov lidt på skift og nød sammen de rå klipper som rejser sig efterhånden.
Ved vejs ende spiste vi lidt frokost sammen, jeg skiftede tøj, Jacob hjalp mig ned med Mille og hun blev pakket, og kl 13:32 lagde vi fra land og vinkede så længe vi ku se Lunas sidespejl. Tak Jacob - at du ville følge os på vej.
I starten var det råt og øde og stort uden steder man ku gå i land, men efterhånden kom der lidt små huse og skærgårdshyggelighed. Her er så usigelig fint! I morgen stikker vi videre sydpå.
Mille smiler og nu er der aftensmad!
Dagen data:
På vandet 13:30-20:15
Sol, overskyet, regnbyger
0-6 m/s mest fra øst
Påklædning: neoprenbuksee, uldtrøje, rojakke - efter Strömstad lidt tykkere uld og tørjakke

søndag den 27. maj 2018

Nedtælling

Så er der pakket! Mille er klar og fin og forstærket og Henrik hjalp med at sætte ny finne i.
I eftermiddag dirigerede jeg koncert med Akademisk kor - det sidste der stod i kalenderen inden afgang. Vi sluttede med at omkranse publikum og synge John Rutters "The Lord bless you and keep you". Den er god at tage med i hjertet!
Hjemme spiste Jacob, Freja og jeg aftensmad på terrassen og snakkede lidt om på de sidste par år, hvor Freja har boet her og foruden niece også har været lidt datter og veninde. Tak Freja! Du er en velsignelse! Når vi ses igen er det til Freja og Milkkels bryllup i nærheden af deres nye hjem på Nørrebro!
Nu vil jeg tage en lille Talisker og skåle med månen og den lyse himmel inden sidste nat hjemme - i morgen starter eventyret, og vi glæder os!

fredag den 18. maj 2018

Det nærmer sig...

 

Sommeren nærmer sig, og Mille begynder at røre på sig i klubhuset!

De seneste par somre har vi været på kortere ture og fundet nyt vand i Danmark og Sydsverige. Men efter det rødhvide bånd for 3 år siden har drømmen om moderturen til Danmark Rundt vokset sig større - nemlig Sverige Rundt. Havspaddlarnas Blå Band hvor man lægger i ved den norske grænse og Svinesundbroen, og ruten slutter ved Harparanda - den finske grænse oppe i den Botniske bugt.

Turen har ikke Vesterhavet og de rigtig store kryds over tæt trafikerede sejlrender, som vi kender fra Danmark rundt. Til gengæld er den dobbelt så lang og rummer en svimlende mængde skærgård med navigationsudfordringer og et utal af mindre kryds. Og så skal man ikke tage fejl af, at det første stykke til Göteborg og rundingen af Sandhammaren til tider kan være Vesterhavsagtigt, og i hele Bottenhavet kan vejret skifte på et øjeblik.

Men frem for alt er det en meget lang tur! Der er afsat 70 dage + 3 dage til undervejs at stikke hjem til Freja og Mikkels bryllup :-)

Henrik og Niels har hjulpet med søkort og lokalkendskab og inspiration. Jacob har lovet at køre os til startstedet mandag d. 28. maj - krydser fingre for vejret. Der er pakket, provianteret, lavet lister, tjekket skydeområder og VHFkanaler og meget andet. Vi synes vi er klar!

Jeg håber, både Mille og jeg holder, og at vi når Harparanda. Under alle omstændigheder glæder vi os begge rigtig meget - til hav og himmel, lys og skiftende vejr, lange øde stræk, og til at blive mindet om, at man på en kajaktur kun kan være et sted: i nuet!