Det har været en fin og lang dag på vandet - vinden betød lavere hastighed ...men det gør ikke noget. Armen har klaret det ret godt - tak for gode tanker mor!
Lægger mærke til, at i skærgården virker det som, om alle har en båd - selvfølgelig! Ellers kunne de jo ikke komme nogen vegne. Det er bare anderledes end, hvad jeg er vant til. Ofte kommer en lille båd med påhængsmotor tøffende med et ældre par, hvor hun sidder i stævnen og kigger bagud, og han sidder ved motoren. Ligner de har gjort det altid, og bare er på vej for at købe ind eller smutte til kaffe hos Anne og Gunnar.
Her er fuldt af småøer, og kryds på 1-5 km bliver hverdag. Bølgerne bliver reflekteret af alle klipper og skær - som hvis man sætter gang i en masse baller (hedder det ikke det) på et billardbord samtidig! Det blir noget rod - men det har sin charme.
Mødte en kajakroer i dag - Martin, som også overnatter på skær her og der. Dejligt med en med lidt lokalkendskab, som anbefalede at gå mellem Instön og Koön når jeg skulle fra Tjörn til fastlandet. Til gengæld kunne jeg fortælle ham om HBB, som han aldrig havde hørt om.
Gæssene kommunikerer meget - jeg ved kun at de kan sige "Aka fra Kebnekaise, den hvide sakker bagud" - elsker Niels Holgersen! Men jeg tror de får vendt både indkøb og verdenssituationen mange gange. Rigtig mange gange!
Alt det vand fik mig til at tænke på, at jeg engang så en russisk tv-udsendelse om vand - om vands egenskaber, energi, alt muligt. Der fortaltes bla om et (sikkert helt uvidenskabeligt) eksperiment, hvor en munk fra Himalaya hældte vand og ris i tre glaskolber. Hver dag sagde han til den første: jeg elsker dig! Til den anden: jeg hader dig! Den tredie ignorerede han. Efter en måned var den første lys og gærede med en sødlig duft. Den anden var grøn og mugnet. Den tredie var helt sort! Kom til at tænke på hvor meget vand der er i en menneskekrop ....
En anden ting der dukkede op langs Orust og Tjörn og de mange små kryds er, når en af mine nærmeste siger til mig: jeg er her! Det føles godt. Men det slog mig, at når jeg som menneske er mest ude af balance og væk fra mig selv, så er det måske godt at blive kigget i øjnene og høre ordene: Du er her!!
Lige her! Det er sådan det er for Mille og mig, og vi er kommer meget nådigt fra start. Göteborg har været en vigtig milepæl fordi strækket nord for ikke ligger i læ af Skagen og kan få hele Nordsøen i hovedet. Men tak!! Måske til englen her, som sad på kippesiden i en af de manga kanaler.
Til slut så vi en meget aktiv helikopter og tænkte på de hjemlige i Øresund, som enten spørger skibene om de må låne dem til en øvelse med at sætte en mand ned og trække ham op igen, eller de mere alvorlige eftersøgninger! Den her fløj i pendulfart øst-vest i over en time. Det viste sig at den hentede noget fladt, firkantet (plader'isch) i øst, afleverede dem i vest og tog i stedet nogle runde ting (store balloner og noget der lignede en barbapapavindeltrapoe) med tilbage...?? De sluttede da jeg kom forbi - og fløj lavt henover os! Det var lidt fedt :-)
Dagens data:
På vandet 5:54-17:44 (altid incl frokost og tissepauser)
4-8 m/s mest Ø, sol
Beklædning: neoprenbuks og - fodtøj, kasket, rojakke, tynd uld ...som begyndte at skarve ved albuen fordi den blev fuld af kager af salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar