lørdag den 30. juni 2018

Lidt videre - dag 34 - 43 km - 1175 km

Vi er landet lidt nord for Valdemarsviken på det SØlige hjørne af Vindbåsö og kan næste nå over til Södra Finnö.
Vi var tidligt af sted. Større kryds eller hjørner, der skal rundes, er gode at tage, inden søbrisen bygger op i løbet af dagen. I første omgang ville jeg bare så gerne op til Fyrudden, så der kunne blive ordentligt provianteret hos den lille købmand på havnen. Planen var at prøve at nå dertil, og så se hvordan vejr og især vind artede sig, især fordi de blå og grønne bælter på fcoo lå lidt tæt og svingede lidt.
Dagen startede med en interessant oplevelse. Iflg udsigten skulle de første timer være nogenlunde rolige. Lidt modvind, men ikke noget af betydning. Den første time gik med at komme ud til første lille hjørne - men allerede i løbet af et par km kunne jeg høre den dybe lidt buldrende lyd af hav i det fjerne. Det lød næsten som Vesterhavet, og jeg forstod ingenting. Det skulle jo være stille.... Der blev tænkt plan A og B og sådan, og jeg skal indrømme, at jeg var en smule bekymret, men tænkte at jeg jo bare måtte vente og se. Man kan altid vende om, hedder den gode sætning. Da vi endelig kom ud til "lyden" forstod jeg. Der var bare nogle spredte rev, hvor bølgerne bryder og larmer lidt. Jeg husker det fra Horns Rev ved Blåvands Huk. Husker at jeg kom rundt om hjørnet en stille morgen og mødte det sagnomspundne rev, der lød som motoren fra er jetfly. Revet strækker sig mange kilometer ud, og eneste mulighed er at gå igennem. Dengang var bølgerne under en meter og det gik fint. I dag var det små isolerede rev, vi bare kunne gå indenom og udenom - men de larmer. Det er bare en god lektie at huske, at 90 % af vores bekymringer ikke går i opfyldelse ...iflg Orson Wells.
Turen op til Fyrudden havn gik fint. Der blev virkelig købt ind til en større hær, og vejret var, så vi fint kunne gå videre. Vinkede lige og sagde hej til en dansk sejlbåd, der gik ind, da vi gik ud. Nåh ja - der var også lige en uventet sten ved indsejlingen, og jeg måtte faktisk ud af Mille for at lirke hende forsigtigt fri, men der var kun en meter dybt, så jeg kunne bare stå ved siden af hende og tage hånd om hende. Synes ellers jeg er blevet så god til at holde øje....men måske var jeg lidt træt efter at have været oppe siden lidt over 2 i nat.
Området her er igen igen meget smukt. Synes indimellem motorbådene har lidt travlt og undviger lidt senere, end jeg ville have gjort, men de kan nok deres kram!
Der er ret hyggeligt her, fordi jeg har fundet en plet, hvor vi er helt os selv (tror jeg nok). Mille ligger nede ved vandet i nogle bløde bregner og teltet og jeg er ca 27 skridt oppe ad bakken, hvor der var en næsten flad spot. Samtidig er Södra Finnö liiige derovre, og der kommer masser af småbåde forbi og, man kan høre folk snakke langt væk i den stille aftenbrise.
Jeg var lidt kold og nok også træt, da vi kom i land og har brugt nogle timer på at blive helt varm - især i fødderne. Det hjalp at putte i soveposen.
Og så har jeg kigget lidt på vejrudsigten. Næsten mål er at komme forbi indsejlingen til Nörrköping, som enten er et langt kryds på 13 km helt ude, eller en længere tur ind, et kortere kryds og en lang tur ud langs en stejl klippekyst, hvor der kan være reflekssø. Lige nu ligner udsigten i morgen en næsten Gandalfsk: you shall not pass! Men jeg tænker, at sove til jeg vågner og liste deropad og se, hvor langt vi kommer. Hvis det bliver mere, end jeg bryder mig om, kan vi jo altid gå i land.
Mærker nogle dage mere end andre, at det er en lang tur. Vi nærmer os halvvejs og vi nærmer os Stockholms skærgård. Det er vigtige milepæle. Og så har jeg tænkt, at hvis turen hele vejen kun var under 4 m/s, sol og letskyet (så man ikke bliver skoldet), medvind og perfekt indlysende campsites, så ville det være lidt ensformigt og kedeligt. Det er med til at give dagene forskellighed og farver, at der er udfordringer, der afføder overvejelser og beslutninger. Synes det er godt, men mærker også at benspænd er en udfordring for mig - som fx når jeg ikke bare kan tage af sted og ro mine 50 km til Oxelösund. Alt i alt er det fint og helt som det skal være.
Ups - jeg kan høre og se nogle får..... hmmm håber de lader mig være i fred. Det er nok gensidigt. Nåh jeg fik samlet mit hængetiltørretøj og de blev overraskede og stak af. Gad vide hvor længe det holder.
Jeg er ret large med dyr. De er bandlyst inde i kabinen, hvor jeg sover. Myg og flåter bliver nådesløst aflivet, men ellers får de lov at leve og være i fred. Når jeg pakker telt sammen prøver jeg at få så mange indespærrede fluer ud som muligt. De samler sig mellem yder- og indertelt, og det er lidt forskelligt hvor intelligente og samarbejdsvillige de er.
Men vi kom lidt videre i dag og det gør vi nok også i morgen.
Billederne er min venstre hånd, som den så ud, da vi gik i land - og min skygge mellem tørretøjtræerne.
Ps jeg hørte en gøg den anden dag som kun kukkede en stor sekund!!! Så er vi oppe på fire intervalvarianter. Og så har jeg et tidspunkt hørt en hane der galede som de første 5 toner i musikken til The good, the bad, the ugly. Det var godt nok specielt!
Dagens data:
På vandet 3:58-13
2-6 m/s (tror vi krøb indenom bæltet med 6-8) N og NØ, sol og lidt skyer, lidt køligt
Påklæning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og - fodtøj, hue og puff, håndledsvarmere, solfaktor ....og masser af sange!

fredag den 29. juni 2018

Hviledag - dag 33 - 0 km - 1132 km

Det har været en vidunderlig dag.
Vågnede kl 4 - og sov videre til kl næsten 7.
Har gjort hovedrent i teltet og alt grej. Har fået vasket lidt tøj - synes cowboybukserne ikke helt var, så jeg kunne gå til middag i dem - og fik lavet en anordning til at tørre dem. Har set at Niels på kajaktur ofte bruger bugserlinen til at tørre tøj, på og prøvede at bruge inspirationen lidt kreativt. Har sovet og læst i min svenske bog.
På et tidspunkt kom ejeren Lars forbi med hunden Såffy og hilste på - han er et virkelig varmt og imødekommende menneske, og han og Såffy skulle også komme til middag i aften.
Senere gik jeg en tur i skoven og plukkede en lille buket til Gunilla og Ingemar, og så klokken halv seks gik jeg op til dem, og vi startede med en drink udenfor - en svensk whisky som var ret lækker. Og så har den ellers stået på lækker middag med smuk udsigt og gode udvekslinger om verden og livet og også lidt søkort og gode anbefalinger til den videre tur.
Tak af hjertet til jer alle tre - det har været en vidunderlig aften med selskab og mad, der var godt for krop og sjæl.
Nu vil jeg hoppe i seng og komme på vandet tidligt i morgen.
Sender gode tanker og kærlighed til alle jer derhjemme - nære og kære, alle jer der bor i mit hjerte.
Godnat herfra!

torsdag den 28. juni 2018

Et lille paradis - dag 32 - 52 km - 1132 km

Vi er landet det fineste sted i bunden af Brantviken halvanden km ØSØ for Östra Ed kyrka.
Vejrudsigten sagde, at det skulle blæse op i løbet af dagen, så vi var tidligt ude og blev belønnet med den smukkeste morgen og morgensange gennem de første 10 km skærgård. Alt var så stille og fint, og dagen var helt uberørt.
Herefter kom der knap 25 km hvor vi skulle udenom næs og odder og øer - første hop til til Sädö var på over 10 km, og det var dejligt, at vi var så tidligt ude, at der stadig var ret stille. Det er ikke et kryds, jeg har lyst til at lave i 6-8 m/s. Heller ikke selvom det er rygvind. I Ystad snakkede Nils og jeg om marginaler - om at planlægge så der er plads til at vindstyrker og vindområder og klokkeslæt kan ændres lidt, uden at man kommer helt ud på kanten. I dag synes jeg fcoo var en smule anderledes end virkeligheden, men til den side hvor marginen blev større. Det hænder jo heldigvis også! Da klokken var 9:20 og GPS'en stod på 34 km begyndte det at lufte op - men det var netop da vi rundede det nordøstlige hjørne ved Källvik, og herfra var det igen ind i skærgårdslæ. Frokosten blev taget på land!! i dagens anledning, og jeg tjekkede lidt kort i pausen. Det så ud til, at jeg ville blive overhalet indenom, og at min fine plan om en hviledag alligevel ville blive en indeblæsningsdag. Når vi skal være på land en hel dag, er det lidt ekstra vigtigt for mig, at det bliver et ok sted, hvor jeg ikke skal føle mig urolig for, om vi må være der. Samtidig kommer det til at blæse en del fra nord og øst, og jeg ville gerne lidt i læ. Jeg ber hver dag om et campsite og vedhæfter ofte et par ord om, hvad dagens behov er. I dag handlede det om, at jeg gerne ville møde nogle mennesker og mærke, at vi gerne måtte være der, og også at jeg gerne ville tanke noget strøm. Der er stadig til nogle dage, men det var bare en følelse.
Vi kom igennem et par steder, hvor der var masser af siv og hvor det heletiden først i sidste øjeblik viste sig, hvor vejen gik. Lidt som man kan opleve det på en å. Efter sivpassagerne så jeg pludselig ....en havørn! Nej to - og de fløj opad og opad til de til sidste begge cirkulerede højt oppe over hovederne på os. De er altså så mægtige, og man bliver lidt stille og åndeløs.
Da vi nærmede os 50 km, begyndte jeg at kigge efter et sted at gå i land. I et område med lidt spredte sommerhuse (der er en grund til at det hedder svensk rød - det er bare den farve husene har her!) så jeg en familie, der badede og spurgte, om de vidste, om jeg måtte campe her. Det måtte jeg ikke, men manden hentede beredvilligt vand i huset og kom tilbage med hele min 10-liters pose helt fyldt op. Imens snakkede jeg lidt med de andre, og den lille dreng forærede mig et æble. Det er altså en stor luxus på tur! Og det blev gemt til efter landgang. Jeg fortsatte indad og endte som sagt i bunden af Brantviken, hvor der mellem en hytte og et faldefærdigt skur var en lille plads med masser af læ. Og Mille kunne trækkes lige op på græsset. Umiddelbart luxus. Efter at være landet gik jeg et par hundrede meter op til det tilhørende hus for at spørge om lov - men der var ingen. Efter lidt overvejelser gik jeg videre over til nabohuset, og her mødte jeg Gunilla og Ingemar, som bare helt umiddelbart mødte mig varmt, åbent og imødekommende på en enkel og indlysende måde, der samtidig i al sin enkelhed overvældende hjertet. De ringede lige og snakkede med ejeren, og det var helt i orden at vi lå ved hytten. Det er så vigtig en følelse, når det ikke bare er for en nat. Vi snakkede lidt, og de viste mig, hvor jeg kunne tanke strøm hernede hvor vi ligger. Og så har de inviteret til aftensmad i morgen. I deres stue står en metalfigur af en engel. Jeg føler de selv lidt er engle også. I hver fald er der et fint skær over dem.
Jeg har gået en tur ind til kirken og nydt det fine område, som dufter af nåletræer og varme - lidt som man kan opleve det ved Tisvildeleje om sommeren. Og så har jeg mærket, at det er vildt ikke at skulle tænke rationering af strøm i et helt døgn.
Har tænkt lidt over, at hvis jeg fik lov at vide, hvordan vejret ville blive hver dag, hvor vi ville gå i land, hvad distancerne ville blive, hvornår vi kunne tanke vand og strøm og købe ind, hvordan Mille og jeg ville klare det, hvor alle sten under overfladen lå, og hvornår vi forhåbentligt ville lande i Harparanda, så ville jeg måske have mere ro i sindet. Men jeg ville gå glip af overraskelsen ved, at virkeligheden næsten altid overgår mine ønsker og forventninger, og jeg synes at både Danmark rundt og turen her indtil nu har vist, at netop det ikke at kende til femtiden er en gave, som er værdifuld at tage med videre.
Måske skal jeg bade fra den lille bro i aften. Nu er der først aftensmad.
Ps apropos så ved jeg ikke lige nu, hvornår vi kommer videre - det næste stykke er meget øhopperi, og vejret er lidt vigtigt ...men lige nu og lige her er her bare fint.
Dagens data:
På vandet 3:57-ca 12:30 (brugte lidt frem og tilbage tid på at finde stedet)
0-8 m/s S og SØ - de 6-8 kom først efter at vi kom i læ, så dem mærkede vi ikke så meget
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket og solfaktor (er spændt på om det bliver tørdragtsvejr - det var det flere gange på Danmark rundt, og det bla grunden til at laver dagens data hver dag. Det gjorde jeg ikke på Danmark rundt og ønskede bagefter at jeg havde gjort det)

onsdag den 27. juni 2018

Klippecamp - dag 31 - 50 km - 1080 km

Vi har fået det bedste campsite på en klippe ca 12 km syd for Västervik og 3,3 km øst for Västrum - og her er så godt at være.
Dagen var lidt som i går - de første 20 km handlede om at krydse mellem nogle øer og odder, bla forbi et stort "ingen adgang"-område med noget der lignede Barsebäck. Derefter knap 10 km forbi det yderste punkt ved Misterhult - området som mange i klubben har snakket om. Og derfra gik det ind i skærgårdsparadis! Den store forskel var, at der var medvind, og hvor det i går var en kamp at ligge med 5 km/t i snit, så var det nemt i dag at ligge lidt over 6. Det gør altså en stor forskel.
Turen mellem de smukke øer var så fin og stille. Himlen var lyseblå, havet var mørkeblåt, der var ikke mange huse og næsten kun lyden af måger. Vinden røg op over 6 m/s, men vi lå mest i læ og gled bare stille af sted. Jeg havde tissepause på et lille skær og så den her smukke larve, som måske en dag bliver en sommerfugl, men indtil da bliver den på sin ø.
Da vi nærmede os 50 km, begyndte jeg at kigge efter et sted at gå i land. Jeg havde bedt sådan om at ligge lidt mere fladt i nat - det var lidt ujævnt i går. Var i land og kigge et sted, fortsatte lidt videre, men her nordligere er ikke helt så fladt længere, og klipperne er begyndt at rejse sig og skråne mere. Pludselig så jeg lidt med vest noget, der lignede en stor græsplæne. Og ja det er selvfølgelig naivt at tro, at der bare lige ligger sådan en, og få meter før Mille ramte græsset, lød der et højt MÆÆÆÆÆÆÆÆ - og en stor fåreflok kiggede på os. Ok - jeg kiggede mig omkring. Der lå et sødt lille hus med ternet viskestykke på tørresnoren, men der var ingen mennesker. Nede ved vandet havde de en lille indhegning, hvor deres båd lå, og der var bord og bænke, meeeeen jeg turde ikke bare slå mig ned. Og så så jeg lige 100 m derfra en lille klippehalvø, der ragede ud i vandet!! Der er lidt siv, hvor Mille kunne blive trukket op. Der helt fladt hvor teltet står - og når nu man ikke har kuppeltelt, så virker et hjemmegjort koncept med justerbare elastikker som bliver viklet om store sten i hver ende af teltet, og hvor man selv justerer, om der skal være gennemtræk under underkanten eller ej! Der er et sted, hvor klippen har lavet et lille lavtvandsområde, hvor jeg har vasket tøj - og mig selv. Der er sol, så alt tørrer på de varme klipper eller i træerne. Jeg har læst og blundet lidt og vågnede til lyden af mit eget dybe åndedræt. Det fås ikke bedre.
Jeg har tænkt på i dag, at Henrik på sin tur rundt om sydsverige havde en hviledag om ugen. Med undtagelse af dagen i Simrishamn sidste år (som mest var betinget af skuffelse over ikke at være kommet til Bornholm), så har jeg på alle mine ture kun haft hviledage som var indeblæsningsdage. Aldrig sådan selvvalgt bare fordi... Hvis jeg skal prøve det, så skal jeg blive på land på fredag, hvor vi så har været på vandet 6 dage - vild tanke at gøre noget så nyt!
Men i morgen smutter vi videre nordpå.
Dagen data:
På vandet 5:40-14:30 (brugte lidt tid frem og tilbage til sidst før vi landede her)
0-8 m/s S og SØ
Påklædning: mellem uld (som nu er renvasket og uden saltkager), tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, solfaktor

tirsdag den 26. juni 2018

Smuk dag i skærgården - dag 30 - 50 km - 1030 km


Vi er landet på en lille plet, et par hundrede meter øst for noget der hedder Saltvik Glabo båtshamn, og her er spredt fuglesang og små kluk fra vandet.
I går aftes var der antitusmørkestråler. Måske kan man se, at det er som om, der udgår stråler fra den solnedgangsoplyste bygning - som altså ligger 180° modsat solen. Elsker det himmelfænomen!
Vågnede i morges og det var så lækkert, at alt var tørt. Dagen i går var givet godt ud!
De første 20 km gik med at krydse først de 7 km til Oknö og derfra videre udenom Blömö, Ödängla og Svartö. Det luftede lidt op nordfra, men kun 4-6 m/s så det var ikke slemt. Vi gik indenskærs, når vi kunne komme til det, og der var fint og næsten øde. Efter Svartö kom vi forbi et stort industriområde med et par store skibe, som var ved at få fyldt lasten op, så de så ikke ud til at være på vej ud. På vejen indad lagde vinden sig lidt, eller også kom vi i læ - det var nu dejligt. Og så kom Påskallavik - hyggeligste lille havn med en sjov figurmand ved indsejlingen. En af dagens mål var at få tanket vand og toiletpapir, og ved havnen var der en lille kajakvenlig bro, hvor en familie med tre børn og hund legede og stod med små fiskenet. Jeg spurgte, om der var et toilet på havnen - men de svarede på tysk, så hjernen skulle lige slå et par kolbøtter. De var på vej verden rundt i en stor bus og emmede af tid og glæde ved hinanden, og de viste mig, hvordan jeg kom ind på toilettet. Her gik en ung pige og gjorde rent, og jeg spurgte, om det var ok, at jeg brugte det ene toilet ....på tysk.... og pludselig gik hjernen i stå, inden den fik slået en baglæns kolbøtte tilbage til svensk. Sjovt når hjernen laver helt error! Jeg fik fyldt vand på og rullet en god mængde papir på min toiletrulle. Jeg har ikke fundet steder, hvor man kan købe en enkelt rulle, så det nemmeste er at "tanke op", når der er et offentligt toilet. Nu var det ikke længere så vigtigt hvor vi landede, og det gav lidt ro til den videre færd.
Og altså - området efter Påskallevik er så smukt! Fuld af små skærdgårdsøer og huse og både og sådan. Havde nærmest lyst til at gå i land hvertandet øjeblik og bare nyde.... Tænkte lidt over hvorfor det er så tillokkende. Tanken om at sidde med et glas vin og leve og kigge længe udover havet. Jeg tror det er følelsen af tid og fred og plads og højt til himlen og at sjælen falder til ro. Måske. Det føles, som om det er det, der tændes, når jeg føler mig draget. Og samtidig vil jeg gerne videre. Mærker at det er vigtigt for turen, at det hverken går for hurtigt eller for langsomt. Og egentlig mærkede jeg også ved nærmere eftertanke, at freden godt kan opleves i kajak, og ikke kun når man går i land.
Vi skulle lige uden om endnu et hjørne med lidt refleks fra klipperne og så forbi Oskarshamn, som er en lidt større sag, og pludselig kom der en pilotbåd - heldigvis i behørig afstand. Når der er mange småøer, så har jeg været godt hjulpet af indimellem at tænde den gode gps med kort. Bruger den til at vise hvor vi er nødt til at gå udenom, og hvor vi kan gå indenom og snuse skærdgårdsstemning. Når jeg sætter pilen viser den hvor langt, der er til pågældende punkt og hvilen kurs, og det gør faktisk at nuet bliver mere nærværende og at kilometerne går hurtigere, fordi det er små afstande på få hundrede meter.
Nu er vi her - med en meget lille plet til teltet og en varm sten til at tørre tøj på. Og så har Mille fået nogle hudafskrabningen nedenunder, så jeg har forstærket hende lidt. Helt sikkert mega uautoriseret, men jeg håber ikke, at Kim fra Kano- og kajakværkstedet i Nybro synes det er alt for slemt, når han kigger på Mille efter hjemkomsten en gang. Han og og Mikkel og de andre derude er fantastiske og har hjulpet mig på så mange måder, lige siden jeg købte min første våddragt og Mille hos dem for 5 år siden, og jeg håber Kim kan trylle som han plejer.
I morgen skulle modvinden blive til medvind, og det går videre nordpå. Det bliver godt!
Dagens data:
På vandet 5:30-16:15
2-6 m/s N, sol og let skyet
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, hue og puff og senere kasket, solfaktor!

mandag den 25. juni 2018

Nuet - dag 29 - 40 km - 980 km

Vi er landet ude for enden af noget, som ligger ca 2,6 km i luftlinie NØ for Pataholm, og her er ret fint.
Det meste var vådt eller fugtigt i morges, og jeg besluttede, at efter et par dage med længere distancer ville jeg gå i land kl 14 i dag og få tørret tøj og ting.
Dagen startede med at finde de små kanaler gennem Kalmar - det er altså bare så fint! Der var gang i byen, men ro på vandet, og det var flot at passere slottet og en udlejningstømmerflåde med sauna. Efter Kalmar kommer det fineste område med masser af små øer. Området er ret fladt og frodigt grønt, og der er masser af steder, man kan smutte i land og sidde og kigge på havet og himlen nogle timer eller dage. På et tidspunkt fiskede jeg to flyvedyr (størrelse som små natsværmere) op af vandet og satte dem på fordækket. De var så fine sorte og røde og klædte Mille. Næste gang jeg var tæt på land, satte jeg dem af og håber, at de klarer sig fint. En lille edderkop blev også reddet i land. På et tidspunkt så jeg et rådyr svømme ud til en lille ø - måske lå dens bambi derude.
Mange steder ligger der små huse på øerne - det er meget idyllisk, som man måske kan se.
Det er godt at mærke stilheden, og det kalder på nuet. Jeg mærkede pludselig, at jeg hverken tænkte på Stockholm eller Harparanda, men fik lov at være i en stemning af, at vi bare var ude på en lille dagstur i et helt fortryllende smukt område. Tror det er godt, og kender godt følelsen af at jage efter noget, der ligger foran. Tanken om at hvis bare jeg lige ....når der hen, overstår den her eksamen, tjener lidt mere, får det her job, finder formålet med mit liv, kommer igennem den her process....SÅ bliver det hele bedre eller nemmere. Men det er som om, at hvis jeg vænner mig til at jage efter noget foran mig, så jager jeg videre, når jeg når dertil. Jeg tror mere det er sådan, at hvis jeg lærer at være i nuet lige nu - både når det er let og svært - så er det nemmere at være i det fremtidige nu også. Sommetider er det kun hjernen der tror på det - men jeg tror, det er sådan, det er.
Nuvel - dagen var smuk, og jeg fandt det fineste sted med et 1. klasses tørre-tøj-træ, og har ordnet ting og læst og hvilet. Tror det er fint sommetider at være på land, selvom det er perfekt rovejr, så ikke det bliver et must at jage km, hver gang det er muligt.
Apropos kanaler så er det lige akkurat muligt at gå indenom Skäggenäs ....hvis man leder grundigt, som man måske kan se på billedet. Det var rart - den er stor at skulle udenom synes jeg.
Alt ånden fred og om lidt er der aftensmad.
Ps af fine øjeblikke - i går sprang en stor fisk over et halv meter op af vandet helt tæt på. Og så var der den gladeste kirke ved Tjörn på vestkysten. Den havde fået malet næse og glad mund under de to vinduer på kirketårnet :-)
Dagen data:
På vandet 5:57-14
0-2-4-6 m/s NV og NØ
Påklæning: mellem uld (meget vådt), tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj med tykke tørre tekosokker i, hue og buff - senere kasket.

søndag den 24. juni 2018

Øjeblikke - dag 28 - 55 km - 940 km

Alt ånder fred i et lille hjørne af Krokskärsvägen i Dunö vest for Kalmar.
Vågnede uden vækkeur lidt i 4 og gav mig god tid til at nyde teen og morgenen, inden vi tog af sted.
Det har været stille det meste af dagen - hvidt vand som vi kalder det når der er 0-2 m/s. På fcoo billedet fra i går aftes kan man se, at der kl 18 i aften var lovet hvidt vand her, men en lille plet med 14-17 m/s nede ved Blekinge.
I den stille formiddag kunne jeg mærke, at den sidste uge gennem Blekinge har været lidt udfordrende med blæst og planlægning og udsigter og forberedelse på blæst og små huller imellem, hvor vi kunne komme på vandet. Ikke at jeg ville have været det foruden. Det er så fint, at både Danmark rundt og Sverige rundt og vel også livet er sådan indrettet, at man ikke bare kan undgå det hårde og nøjes med det lette. Jeg synes, det er så fint, at noget kan være krævende og smukt samtidig. Kommer uvægerlig til at tænke på Bernsteins symfoni Kaddish, som jeg dirigerede i synagogen i København. Det er nok det sværeste, jeg nogensinde har dirigeret, men det var en meget smuk og stærk oplevelse, som det stadig kan røre mig at tænke på. Men jeg har mærkede i dag, at jeg er lidt mentalt flad efter krævende - og smukke - dage i Blekinge, og det er som om stilheden i dag gjorde, at jeg pludselig kunne mærke det.
Noget andet der fyldte lidt var, at en eksistentiel og åndelig ensomhed stak ansigtet frem og bad om lidt opmærksomhed.
Og den tredje ting der kom frem i stilheden langs de flade områder med øer og holme og sæler var mange smukke og specielle øjeblikke, der har været på turen.
Fx en dag hvor jeg så en svane lette på skarvmåden. Svaner løber i deres tilløb med fødderne skiftevis højre og venstre henover vandet, mens de basker med vingerne - skarverne gør det med samlede fødder. Tænkte på hvem der havde opdraget den.
Eller aftenen ved Rammsjö på Hallandsåsen hvor en ældre mand sad alene på en bænk og kiggede udover havet fuld af visdom og erfaring og accept og fred, og det fik mig til at tænke på Gnags og Peter A G's "når jeg blir gammel" - gerne i Ida Corrs version hvor hun rør Peter AG så fint og mildt.
Morgenen efter Helsingborg hvor vi mødte marsvin - det er godt for hjertet.
Natten ved Barsebäck hvor jeg var ude kl 11 og så den smukkeste røde himmel over Øresund.
Gøgene som kukker i forskellige tonearter og også forskellige intervaller - har hørt både en lille terts, en stor terts og en kvart.
Turen med Frans og Jonas til Sturup hvor Jonas spillede Ulf Lundells "jeg trivs bedst i öppet landskab - näre havet vill jeg bo" og jeg fik blanke øjne ....lyt til den!
I dag hvor jeg så et ørnepar lette sammen.
Så mange øjeblikke i hjertet og på nethinden.
Da vi nærmede os Kalmar, så jeg en stor regnbyge nærme sig. Vi fik lidt af den med silende regn og kastevinde, men bagefter bliver alt stille. Så dukkede en ny op - den var desværre også med torden, så jeg holdt lidt ekstra øje og tog en kystnær omvej inden vi stak over til Dunö - nåede at se et par lyn også, men heldigvis ikke så tæt på. Stedet her er fuldt af fine villaer med egen bådebro, men det lykkedes at finde en forfalden bro, som tilhørte en tilgroet grund, og jeg tror ikke vi generer nogen. Lige da vi landede, begyndte det at sile ned. Det gælder bare om at have ro på, få teltet op, få tørret Milles cockpit og lukket det til og komme ind i forteltet og prøve at bakse noget tørt tøj på. Heldigvis er regne stilnet, og jeg nåede en ica bare 2-3 km væk lige, lige inden de lukkede og har fået tanket chips! Yes - det er godt.
Glæder mig til at komme gennem kanalerne i Kalmar i morgen og videre - og nu er der aftensmad mens tøjet tørrer lidt.
Dagens data:
På vandet 5:57-15:45
0-2-4-6 fra skiftende retninger og lidt kraftige regnbygevindstød, sol, skyet og regn
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, skiftende kasket, puff og hue.

lørdag den 23. juni 2018

Vigtigt hjørne - dag 27 - 61 km - 885 km

Der er stille og fint her tæt på Olsäng, 4 sømil syd for Kristianopel.
Var tidligt oppe i morges og var letted, da jeg hørte, at der var stille efter dagene med blæst. Man ved aldrig helt, om vejrudsigten holder, men den lovede stadig stille vejr. Mens jeg begyndte at pakke sammen, blæste det lidt op og begyndte at regne, men jeg havde tillid til og tro på, at det bare var en byge med tilhørende vind. Ved stranden var der en overdækket terrasse, hvor folk klæder om, og det var dejligt at kunne stille al bagage der og spise havregrød i tørvejr. Mille blev pakket, og vi stak ud mod Korsanäs, som var første hjørne. Der kan efter sigende være lidt gang i den, men i dag var der stille, og alle morgensangene blev sunget. Fra spidsen derude gik det videre indenom Hasslö, Aspö, Tjurkö og Sturkö med et lille stop, hvor Stigs gode madpakke blev spist! Tak for den! Bla gik vi over den store sejlrende ind til Karlskrona, hvor en stor Stena Line gik ind et godt stykke foran og først gik ud igen, da vi var forbi. Der var en enkelt pilotbåd, som lige skulle holdes øje med, men ellers var alt roligt. Da vi var vel forbi, kom der et stor krydstogtskib - de er altså mægtige! Det næste stykke gik lidt med at finde ind og ud mellem små øer - det er jo bedst ikke at havne i en blindgyde, og det lykkedes. De helt små detaljer er ikke på søkortet, men GPS'en med kort er god, og så kan man også kigge efter styr- og bagbordsbøjer, som markerer, hvor de små bådes sejlrende er - og det er også en god ting at holde øje med, hvor de små både stikker ind og ud. Det giver en god ide om hvor, man skal sigte.
Næste store og vigtige hjørne var Torhamn Udde helt ude for enden. Turen derud var sidste chance for at nyde Blekinge skærgård, som er så utrolig fin. Da vi nærmede os, fik vi lige lidt blæst som sidste hilsen..... og kl 11:30 var vi rundt og kom i læ. Tak - det var dejligt at komme rundt efter en blæsende rejse den sidste uge. Resten af dagen var stille og fin, kun afbrudt af at holde øje med sten og lavtvandsområder og hvilke holme man kunne eller ikke kunne gå indenom. Der var en del sæler, som jeg sang for - de er så nysgerrige, og kan vist godt lide Rutter "look to the day when earth shall sing" "the sounds of life returning fill the air" og de danske "vi har kærlighedsasylet fundet"!
Vi gik i land kl 15 og kunne måske godt have fortsat, men det føles som, at hvis jeg holder det omkring 50 km eller måske 5-10 mere, så kan kroppen også gøre det igen i morgen - hvis vejret er til det, så nu ligger vi her. Da jeg begyndte at kigge efter campsite, var der pludselig kun kreaturmarker, så vi endte lidt højere end planlagt, men det føles ok. Udover at folk går aftentur her og kigger efter sæler, så er her rigtig dejligt stille.
Næste delmål og mål er Kalmar og derefter Oskarshamn, Västervik, Nyköping - og det helt store mål: at komme op til, se, opleve og komme igennem Stockholms store skærgård. Det føles pludselig tættere på.
Glemte i gårsdagens "hvorfor" at en vigtig ting er enkelheden. Jeg har alt i Milles 5,61 og ved præcis, hvor alt ligger.
Her er fred - har hvilet lidt, fået en kop rødvin, læst i min svenske bog, snakket i tlf med Freja - SÅ hyggeligt, og nu er det aftensmad til lyden af mågeskrig.
Hov - der var en, der lignede en langturskajakroer - gad vide om det er en HBB'er.
Ps Har fået hilsner på mail. Tak for det - det er vildt hyggeligt!
Pps sender en kærlig bryllupshilsen til Zaklina og Noah som bliver gift i dag :-)
Dagens data:
På vandet 4:30-15
2-4-7 m/s V og SV (også NV iflg udsigten, men det mærkede jeg ikke så meget), sol og lidt skyet
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket og indimellem buff og uldhue
Troede måske det var tørdragtvejr, men det gik uden. Brugte den en del på Danmark rundt, men indtil videre er det gået uden

fredag den 22. juni 2018

Hvorfor - dag 26 - 0 km - 824 km

Det har været midsommerfestdag i dag, hvor alt er lukket, og man spiser sild og kartofler.
Det var en langsom morgen - i køkkenet mødte jeg en gut, som var på cykel fra Toulouse til Nordkap! Respekt!
Og ellers har jeg været i Brunns park i Ronneby med 100vis af mennesker, som hyggede og dansede om majstangen - navnet kommer så vidt vides af, at den er majet/pyntet, og det har ikke noget med måneden maj at gøre. Folk er klædt pænt på, og der er mange fine sommerkjoler og blomsterkranse, og rigtig mange danser om stagen og synger "og ræven rask over isen" og "så går vi rundt om en enebærbusk" som dog her bliver til "en midsommerstang". Det er rigtig hyggeligt og fint, og der er en let og ægte ubekymret stemning over det. Hjemme igen har jeg læst og sovet og været forbi naboerne. Eva har hjulpet med mere svensk, og Stig har lavet en madpakke med spejlæg til i morgen og som gammel sejler diskuteret lidt, hvornår jeg kunne tage af sted i morgen tidlig. Fik også hilst på et vennepar Ulla og hendes mand. Gode mennesker. Tak - det har været så fint at I lige var der.
Og ellers er dagen gået med: hvorfor!
Før Danmark rundt sagde Lars (en fra klubben derhjemme som også har været Danmark rundt) at det er vigtigt at vide, hvorfor man gør det. Så hvorfor tager jeg Sverige rundt?
Jeg tror der er før, under, efter.
Før turen er der drømmen, længslen efter at komme ud, alle dagene hvor blikket vandrer ud og ønsker at være på vandet. Det at drømme mange drømme, og som blomster mærke efter hvilke der skal plukkes og udleves.
Nu er der eventyret, det nye og ukendte bag næste hjørne, naturen, skønheden, himlene, dyrene, lydene, duftene. Derudover er der det med, at man kun kan være i nuet! I en tid hvor meget går hurtigt, så føles det godt at gøre noget, som kun kan gøres langsomt. Som at tage en uddannelse eller bestemme sig for at tabe 40 kg. Det kan ikke gøres fra dag til dag - det kræver tid....og det føles godt. Der er også elementet med at sætte sig en udfordring og prøve at opnå den. Og så er der tiden. Tiden til at tænke tankerne færdige og vente på den næste. Til at synge, råbe, grine, græde, være stille uden at forholde sig til andre. Tid og plads til at diskutere emner og finde alle argumenter frem - også de modsatte. Og så synes jeg sjælens lutres - mærker kærligheden til dem jeg elsker, mærke at jeg er lille, og noget er større, mærke at der bliver passet på mig, og at jeg altid er under store vinger.
Endelig er der et efter. Danmark rundt har sat aftryk i min sjæl og mit liv i måneder og år efter. Billedet Niels har taget, hvor jeg lægger hånden på grænsestenen, vil altid være helt særligt. Jeg håber at Mille og jeg når til Harparanda - og at jeg i lang tid efter kan kigge på et billedet og mærke aftryk i sjæl og sind af sommerens tur.
Nu er det tidligt i seng og i morgen forhåbentlig rundt om hjørnet derude!
Dagens data
8-10-12-14 m/s og høj sol
Cowboybukser, t-shirt, palmtrøje og sandaler :-))

torsdag den 21. juni 2018

Ups, ikke ö men o - dag 25 - 0 km - 824 km

Ved ikke hvor jeg har fået galt fat i det, men det hedder Ronneby Hamn med o og ikke ö.
Det blæser stadig rigtig meget, og jeg tør ikke tænke på, hvor meget det så blæser ude om hjørnet. Men der er ret fint her.
Det er lidt vildt at kunne tage bad og bruge toilet uden papirrationering, når jeg har lyst! Og Mille ligger lige udenfor og har det fint.
For et par dage siden havde jeg problemer med at få hjulene af kajakvognen, men stativet er slebet, og lejerne i hjulene er smurt med WD40, og flere gange i løbet af dagen kører jeg lidt frem og tilbage med hende. I aften tager jeg hjulene af og sætter dem på igen, bare for at være sikker. Det er lidt surt at kæmpe med en tidlig morgen, når vi gerne vil af sted.
Dagen er gået med at sove længe, vente på ophold i regnen og så at gå ind til Ronneby. Fin touristinformation hvor man må låne toilettet og kæmpe Maxi ica supermarked, hvor de også havde trangiagas, så nu er der fyldt op på alle depoter. Det var en fin tur ad landevejen langs folde med heste og køer og får og med duft af alskens blomster. Elsker duften af ligusterblomster, og så er der en busk jeg kender hjemme fra arboretet - måske koreakornel, men jeg er ikke sikker - som dufter helt berusende. I haverne er det helt normalt, at der ligger store sten, eller at halvdelen af plænen er en stor klippe, der stikker op over jordoverfladen. Ikke så fodboldvenligt, men ret fint. I ica købte jeg også en bog! Det har jeg aldrig før haft med på kajaktur! Men jeg fandt Häxan af Camilla Läckberg, hvor jeg kender persongalleriet og sendte en tanke da vi passerede Fjällbacka på vestkysten. Den er god som tidsfordriv...og så er det en let måde at træne svensk på. Jeg understreger ord jeg ikke forstår og har i eftermiddag fået hjælp af Eva nabo til oversættelse. Det er hyggeligere end google translate.
Har lige været forbi campingmutter Anna for at betale for to nætter mere og hilste på hendes mand Jan.......som (hold fast) er født i Kyrkbacken på Hven! Mit første eventyr med Henrik og Niels en juniaften i 2013, hvor jeg havde roet kajak i bare 6 uger, gik netop til Kyrkbacken. Det er sådan et fint sted, og jeg blev blød om hjertet, og fik nogle sjove historier om dengang den beslaglagte alkohol blev drukket eller solgt i stedet for hældt ud. Når man opvoksede der, så lærte man at sejle og svømme, før man lærte at cykle!
Lige nu ser det ud til at vi kan stikke videre meget tidligt lørdag. Årh det kunne være dejligt! Men indtil da står den på søde mennesker og læsning.... og midsommerfejring! Billedet er fra ica, hvor der var en overflod af blomster i midsommerfarverne (blå, rød, hvid)...som helt enkelt kommer af, at der altid har været mange blomster i de farver på den tid af året.
Dagens data
8-16 m/s, regn og sol
Påklædning cowboybukser, t-shirt, patagoniajakke og scarpastøvler
Ps du godeste hvor det river i teltet!! Godt at være på land!

onsdag den 20. juni 2018

Gensyn - dag 24 - 30 km - 824 km

Her er køligt og blæsende på Ekenäs batsplats camping ved Rönneby Hamn - men rigtig fint og meget hyggeligt!
Dagen startede tidligt. Jeg vidste, at det ville blæse op fra kl 11 og ville gerne nå så langt som muligt inden. I løbet af natten vågnede jeg nogle gange og mærkede glad, at det ikke rev helt så meget i teltet længere. Det lovede godt! Turen gik med skrå medvind gennem den smukke skærgård, hvor de røde Emil fra Lønneberg-huse ligger lige ned til vandet og emmer af hygge og tid. Hvad gør man i skærgården, når man ikke behøver garage til en bil? Man bygger den fineste "boatport", som man kan se her. Kursen blev lagt efter at ligge i læ af så mange af de fine øer som muligt, og efterhånden nærmede vi os området ved Järnavik, og hjertet slog lidt hurtigere. Her var vi på en fed eksamenstur i april 2015 med solohold 10 og tre instruktørere fra klubben. Hin sagnomspundne tur hvor vi på vej hjem fra en lang dag mødte delfiner!!! En af instruktørerne (Frede som kom til frokost, da vi var forbi Landskrona) filmede lidt af det, og på youtube under "delfiner ved Järnavik" kan man se, hvordan et par trætte kursister pludselig bliver meget vågne og glade. De fulgte os en hel time helt ind i Järnavik havn. Det var altså en meget stor oplevelse!
Det er godt at være her igen, og sjovt at mærke så tydeligt hvordan grænserne har flyttet sig med navigation og teknik og alting.
De sidste par dages roning er sluttet med, at vi er gået rundt om et eller andet, hvor der har været gang i vind og bølger på en måde, så det har været muligt, men ikke hele tiden sjovt. I dag besluttede jeg at gøre noget andet, så i stedet for at gå udenom Korsanäs og ind i Karlskronadelen af skærgården, så gik vi ind mod Rönneby Hamn, som havde en lidt eventyragtig klang i mine øre. Det var et godt valg! På østsiden ved motorbådshavnen ligger den hyggeligste lille campingplads helt ned til sandstranden. En supersød kvinde hilste på mig og tog mig med til receptionen - som er en campingvogn, hvor campingmutter Anna bor med sin mand. Hun foreslog selv, at med telt ville jeg nok gerne ligge i læ! Jeps - og tak for omtanke. Jeg kunne bare pakke ud og få et varmt bad og komme og betale senere. Det koster under halvdelen af Helsingborg så det er luxus. Efter badet inviterede naboen, den hjælpsomme kvinde Eva og hendes mand, på en varm kop te og jordbær og chips og et par varme tæpper i deres fortelt. De bor i Höganäs med udsigt til Nordsjælland, og sønnerne elsker at tage en smut over til Hornbæk i deres båd. Men hun fortalte også om en grim oplevelse, de havde, da børnene var små, og de alle fem sejlede fra Øland til Gotland, og en vejrudsigtsfejl gik over i historien. Der var lovet 6 m/s men det blev 21-23 m/s!!! Efter sigende er fejlen røget i lærebøger som eksempel på, hvor vigtigt det er, at der ikke sker fejl i videregivelsen af data om vejret. Heldigvis overlevede alle, men tre både forsvandt derude. Godt at blive mindet om respekten for de store kræfter.
Jeg fylder ikke så meget på min store plads 22, så gråspurvene bruger resten til at støvbade i gruset - man kan næsten røre ved dem...nu var der fx en der hoppede hen og kiggede på mig bare en halv meter væk!
Medmindre vejret slår om, så kommer det til at blæse 10-12-14 m/s de kommende par dage, og jeg skal ikke ud og runde nogen hjørner i det vejr, så jeg tror bare, vi bliver her. Har været nede og kigge på den fine lille havn med en lille båd til Karön, og i morgen går jeg en tur ind til Rönneby og henter cash, så jeg kan betale for et par nætter mere. Nu trækker det op til regn, og det er godt at være under tag.
Dagens data
På vandet 5:39-10:30
6-8 m/s V og VSV, lidt sol og skyet
Påklædning mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, solcreme (hænder og læber er helet fint og klarer det godt)

tirsdag den 19. juni 2018

Mer blæst - dag 23 - 31 km - 794 km

Det blæser næsten en halv pelikan og en havmåge på Boön ved Karlshamn, men her er ret fint.
Jeg vågnede tidligt og tog en langsom morgen. Havde ikke noget bestemt mål andet end at komme lidt videre.
I starten var der fralandsvind, og jeg ville egentlig gerne bare lave en kystsniger, men mange steder lignede det, at en kæmpe havde tømt lommerne for småsten, og vi var nødt til at ligge lidt væk fra kysten og mærke, at vinden tog i os begge.
Inde i bunden af bugten gik vi nord og havde lige lidt fred ....indtil vi stak vest langs nordsiden af bugten og mærkede vinden i ryggen - den var i mellemtiden gået fra SV til V. Vi fløj af sted, og det var jo fedt, men også lidt udfordrende når der var lidt længere mellem næs og odder og bølgerne nåede at bygge op. Lidt før Karlshamn var der en stor rygende skorsten, som var god at ro efter og også at se lidt vindretning på. Jeg prøvede at spare lidt kræfter ved skiftevis at gå med vind og bølger lige i ryggen og så indimellem dreje 90° så vi lå langs bølgerne.
Lige før Karlshamn var der tre store skorstene, som var et godt mål. De lå sammen med den store havn, og jeg valgte at gøre det til dagens sidste kryds at komme forbi der. Det blæste tydeligt op, der var en sejlrende og en lods et stykke ude, som skulle til at hente et større skib ind. Men det gik - med godt med fokus og opmærksomhed og vi kom rundt om sidste spids og ind i læ. Og nu ligger vi på nordspidsen af Boön med udsigt til Karlshamn. På billedet kan man måske mellem de to små både se en lille rød prik på land - det er Mille. Billedet blev taget, da jeg gik halvanden time ind til byen for at finde Systembolaget og købe noget rødvin - synes jeg fortjente det :-) Og et supermarked som havde druer og en kold danskvand. Jeg fandt også kirken og gik ind en stund og mærkede skuldrene falde helt ned og alle celler lande i det stille og omsorgsfulde rum. På vejen hjem fandt jeg et kirsebærtræ og guffede lidt - mums! Næsten hjemme standsede en ældre mand på en cykel og sagde, at der ikke var så mange fodgængere her - mest kun biler. Det var Ragnar, som har sejlet det meste af sit liv, kender havet godt, har familie i Hörvik og i styrhuset på båden til Hanö, kender folk som er blevet derude og aldrig kom hjem. Han var så fin og hans øjne lyste af erfaring og liv. Det var godt at møde ham, snakke lidt med ham og lytte til ham, og han ønskede god videre færd.
Måske kommer vi et lille bitte hop videre i morgen formiddag. Håber det. Imens vil jeg gå en tur på min lille ø og nyde synet af de fantastiske børnehaver, som andefuglene har. De er seje og tager ungerne med ud i noget, jeg ville kalde vildt vejr, hvis jeg var and! Respekt!
Dagens data
På vandet 5:45-11
6-8-10 m/s SV og V, sol og overskyet
Påklædning mellem uld (har som regel altid uldundertrøje under), tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj (har altid uldstrømper i), kasket

mandag den 18. juni 2018

Mille og mig - dag 22 - 68 km - 763 km

Der er ret stille og fint i Hörvik!
Det var smukt at være hjemme nogle dage. Brylluppet i lørdags var så fint og fuld af glæde, kærlighed, nærvær og meningsfuldhed. Thomas, Anne-Mette, Silas, Cecilie, Ronja, Sergej og Klara kom i løbet af ugen og boede sammen med Freja - og Jacob og mig. Det var dejligt, at Freja kunne have sin familie omkring sig op til brylluppet, og helt egoistisk så nød jeg at have min storebror og hele hans familie så tæt på. Dagen efter den store fest nåede vi at besøge Mikkels dejlige og åbne familie i Hvidovre, inden Jacob kørte mig til Hovedbanen, hvor jeg tog et ret fyldt tog til Malmö. Derfra var der mere plads i toget til Simrishamn, som jeg havde glædet mig til at køre med og sidde indvendig og nynne "purple train, purple train". Og til sidst gik det med en lokal bus til Kivik, hvor Mille lå i den lille have og ventede. Åh det var godt at se hende, og aftenritualet med at koge linser og komme i soveposen var perfekt at lande på og mærke at vi er tilbage på tur sammen.
Dagen stod på blæst, og vi var tidligt på vandet. Det første stykke op til Åhus var bare i læ lige ud langs sandstranden - og forbi skydefeltet mere end to timer før det gik løs.
Fra Åhus begynder skærgården igen så småt, og der skal holdes øje med sten og skær. Og så skal der hoppes lidt mellem øer og skær og næs og odder. Her var der ikke længere læ, og højre underarm brokkede sig forståeligt nok lidt over at ro lidt skævt. Vi nærmede os Sölvesborg, og jeg ville bare så gerne krydse over og skære lidt hjørne, så vi ikke skulle helt ind i bugten. Det gik ok med en lille ø som mellemstation, og vi landede på den anden side på noget, der i miniature ligner lidt en næse som Djursland, og så har den en håndfuld snotklatter, dog mere formet som istapper end den runde form Helgenæs har på Djursland. Jeg kunne godt se at km røg opad, men det kommer til at blæse i morgen, og jeg ville gerne, at vi kunne komme i læ. Vi hoppede fra istap til istap og kunne godt mærke at vinden og bølgerne tog til. En enkelt bølge overraskede og var pludselig dobbelt så stor som de andre. Det er et velkendt fænomen, men jeg nåede lige at tænke hopsa, og fik lavet et støttetag. På næstsidste istap/odde stod to enorme master, som har været dejlige at ro efter det meste af dagen. Og så var de faktisk flotte! Rundt om sidste hjørne lå Nogersund, hvor jeg egentlig havde tænkt at vi skulle i land. Meeeeen jeg syntes, at bølger og dønninger fortsat var af pæn størrelse og tænkte på, at hvis vindretningen og -styrken i morgen bare bliver en smule anderledes end lovet, så var det ikke så sjovt, og jeg valgte i stedet at vi fortsatte rundt om næste hjørne hvor Hörvik ligger - helt i læ og med fralandsvind. Vi ligger 17 skridt fra vandkanten i læ af en klippeblok, hvor man kan tørre tøj, og her er toilet og borde og bænke - og gynger!
I morgen kommer det til at blæse mere, men jeg tænker, at vi i læ lister lidt indad i bugten og ser hvor langt vi når - nok ikke helt til Karlshamn, men mindre kan også gøre det efter en lang dag, hvor vi nok ikke var nået så langt uden medvind.
Det er godt at være tilbage - spændt på Blekinge skærgård som ligger og blinker lige på den anden side. Og så er det dejligt at have set hele min familie og sidde her med dem i hjertet.
Dagens data
På vandet 5:09-16
2-4-6-8 m/s V og SV
påklædning mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket
Ps har fundet noget talkum som kan bruges til ryggen - sårene er helet, men det er nok meget godt at holde det lidt tørt. Og talkum er også godt til tæerne, har jeg fundet ud af.

tirsdag den 12. juni 2018

På gensyn Mille - dag 16 - 12 km - 695 km

Sidder på terrassen hjemme i Brådebæk med et glas rødvin - og savner Mille! Men hun har det godt, ved jeg.
Tog en langsom morgen og vidste at der var kort til Kivik. Mille havde sovet fint på stranden og var næsten lidt stolt over sådan at overnatte lidt alene. Vi roede stille ind i den fine morgen og gik med morgensangene ud mod Stenshuvud ....og det gik op for mig, at da vi roede forbi sidste år var fokus ærgrelsen over, at vi ikke kom til Bornholm. Men i dag fik områdets skønhed lov at leve - og det er virkelig en perle. Tag dertil! Gør det! Det er som noget fra en tropisk sydhavsø tilsat nordisk råhed. Kraftfuldt og samtidig med mild frodighed. Vi nærmede os Kivik, og jeg bad en stille bøn om, at vi måtte finde et godt sted til Mille og bagagen. Der var stille i byen, da vi landede - en flok børn med et par voksne legede på legepladsen ved stranden, men ellers så det ud som om, alle var på arbejde eller andetsteds. Jeg gik lidt rundt - så en bil med et par håndværkere og spurgte, om de tilfældigvis kendte nogen i de nærmeste huse? Nej det gjorde de ikke, men det var vel bare at banke på .... Så pludselig liv i et hus 65 skridt fra stranden og tog mod til mig, gik ind og bankede på. Det var Jonas og hans 5-årige søn Frans, som var på nogle dages ferie i huset, der har været i familiens eje i 120 år. De var ved at pakke sammen, men jeg var da velkommen til at stille Mille og teltet og bagagen i haven - og hvis jeg om en halv time ville have et lift til Sturup, så var jeg velkommen! Tak altså - kæmpe tak! Fik det hele på plads og susede i en superfed lejevolvo gennem hele det landskab vi har padlet os langsomt udenom. I Sturup fandt vi en neptunbus til København, og herfra gik det over Nørreport og med bus 15E hjemad. Godt at vi lige havde lidt tid i Sturup til at få sjælen med og tørre tøj på en bænk. Vildt at passere travle Nørreport og mærke at informationsmængden er enorm - føles som om alle er på vej videre, og jeg bliver selv draget ind i strømmen, hvor nuets enkelhed fortaber sig.
Hjemme stod Freja klar med kram - sammen med Klara og Ronja, som er her den sidste uge før deres søsters bryllup. Overvældende at være hjemme - men også dejligt at nå at lande lidt inden lørdagens bryllupsfest.
Min krop har det rigtig godt. Eneste "men" er at hænder og læber er lidt solbrankede, og at jeg har noget udslet på ryggen af mange timers saltvandsvådt tøj, hvor huden ikke rigtig kan ånde. Men ellers er jeg bare lidt bims over, at der sker så meget - og så savner jeg Mille! Resten er ren glæde.
Mht HBB så er det ret enkelt. Man må kun bevæge sig i kajak og til fods - synes egentlig det er fint, at langsomheden er en del af turen. Men det er indenfor reglerne, at jeg teknisk set lige nu har afbrudt turen, mens jeg er til bryllup, og er taget hjem med bil og tog og bus - og på søndag når festen har lagt sig, tager jeg tilbage og genoptager turen og fortsætter sammen med Mille!
Fuglene synger aftensang i haven. Skumringen lister sig ind. Her er godt at være. Glæder mig til dage med glæde for og med Freja og Mikkel. Og glæder mig til at se Mille på søndag. På gensyn!
Dagens data
På vandet 6:33-9
Sol og skyet, 6 m/s NV
Påklædning mellem uld, tørjakke (for at hjælpeudslettet lidt), neoprenbuks og - fodtøj, kasket og som altid faktor 50, som dog ikke helt er nok

mandag den 11. juni 2018

Vigtigt hjørne og dejligt gensyn - dag 15 - 53 km - 683 km

Vi er landet på en velkendt paradisplet et par km nord for Baskemölla - eller bare Baske, som en af de lokale fortalte. Der er græs og læ, det er tæt på vandet, og det er genkendelsens glæde, fordi vi campede her sidste sommer!
Vi lagde tidligt ud i morges og stak direkte på Kåseberg. Der var medvind og efterhånden også pæne bølger, som man kunne surfe på og skulle holde øje med. Nils og Søkrigeren (står med runer på den hvide kajak og skal udtales meget lækrere på noget oldnordisk) er egentlig hurtigere end Mille og mig, men de holdt lidt igen tror jeg, lå lidt foran og tog nogle surf indimellem. Imens fik vi sunget morgensange i blæsten. Efter 14 km rundede vi Kåseberg og kunne se Sandhammaren. Vinden var drejet lidt og kom stadig bagfra med lidt større bølger. Der er nok altid lidt gang i den ved Sandhammaren, men det var lidt roligere, end de tæsk vi fik sidste år. Efterhånden som vi kom rundt om den uendelige runding, lagde bølgerne sig, og vi kom lidt mere i læ, og efter ialt 24 km landede vi ved Målarhusens strandbad, fik lidt i hovedet og sagde tak for denne gang. Nils blev hængende lidt, inden han stak videre i marchtempo ude i vinden. Mille og jeg stak nordpå i roligere tempo - morgenen var taget med 6,8 km/t i snit. Så hurtig en snitfart har vi aldrig haft på langtur!!! Det var nok godt hjulpet af vind og bølger, og så lå Nils jo lidt foran, og det trak vores tempo lidt op. Selvom det nu var fralandsvind, så blæste det stadig pænt, og vi valgte at lave en kystsniger og genkendte Gislövshammar og Simrishamn. Og nu er vi her - meget glade over at være forbi Sandhammaren, taknemmelige for at vi nåede det, inden blæsten gik helt op i 10-12-14 dernede, og så er der ikke så langt til Kivik, som er morgendagens mål. Kroppen er lidt træt, og jeg tror, det bliver uden vækkeur i morgen - OG vi prøver noget nyt: at lade Mille overnatte på stranden et godt stenkast væk i stedet for oppe ved siden af teltet. Jeg er nok en kylling, at jeg ikke har turdet sove mere end en meter fra Mille. Ved at Henrik og Niels har gjort det. Så i nat at Nils gjorde det. Tænkte at nu må jeg snart lære det, og prøver det i nat ....medmindre jeg vågner og ikke kan holde til det :-)

søndag den 10. juni 2018

Tanker om kærlighed...og et overraskende møde - dag 14 - 56 km - 630 km

Vi ligger i Ystad, på den perfekte plet vi fandt på vores tur sidste år, og det regner svagt på teltet ..for første gang i 13 dage!
Aftenen i går sluttede med, at jeg fik min powerbank til opladning hos Mats for natten, så den kunne blive fyldt godt op. Det var en fin morgen, og netop som det sidste blev pakket i Mille, og jeg skulle hente powerbanken, så kom Mats selv ned med den, selvom klokken var 5:30. Tak altså - for det hele!
Det var egentlig bare en fin dag, hvor vi stille nærmede os Ystad, mens vinden kom og gik.
Nu et par dage efter Øresund mærkede jeg mere tydeligt, hvad det var der skete i tanke og hjerte. Tænkte på at der ofte ved bryllupper bliver læst fra "kærlighedens højsang" (tror jeg man kalder det): kærligheden er mild, langmodig, misunder ikke ...ophører aldrig...størst er kærligheden. På en måde synes jeg, der mangler en: kærligheden er besværlig! Den kan trække i os, måske skubbe os ud af kurs. Måske ville livet være lettere uden kærligheden, så man bare kunne bevæge sig frit - men mit liv ville mangle retning. Og jeg vil hellere leve med de benspænd kærligheden giver end uden. Da vi kom til Øresund, mærkede både Mille og jeg hjertet slå hurtigere, fordi vi var så tæt på vores hjem, og dem vi elsker. Det var som en magnet, der trak i hjertet og sagtnede farten og gjorde det svært at komme videre. Det var en stor hjælp at Frede kiggede forbi, så vi ikke bare skulle længes på afstand, men også fik lov at møde et menneske i kød og blod, inden vi skulle videre. Det var det, hjerter mærkede....kærligheden er besværlig - uundværlig.
Nu er vi så videre, og det glider roligt fremad. Næste mål var at komme til Ystad, men derefter er næste mål at runde Sandhammaren, som vi var forbi to gange sidste år, og begge gange fik lidt bølgebank. I morgen blæser det op ud på formiddagen, og jeg vil gerne komme rundt senest kl 10. Derudover ligger skydefeltet Kabusa på vejen derud (ca 3 sømil herfra) og de skyder fra kl 9 så.... vi stikker tidligt af sted og slår to fluer med et smæk.
Der er to andre ting som nærmer sig i horisonten. En stor glæde og et benspænd. Glæden er er bryllup. Vi har ikke børn selv, men de sidste to år har min niece Freja boet hos os og er blevet som en datter af huset - og på lørdag skal hun giftes med sin Mikkel! Helt fra start har jeg spurgt Lennart fra HBB, om det er ok at tage nogle dage hjem til bryllup undervejs, og det er det. Og jeg glæder mig! Benspændet er at lidt op ad kysten ligger skydefeltet Ravlunde, og de skyder 10.-14. juni kl 00-24!!! Værsgo! Ikke noget med en lille nattepause, hvor man kan smutte forbi, som de så fint havde i Oksbøl, da vi roede Danmark rundt. Så ca 65-70 km herfra er det lige nu planen, at vi stopper lige inden skydefeltet i en by, som hedder Kivik, prøver at finde nogle søde mennesker, som vil huse grej og gear og Mille, og så tager jeg hjem til bryllup nogle dage og kommer tilbage på søndag.
Det var det, der fyldte tankerne da vi nærmede os Ystad. Men pludselig hørte vi paddellyd bag os, og en Orangeformummet roer i en hvid VKV spurgte, om det var mig der padlede Sverige rundt. Det gjorde han også selv!!!!! Det var Nils, som lagde ud dagen før os. Han havde spottet os og var sat efter os. Vejen blev lidt kortere til Ystad, og da vi ankom, fandt jeg stedet her, hvor der var plads til os begge. Vi gik ned og handlede, og på vejen hjem fandt vi et lille sted, hvor man kunne få en øl i en hyggelig gårdhave med musik på anlægget og folk der bestiller mad. Helt civiliseret at opleve! Det har været superfint at snakke om bedste oplevelse, smukkeste oplevelse, hårdeste oplevelse, hvor høj vores vindstyrkegrænse er for et kryds, hvordan kroppen reagerer, hvad man tænker derude på vandet, nørdning af grej og gear og alt muligt. Og jeg har fået lov at stille ophobede spørgsmål om det svenske sprog. Vi følges forbi Kabusa og rundt om Sandhammaren i morgen tidlig, og derefter begynder jeg nok for alvor at tænke på, hvordan jeg kommer hjem til bryllup.
Dagens data
På vandet 5:32-17
Let overskyet (aah) 2-4-6-4-2 m/s
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenhåndledsvarmere (beskyttelse for solen), neoprenbuks og -fodtøj, kasket og puff.

lørdag den 9. juni 2018

Træls morgen, fin dag - dag 13 - 50 km - 574 km

Der er så fint i Skåre mellem Falsterbokanalen og Trelleborg, og vi ligger i læ og kun et lille stenkast fra havet.
Vågnede i morges lidt før væggeuret, og fandt ud af at mobilen somehow havde afladet sig selv næsten helt i løbet af natten. Det sker sjældent, og det var et lidt ærgerligt tidspunkt. Udenfor var fluerne vågnet, og der var af en eller anden grund bare vildt mange, så morgenhavregrøden blev indtaget gående frem og tilbage for bare at have lidt fred. Mille blev kørt ned til vandkanten, hvor tanglopperne havde fest, og i græsset mellem telt og vandkant var der nogle bittesmå flyvedyr - ikke nogen der bed, men de var bare lidt irriterende, og tilmed fulgte de os 1-2 km på vej. Men vi kom af sted og fik sunget morgensange hele vejen over til Øresundsbroen i lige linie - ca 20,5 km kryds.
Elsker broer, og Øresundsbroen er ret fin. Tænk at et tog kan køre med 38 vogne! Efter broen stak vi 4 km syd mod Klagshamn, hvor vi havde en kort tissepause, og da vi havde rundet den, stak vi mod Falsterbokanalen, som vi ramte efter ialt 40 km.
Man ved aldrig - sommetider er vandstanden meget forskellig på hver sin side af den, sommetider er der stærk strøm, sommetider kommer man udenfor åbningstid. Kunne mærke at jeg på forhånd var lidt nervøs, og jeg bad en kort og enkel bøn: Gud, lad mig komme igennem Falsterbokanalen, Amen! Og begyndte at falde lidt til ro med, at vi kom igennem præcis når vi skulle.
Derfor er det lidt spændende alligevel, og kl 12 ca en halv time før vi kom frem, så vi pludselig broen åbne sig og bådene gå igennem.... hmm. Vi kom frem, og så at der var en flydeafspærring på tværs - men pludselig kom en lille motorbåd derhen, og jeg ved ikke, hvad de gjorde, men afspærringen blev sænket, og de tøffede igennem. Lige efter kom en anden båd som også smuttede igennem, og så kom jeg - netop samtidig med at den forrige båd lige tog en tur tilbage og frem igen, så vi fulgtes over den sænkede grænse! Hurra og tak!
I den anden ende ventede Østersøen og en god gang modvind ...som dannede en masse reflekssø op ad molen ved udsejlingen. Reflekssø er som en levende pukkelpist. Ved Helsingborg var den ret heftig med masser af hidsige bølger. Her var det knap så hidsigt, til gengæld var bølgerne lidt voldsommere i størrelsen, så det var godt vi var i træning!
Langsomt kom vi lidt indad mod stranden og strandhusene og alle de mange sommerglade badende, og bølgerne blev mindre, mens vi gik ned ad kysten.
Og nu er jeg havnet i den hyggeligste lille by, med små gader og roser og tid. Mødte Mats som er ved at bygge sin egen kano-katemaran-sejlbåd-altmulig-båd! Super sjovt. Jeg fik lov at komme indenfor hos ham til koldt vand, toilet, strøm til mobilen - og en whisky! Old Pulteney, single malt og skotsk! Tak altså! Og tilmed drikker han det ikke selv, så jeg fik lov at hælde på min lommelærke! Sikke en luxus!
Nu står den på aftensmad, og inden sengetid skal jeg forbi en sød, ung kvinde som jeg fik lov at lægge min powerbank til opladning hos. I morgen stikker vi mod Ystad. Det skulle blæse i starten og stilne af efterhånden. Det kunne være fantastisk at nå Ystad! Ps Både min krop og Mille har det godt - mine håndflader er lidt vablede og slidte og hænder og læber kæmper lidt med solen.
Dagens data
På vandet 4:58-15
2-4-6-8 m/s S
Påklædning mellem uld, rojakke, håndledsvarmere mod solen, neoprenbuks og -fodtøj og på et tidspunkt puff, kasket og solcreme.

fredag den 8. juni 2018

Træt og glad - dag 12 - 32 km - 524 km

Vi er landet på en pynt lige vest for Barsebäck med udsigt til Malmö, København, Landskrona, Hven og næsten ikke synligt: kysten ved mit hjemlige vand i Rungsted ...med en smule vemod i hjertet.
Satte alligevel uret til lidt i 6 og sov igennem helt til det ringede. Måske godt hjulpet af en tidlig og muskelkrævende dag i går, måske også lidt hjulpet af den ro det giver ikke at rough campe.
Alt tager lidt længere tid når man er på campingplads, så vi var på vandet kl 8 og stak syd, mens de store skibe og færger majestætisk kom og gik.
Frede hjemme fra klubben havde pippet, at han ville ro en tur over sundet - og minsandten om ikke vi stødte på hinanden få km nord for Landskrona! Årh hvor var det hyggeligt!! Og også dejligt ikke kun at være så tæt på hjemme, men også lige at mærke og se en derhjemmefra. Frede har roet i mange år og både været i Sverige og Færøerne (mener jeg) og har set ting, og så er han bare virkelig et rart menneske som gør det let, at være den man er. Vi gik i land ved det store vandtårn nord for Landskrona havn til frokostpause. Her er sand og toilet og mulighed for at sidde og hygge. Og Frede havde gaver med: daler og nødder, nektariner og pærer, glutenfrit knækbrød og avocado. Tak for det hele Frede - det var skønt og se dig!
Lidt syd for Landskrona sagde vi farvel - Frede stak nok til Hven camping og vi stak syd. Mærker lidt at det var en stor udladning i går. Både at være tidligt oppe, endelig at runde Kullen og at komme forbi Helsingborg. Det var en stor milepæl, og det er som om, kroppen puster ud, og at jeg først nu mærker, hvor vigtigt det var, og hvor meget det har fyldt! Og derfor føler jeg både glæde og træthed. Så da det blæste lidt op gik vi i land - havde ikke lyst til ca 20 km kryds til Malmö og Limhamn i 6-8 m/s, og tænker at det jo også er ok indimellem at tage en lidt kortere strækning, så krop og sind lader op og er med. Håber sådan i morgen at nå Falsterbo - det ville være dejligt at runde det hjørne.
Billedet er fra Prins Bertils sti i Halmstad, hvor nogen havde en slags løb med poster og opgaver, og jeg syntes bare, den var mega sjov og lidt tankevækkende :-)
Dagen data:
På vandet 8-15:30 med en god frokostpause
Sol og varme, 0-6 m/s S
Påklædning: tynd uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, og neopren håndledsvarmere til at beskytte hænderne mod solen - kan altid dyppes i vandet hvis man skal køle af.

torsdag den 7. juni 2018

Kullen ...og Øresund - dag 11 - 49 km - 492 km

Jeg ved ikke om man kan se det, men i baggrunden er det et krydstogtskib (Brilliance of the seas) på 292 m, Øresund - og Hven!
I den tidlige morgen stak vi ud mod spidsen af Kullen - jeg tror det har været den smukkeste oplevelse indtil nu! Så mægtig og forrevet, så grøn og på sin egen måde frodig, så fin i morgenlyset med ekko af fuglesang under træerne. Tænk hvis man kunne være vidne til, da bjergene fødtes ..... Min egen morgensang måtte forstumme, for at jeg kunne indtage det hele. Hvor er jeg glad for, at vi ikke bare krydsede direkte til spidsen. Tror jeg har en del af min naturglæde fra min mor - det er i hvert fald tit ved overvældende naturoplevelse at jeg tænker: det ville jeg ønske, min mor kunne få lov at se! Tak at vi fik den oplevelse med!
Efter spidsen blev det skygge og lidt blæsende og farten røg ned til det halve, og så pludselig efter Mölle var Kullens bjergkæde slut og det lignede noget vi kendte. Det var også nu man ser skibstrafikken fra hele verden komme den ene efter den anden og stikke ned mod tragten mellem Danmark og Sverige. Oslobåden passerer Hven kl 8:30 - og altså Mölle kl 6:40!
Som dagen gik, kom der mere modvind, modbølger, modstrøm, og vi tog en god lang frokostpause og tørrede tøj og fik et blund. Det er første gang på turen, men vinden røg op i 6-8 lige i hovedet, så det var givet godt ud at gå på land og samme kræfter.
Det var så smukt at se Gilleleje, som jeg elsker, og hvor jeg har mine slægtsrødder. Og Kronborg som strækker sig majestætisk ud - og Øresund - og Hven! Helsingborg nærmede sig, og vind og bølger aftog en smule. Turen forbi havnen har jeg respekt for, men vi var heldige med færgerne. Holdt længe før øje med, hvem der gik ind og ud hvornår, og ventede ved indsejlingen kun lidt før Sundbussen stak af sted, HHferies båden var i Helsingør og en Scandlinefærge gik ud og kort efter gik en anden ind - og så stak vi over. Men derefter kommer heeeeele den lange industrihavn med uendelige moler og den vildeste reflekssø. Er du bims, der var gang i den. Endelig var det hele slut - og der lå så en campingplads. Det er ikke noget vi gør så tit, og det tager lidt længere tid at få bakset det hele op (og det hele ned i morgen), men vi har fået plads nærmest havet, fået bad, Mille er vasket og ordnet og tjekket, 6 skridt fra teltet er der bord og bænke og 12 skridt væk er der vand, bad og toilet. Lidt luxus og en fin måde at fejre den første del af turen på. Føler mig meget taknemmelig - og så er det meget stærkt at kigge over på Rungsted og hele kysten, hvor Mille og jeg har lært så meget om at være på vandet sammen. Rungsted kajakklub er en fantastisk klub fuld af søde, dygtige og generøse mennesker, som glad og gerne deler af viden og kunnen. Og Hven har fra første besøg været et eventyr! Vi har været derovre sommer og vinter og dag og nat og i havblik og solnedgange - elsker det sted. I morgen går det syd på i kendt vand. Det blir hyggeligt, og vi skal sove uden vækkeur!
Dage data
På vandet 4:32-10:40 og 13-17:30
Meget sol, 2-4-6-8 m/s og så nedad igen fra 6 til 4
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj (har altid uldstrømper under), puff og hue som hurtigt blev til kasket

onsdag den 6. juni 2018

Omvejsdag - dag 10 - 40 km - 443 km

Vi er landet i Arild og her er sommerfint og stille!

Vågnede meget tidligt ved at vinden ruskede i teltet - ok, ikke noget kryds til Kullen. Vejrudsigten var ændret i løbet af natten, og jeg besluttede i stedet sove en time mere og gå langs kysten ind, ned, ud gennem hele vigen og komme så tæt på Kullen som muligt. Ganske vist er vi kun 4 sømil tættere på end i morges, men fordelen er, at der ikke både skal tænkes på vejr, som er godt til et 18 km kryds og efterfølgende vejr, som er ok til at runde Kullen i. Spidsen derude er høj klippekyst og kan lave en del ballade og reflekssø i vandet, og jeg har respekt for det.
En detalje ved blæsevejrsmorgener er, at man skal holde øje med alt, når der pakkes - ellers flyver det.
Vinden ændredes i løbet af dagen, så der var både modvind på turen ind og turen ned - men vi havde trykket på vi-skal-ikke-nå-noget-knappen, så det var ok. Bunden af vigen er en lang og gylden sandstrand hvor folk hygger og bader - og et helt hold piger (lignede lidt et fodboldhold eller noget) trænede, løb i sandet, løb op og ned ad en lang trappe og prøvede at se, hvor mange trin de kunne hoppe opad.
Der blev også sunget morgensange i blæsten og stilheden. I går på det lange kryds over Laholmsbugten var det som om, der blev sunget med - det kom ikke fra Mille, men ude fra havet omkring mig. Som om havet sang. Det var meget smukt! Og himlen i går var fuld af flystribemønstre som lavede skyskygger - elsker det fænomen hvor den hvide stribe laver en lang, mørk skyggestribe mod den svage dis højt oppe bagved. Og så har der mange dage været antitusmørkestråler næsten hele horisonten rundt. Et af mine yndlings himmelfænomener på havet.
Fra Arild er der en times gang til Nyhamnsläge hvor der er en Ica, og jeg smovser nu i vindruer og skal have to æg til linserne i aften! Mums!
I morgen tidlig ser det lige nu ud til, at vi kan komme omkring Kullen kl ca 6, og vi skal på vandet ca halvanden time før.
Åh hvor jeg håber det - og glæder mig til at se Nordsjælland, Kronborg, Øresund og Hven. Vores elskede og hjemlige rovand!
Dagen data
På vandet 6:30-15
Skyet og gråt, senere sol
Påklædning: mellem uld, tørjakke, puff, kasket, neoprenbuks og - fodtøj

tirsdag den 5. juni 2018

Kryds og mange sange - dag 9 - 47 km - 403 km

Er landet det fineste sted - Rammsjö strandbad, lige øst for havnen af samme navn. Det ligger lige under næsetippen på Hallandsåsen.
Vi var tidligt på vandet og startede med at tage 3 km ind mod Halmstad havn i strid modvind og ca 4 km/t. Krydsede mod øst ved havnen og gik sydpå langs kysten. Vinden kom nu skråt bagfra, hvilket jo er bedre end forfra, men Mille vil gerne trække stævnen op mod vinden, og det kan blive lidt skævt for kroppen. Da GPS'en stod på 13 km tjekkede jeg fcoo, og med et kryds ud mod spidsen af Hallandsåsen ville vinden komme lidt over 6 m/s, men ikke mere. Medvind lige bagfra giver en mere balanceret roning, men i åben sø kan bølgerne godt vokse, og de kommer jo lidt forskellige steder fra og skyller sommetider ind over fordækket, så der skal holdes lidt øje - eller øre. Jeg kan ikke se hvad der kommer, men som regel høre. Bedste måde at bruge tiden på og holde hovedet lyst og klart er at synge, så vi startede igen med alle morgensangene. Med et kryds på ialt ca 20 km slap de op, og vi fortsatte med et blandet udvalg ...indtil julesange pludselig dukkede op. Yes - dem er der mange af. Vel ovre fik jeg en kort tissepause på et lille skær, inden det gik videre rundt om spidsen.
Og nu kunne vi rigtigt se Kullen! Så flot og fin - og sjovt at se den nordfra, når jeg hele mit liv mest har set den fra Gilleleje.
Det lykkedes at finde den her lille plet. Et sted hvor rigtig mange lige kommer ned i badekåber, hilser på hinanden, hopper i vandet og går hjem igen. En ung kvinde legede med sine to små tvillinger. Hun kendte faktisk en der havde taget HBB for 5-6 år siden! Jeg nævner HBB for næsten alle jeg snakker med, men har ikke mødt nogen, der kender det - før nu! Og minsandten om ikke jeg mødte en senere, som også kendte det.
Jeg kom til at snakke med Thomas og Lia. Et virkelig sødt par, som spurgte lidt ind, bla om der var noget, jeg manglede? Altid gerne strøm til mobil og powerbank. Jeg fulgte med dem - og fik tilmed et bad og vasket lidt tøj! Det var fantastisk, og jeg føler mig som et nyt menneske.
Mødte også et mand der var født i Danmark, men opvokset i Sverige - sjovt at snakke lidt dansk.
Det blæser stadig. Meldingerne om vejret i morgen skifter lidt .... indimellem har de været perfekte - indimellem ikke. Jeg ville rigtig gerne stikke direkte over til Kullen, men venter med at beslutte det til jeg vågner og tager en frisk udsigt. Foreløbig er her bare fint og jeg har fået repareret lidt kortholder, hankene på mine bauhausposer (ligesom Ikeaposer, bare røde!), smurt karabinen på min bugserline og sådan forskelligt. Krydser fingre for i morgen - ville elske at se Kronborg fra en ny side!
Dagen data:
På vandet 5:15-13:30
Skyer og sol og lidt køligere, 4-8 m/s NV og V
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og - fodtøj, puff noget af tiden og masser af solfaktor