Det var smukt at være hjemme nogle dage. Brylluppet i lørdags var så fint og fuld af glæde, kærlighed, nærvær og meningsfuldhed. Thomas, Anne-Mette, Silas, Cecilie, Ronja, Sergej og Klara kom i løbet af ugen og boede sammen med Freja - og Jacob og mig. Det var dejligt, at Freja kunne have sin familie omkring sig op til brylluppet, og helt egoistisk så nød jeg at have min storebror og hele hans familie så tæt på. Dagen efter den store fest nåede vi at besøge Mikkels dejlige og åbne familie i Hvidovre, inden Jacob kørte mig til Hovedbanen, hvor jeg tog et ret fyldt tog til Malmö. Derfra var der mere plads i toget til Simrishamn, som jeg havde glædet mig til at køre med og sidde indvendig og nynne "purple train, purple train". Og til sidst gik det med en lokal bus til Kivik, hvor Mille lå i den lille have og ventede. Åh det var godt at se hende, og aftenritualet med at koge linser og komme i soveposen var perfekt at lande på og mærke at vi er tilbage på tur sammen.
Dagen stod på blæst, og vi var tidligt på vandet. Det første stykke op til Åhus var bare i læ lige ud langs sandstranden - og forbi skydefeltet mere end to timer før det gik løs.
Fra Åhus begynder skærgården igen så småt, og der skal holdes øje med sten og skær. Og så skal der hoppes lidt mellem øer og skær og næs og odder. Her var der ikke længere læ, og højre underarm brokkede sig forståeligt nok lidt over at ro lidt skævt. Vi nærmede os Sölvesborg, og jeg ville bare så gerne krydse over og skære lidt hjørne, så vi ikke skulle helt ind i bugten. Det gik ok med en lille ø som mellemstation, og vi landede på den anden side på noget, der i miniature ligner lidt en næse som Djursland, og så har den en håndfuld snotklatter, dog mere formet som istapper end den runde form Helgenæs har på Djursland. Jeg kunne godt se at km røg opad, men det kommer til at blæse i morgen, og jeg ville gerne, at vi kunne komme i læ. Vi hoppede fra istap til istap og kunne godt mærke at vinden og bølgerne tog til. En enkelt bølge overraskede og var pludselig dobbelt så stor som de andre. Det er et velkendt fænomen, men jeg nåede lige at tænke hopsa, og fik lavet et støttetag. På næstsidste istap/odde stod to enorme master, som har været dejlige at ro efter det meste af dagen. Og så var de faktisk flotte! Rundt om sidste hjørne lå Nogersund, hvor jeg egentlig havde tænkt at vi skulle i land. Meeeeen jeg syntes, at bølger og dønninger fortsat var af pæn størrelse og tænkte på, at hvis vindretningen og -styrken i morgen bare bliver en smule anderledes end lovet, så var det ikke så sjovt, og jeg valgte i stedet at vi fortsatte rundt om næste hjørne hvor Hörvik ligger - helt i læ og med fralandsvind. Vi ligger 17 skridt fra vandkanten i læ af en klippeblok, hvor man kan tørre tøj, og her er toilet og borde og bænke - og gynger!
I morgen kommer det til at blæse mere, men jeg tænker, at vi i læ lister lidt indad i bugten og ser hvor langt vi når - nok ikke helt til Karlshamn, men mindre kan også gøre det efter en lang dag, hvor vi nok ikke var nået så langt uden medvind.
Det er godt at være tilbage - spændt på Blekinge skærgård som ligger og blinker lige på den anden side. Og så er det dejligt at have set hele min familie og sidde her med dem i hjertet.
Dagens data
På vandet 5:09-16
2-4-6-8 m/s V og SV
påklædning mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket
Ps har fundet noget talkum som kan bruges til ryggen - sårene er helet, men det er nok meget godt at holde det lidt tørt. Og talkum er også godt til tæerne, har jeg fundet ud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar