Hvorfor - dag 26 - 0 km - 824 km

Det har været midsommerfestdag i dag, hvor alt er lukket, og man spiser sild og kartofler.
Det var en langsom morgen - i køkkenet mødte jeg en gut, som var på cykel fra Toulouse til Nordkap! Respekt!
Og ellers har jeg været i Brunns park i Ronneby med 100vis af mennesker, som hyggede og dansede om majstangen - navnet kommer så vidt vides af, at den er majet/pyntet, og det har ikke noget med måneden maj at gøre. Folk er klædt pænt på, og der er mange fine sommerkjoler og blomsterkranse, og rigtig mange danser om stagen og synger "og ræven rask over isen" og "så går vi rundt om en enebærbusk" som dog her bliver til "en midsommerstang". Det er rigtig hyggeligt og fint, og der er en let og ægte ubekymret stemning over det. Hjemme igen har jeg læst og sovet og været forbi naboerne. Eva har hjulpet med mere svensk, og Stig har lavet en madpakke med spejlæg til i morgen og som gammel sejler diskuteret lidt, hvornår jeg kunne tage af sted i morgen tidlig. Fik også hilst på et vennepar Ulla og hendes mand. Gode mennesker. Tak - det har været så fint at I lige var der.
Og ellers er dagen gået med: hvorfor!
Før Danmark rundt sagde Lars (en fra klubben derhjemme som også har været Danmark rundt) at det er vigtigt at vide, hvorfor man gør det. Så hvorfor tager jeg Sverige rundt?
Jeg tror der er før, under, efter.
Før turen er der drømmen, længslen efter at komme ud, alle dagene hvor blikket vandrer ud og ønsker at være på vandet. Det at drømme mange drømme, og som blomster mærke efter hvilke der skal plukkes og udleves.
Nu er der eventyret, det nye og ukendte bag næste hjørne, naturen, skønheden, himlene, dyrene, lydene, duftene. Derudover er der det med, at man kun kan være i nuet! I en tid hvor meget går hurtigt, så føles det godt at gøre noget, som kun kan gøres langsomt. Som at tage en uddannelse eller bestemme sig for at tabe 40 kg. Det kan ikke gøres fra dag til dag - det kræver tid....og det føles godt. Der er også elementet med at sætte sig en udfordring og prøve at opnå den. Og så er der tiden. Tiden til at tænke tankerne færdige og vente på den næste. Til at synge, råbe, grine, græde, være stille uden at forholde sig til andre. Tid og plads til at diskutere emner og finde alle argumenter frem - også de modsatte. Og så synes jeg sjælens lutres - mærker kærligheden til dem jeg elsker, mærke at jeg er lille, og noget er større, mærke at der bliver passet på mig, og at jeg altid er under store vinger.
Endelig er der et efter. Danmark rundt har sat aftryk i min sjæl og mit liv i måneder og år efter. Billedet Niels har taget, hvor jeg lægger hånden på grænsestenen, vil altid være helt særligt. Jeg håber at Mille og jeg når til Harparanda - og at jeg i lang tid efter kan kigge på et billedet og mærke aftryk i sjæl og sind af sommerens tur.
Nu er det tidligt i seng og i morgen forhåbentlig rundt om hjørnet derude!
Dagens data
8-10-12-14 m/s og høj sol
Cowboybukser, t-shirt, palmtrøje og sandaler :-))