lørdag den 30. juni 2018

Lidt videre - dag 34 - 43 km - 1175 km

Vi er landet lidt nord for Valdemarsviken på det SØlige hjørne af Vindbåsö og kan næste nå over til Södra Finnö.
Vi var tidligt af sted. Større kryds eller hjørner, der skal rundes, er gode at tage, inden søbrisen bygger op i løbet af dagen. I første omgang ville jeg bare så gerne op til Fyrudden, så der kunne blive ordentligt provianteret hos den lille købmand på havnen. Planen var at prøve at nå dertil, og så se hvordan vejr og især vind artede sig, især fordi de blå og grønne bælter på fcoo lå lidt tæt og svingede lidt.
Dagen startede med en interessant oplevelse. Iflg udsigten skulle de første timer være nogenlunde rolige. Lidt modvind, men ikke noget af betydning. Den første time gik med at komme ud til første lille hjørne - men allerede i løbet af et par km kunne jeg høre den dybe lidt buldrende lyd af hav i det fjerne. Det lød næsten som Vesterhavet, og jeg forstod ingenting. Det skulle jo være stille.... Der blev tænkt plan A og B og sådan, og jeg skal indrømme, at jeg var en smule bekymret, men tænkte at jeg jo bare måtte vente og se. Man kan altid vende om, hedder den gode sætning. Da vi endelig kom ud til "lyden" forstod jeg. Der var bare nogle spredte rev, hvor bølgerne bryder og larmer lidt. Jeg husker det fra Horns Rev ved Blåvands Huk. Husker at jeg kom rundt om hjørnet en stille morgen og mødte det sagnomspundne rev, der lød som motoren fra er jetfly. Revet strækker sig mange kilometer ud, og eneste mulighed er at gå igennem. Dengang var bølgerne under en meter og det gik fint. I dag var det små isolerede rev, vi bare kunne gå indenom og udenom - men de larmer. Det er bare en god lektie at huske, at 90 % af vores bekymringer ikke går i opfyldelse ...iflg Orson Wells.
Turen op til Fyrudden havn gik fint. Der blev virkelig købt ind til en større hær, og vejret var, så vi fint kunne gå videre. Vinkede lige og sagde hej til en dansk sejlbåd, der gik ind, da vi gik ud. Nåh ja - der var også lige en uventet sten ved indsejlingen, og jeg måtte faktisk ud af Mille for at lirke hende forsigtigt fri, men der var kun en meter dybt, så jeg kunne bare stå ved siden af hende og tage hånd om hende. Synes ellers jeg er blevet så god til at holde øje....men måske var jeg lidt træt efter at have været oppe siden lidt over 2 i nat.
Området her er igen igen meget smukt. Synes indimellem motorbådene har lidt travlt og undviger lidt senere, end jeg ville have gjort, men de kan nok deres kram!
Der er ret hyggeligt her, fordi jeg har fundet en plet, hvor vi er helt os selv (tror jeg nok). Mille ligger nede ved vandet i nogle bløde bregner og teltet og jeg er ca 27 skridt oppe ad bakken, hvor der var en næsten flad spot. Samtidig er Södra Finnö liiige derovre, og der kommer masser af småbåde forbi og, man kan høre folk snakke langt væk i den stille aftenbrise.
Jeg var lidt kold og nok også træt, da vi kom i land og har brugt nogle timer på at blive helt varm - især i fødderne. Det hjalp at putte i soveposen.
Og så har jeg kigget lidt på vejrudsigten. Næsten mål er at komme forbi indsejlingen til Nörrköping, som enten er et langt kryds på 13 km helt ude, eller en længere tur ind, et kortere kryds og en lang tur ud langs en stejl klippekyst, hvor der kan være reflekssø. Lige nu ligner udsigten i morgen en næsten Gandalfsk: you shall not pass! Men jeg tænker, at sove til jeg vågner og liste deropad og se, hvor langt vi kommer. Hvis det bliver mere, end jeg bryder mig om, kan vi jo altid gå i land.
Mærker nogle dage mere end andre, at det er en lang tur. Vi nærmer os halvvejs og vi nærmer os Stockholms skærgård. Det er vigtige milepæle. Og så har jeg tænkt, at hvis turen hele vejen kun var under 4 m/s, sol og letskyet (så man ikke bliver skoldet), medvind og perfekt indlysende campsites, så ville det være lidt ensformigt og kedeligt. Det er med til at give dagene forskellighed og farver, at der er udfordringer, der afføder overvejelser og beslutninger. Synes det er godt, men mærker også at benspænd er en udfordring for mig - som fx når jeg ikke bare kan tage af sted og ro mine 50 km til Oxelösund. Alt i alt er det fint og helt som det skal være.
Ups - jeg kan høre og se nogle får..... hmmm håber de lader mig være i fred. Det er nok gensidigt. Nåh jeg fik samlet mit hængetiltørretøj og de blev overraskede og stak af. Gad vide hvor længe det holder.
Jeg er ret large med dyr. De er bandlyst inde i kabinen, hvor jeg sover. Myg og flåter bliver nådesløst aflivet, men ellers får de lov at leve og være i fred. Når jeg pakker telt sammen prøver jeg at få så mange indespærrede fluer ud som muligt. De samler sig mellem yder- og indertelt, og det er lidt forskelligt hvor intelligente og samarbejdsvillige de er.
Men vi kom lidt videre i dag og det gør vi nok også i morgen.
Billederne er min venstre hånd, som den så ud, da vi gik i land - og min skygge mellem tørretøjtræerne.
Ps jeg hørte en gøg den anden dag som kun kukkede en stor sekund!!! Så er vi oppe på fire intervalvarianter. Og så har jeg et tidspunkt hørt en hane der galede som de første 5 toner i musikken til The good, the bad, the ugly. Det var godt nok specielt!
Dagens data:
På vandet 3:58-13
2-6 m/s (tror vi krøb indenom bæltet med 6-8) N og NØ, sol og lidt skyer, lidt køligt
Påklæning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og - fodtøj, hue og puff, håndledsvarmere, solfaktor ....og masser af sange!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar