torsdag den 18. oktober 2018

Endnu en smuk dag - dag +5 - 47 km - 163 km

Jeg er lige nødt til at begynde med i går aftes! Bror kiggede forbi og sagde, at de skulle køre, så de kom ikke ned og hilste på. Til gengæld dukkede Rune og hans kone Else op. Hun er en frisk og hjertevarm kvinde, som både vandrer og jogger, og om vinteren tager de 300-400 km på ski. Det var virkelig dejligt at møde hende også. Og som endnu en luxus så fandt de en fjäll röding frem fra kølerummet og Rune stegte den til mig til aftensmad. Det var super lækkert, og tilmed fik jeg også rugpandekage, som Rune bager, og bregott at smøre på, så man kunne rulle fisken ind i. Turens lækreste aftensmad. Og der var nok til også at tage med som frokost på turen i dag. Tak I gode mennesker!
I morges var det vidunderligt at stå op og tænde op i brændeovnen, så der var godt lunt til morgenmaden. Rune og Else havde også givet mig blåbær, og det var super at putte dem i havregrøden!
Lige inden jeg stak af sted, kiggede Bror forbi og sagde farvel. Håber at jeg kommer forbi Innergrundsviken igen - det er et hjertevarmt sted!
Efter en lille time rundede vi Skagsudde fyr, og himlen begyndte at lysne mod nord.
Dagen har været fin og smuk. Indimellem er vi smuttet ind imellem øerne og har oplevet smalle kanaler (igen), hvor man sommetider ikke kan se, hvor søvejen fortsætter, før liiiiige inden vi skal dreje videre i det bugtede vand. De smalle passager har været afløst af en del mindre kryds, hvor jeg på et tidspunkt igen oplevede pludselig at høre et kæmpe plask bagved, som hvis nogen havde tabt en stor bowlingkugle, men det er bare, når en sæl lige er oppe og markere.
Der blev sunget både morgen- og aftensange, og især dvælede jeg ved den smukke "Fred hviler over land og by", hvor der står: slut fred, o hjerte, med hver sjæl som her dig ej forstår! Smukke og fine ord.
Efterhånden klarede det op, og solen kom frem og gav lidt varme. Det er ellers ret koldt, både i vandet og i luften.
Da jeg tjekkede vejrudsigten i morges lovede dagen i morgen 7+ m/s fra NV, og jeg ville egentlig gerne forbi de mange små kryds, så vi kunne ligge i læ i morgen. Især hvis udsigten skulle ændres til kraftigere vind, så vi endte med at komme helt frem til Reväs-Saari, og begyndte at kigge efter campsite. Jeg var i land nogle gange, men syntes jeg godt måtte være lidt kræsen, og især ville jeg rigtig gerne i læ. Selvom vinden er svag, så gør læ en stor forskel, når det handler om at holde varmen. Samtidig ville jeg også gerne kunne se den smukke solnedgang - og også meget gerne morgendagens solopgang. Måske store krav, men man har vel lov at ønske!
Og sandelig om ikke det lykkedes! Lige her, hvor Industrivägen kommer fra nord og rammer Santasaari, smuttede vi under den lille gennemsejling og fandt på østsiden en lille paradisplet med læ og udsigt til både aften- og morgensol! Jamen altså!
Der er nu ca 16 km til Haparanda. Vinden siger 5 m/s fra NV, så det er fralandsvind hele vejen. Om alt går vel, så rammer vi Riksrosen ved frokosttid i morgen! Det er vildt at tænke på. Jacob kommer først lørdag, så medmindre der dukker nogen op tilfældigt, så bliver det bare Mille og mig. Men det er nu heller ikke tosset!
Mille ligger på stranden. Jeg ligger i soveposen og prøver at få varme fødder. Men hjertet er fuldt af varme, glæde og taknemmelighed!
Dagen data:
På vandet 7:11-15:25
2-5 m/s V, overskyet og senere opklaring og klar himmel
Påklædning: tørdragt, uld (måske skulle jeg have haft et lag mere), puff, hue, vinterrostøvler

Ingen kommentarer:

Send en kommentar