Haparanda - dag +6 - 16 km - 179 km

Vi er i Haparanda....og jeg sidder og kigger på den sætning en gang ekstra!

Jeg var meget taknemmelig for mit campsite! Både i nat og i morges kunne jeg høre vinden på vestsiden af broen og vejen, men vi havde fint læ og fik efterhånden varmen.
Valgte at tage en meget langsom morgen ....og nød havregrøden i teltet med udsigt til den smukkeste solopgang som afslutning på turen. Alt blev pakket sammen, og vi lagde ud en sidste gang.
De første 3,5 km mod SØ havde vi medvind, som skubbede os fint over til næste odde. Jeg er meget taknemmelig for, at der er hætte på min tørdragt, så det giver lidt læ for den kolde vind. Herefter drejede vi mod NØ og skiftede mellem læ og fralandsvind, når kysten indimellem havde små huller. Dejligt at solen varmede lidt i den kolde vind.
Der var et par steder, hvor vi smuttede mellem nogle øer - indimellem kan det altså være svært at finde hullet, man skal igennem! Billedet her viser en lille passage, som jeg først opdagede kort forinden.
Efter sidste gennemsmutning så jeg nogle huse, som måtte ligge på den anden side af grænsen, og dermed være Finland. Det var altså svært at forstå .....
Inde på land til venstre dukkede sidste hjørne op, og der lå Waltaris stuga, hvor Riksröse 59 ligger. Rundt om hjørnet fandt jeg en lille gå-i-land-plet. Og så var der kun ca 100 m derhen. Det er en speciel følelse at stå helt alene sammen med Mille ved verdens ende, og opleve noget som føles så stort! Rösen er en stor, rund betonklods med en betonkegle ovenpå. Der er ikke noget fint og prangende over den. Måske er den snarere rå og sej, som folk er heroppe.
Efter det smukke øjeblik padlede jeg en km længere opad elven - eller kæmpede! Der var pænt med modstrøm, og indimellem lå vi næsten stille. Jeg gik på land og prøvede at finde vandrerhjemmet, hvor jeg har booket et rum. Mødte en kvinde helt klædt i rødt (det er jo allerede et plus). Annikki hedder hun, tosproget, pensionist, bor her i byen. For at gøre en lang historie kort, så tilbød hun at køre mig og al bagagen til Vandrarhemmet! Altså!!!!! Så nu sidder jeg her. Her er fuldt af russiske ishockeyspillere, som kommer og går. Receptionen åbner kl 15, så jeg har lidt tid til at skrive. Annikki har tipset den lokale avis, så de kigger vist forbi om lidt.
Om kort tid har jeg et værelse og kan få et bad. Bagefter skal jeg ned og se, om jeg kan stille Mille hos nogle gode mennesker, og så skal jeg ellers bare lande indtil Jacob henter mig i morgen.
På søndag stopper vi på vejen hjem i Solna, hvor der er jurymøde. Det glæder jeg mig til!
Har fundet ud af en sjov ting. For mig har turen på de 2514 km strakt sig over 6 dage nu og 72 i sommer minus 5 dages bryllup. Men i HBB regi tæller man fra første til sidste dag, så jeg får lov at sætte rekord med 145 dage! Det er et smukt tal - 14 er tallet for N og 5 er tværsummen af 14. Det er da fint!
Kommer nok til at skrive lidt efter jurymødet og når jeg er landet ....lige nu vil jeg finde Mille og se Haparanda - måske gå en tur til Finland!
Tak til alle jer gode mennesker, som har været der undervejs. Ingen tur uden engle!
Dagens data:
På vandet 9:02-12:02
6-8 m/s VSV, sol og næsten skyfrit
Påklædning: tørdragt, mere uld end i går, puff, hue, vinterrostøvler