I går aftes var jeg ret plaget af smerter i hoften, og i løbet af natten lavede jeg forskellige stræk og masserede, hvor det gav mening. Kl halv fire fik jeg inspiration til at gå ned på stranden, finde et par sten (se billedet), koge dem ti min i trangiaen og lægge dem som varmepude i et par timer. Det hjalp faktisk en del - godt trick at huske.
I morges måtte jeg sande, at selvom der ikke er så langt, som der har været, så var jeg nok nødt til igen at tage lidt ekstra hånd om kroppen. Vejrudsigten sagde indenblæsning i morgen (10-12 m/s), og det er også ok med en hviledag efter godt 7 dages roning, selvom jeg havde håbet at kunne køre igennem. Valget stod mellem at kæmpe lidt nordpå i modvind og prøve at finde et godt sted at blæse inde på en af øerne - eller at ro ind til Piteå havsbad, få tag over hovedet (der var lovet regn fra kl 18 i aften til kl 12 i morgen) og evt få noget behandling.
Jeg har en indrømmelse - mandag aften (fir en uge siden) på første rodag efter Umeå var jeg kørt til kant og meget smerteplaget. Jeg ringede til min Jacob og også til Henrik, som har lovet at hente mig, når det er, og sagde til dem, at jeg havde sagt følgende til Gud: "jeg er færdig, kroppen kan ikke mere, det er slut, men hvis du har nogen ide med, at jeg skal videre, så skal jeg have en nat og en morgen med markant færre smerter og mærke mod og tro på at komme videre. Hvis jeg til gengæld kommer videre, så er fortjenesten og æren din - selvom det stadig er mig der padler kilometerne. Og hvis ikke så er jeg stadig glad og stolt over en fantastisk oplevelse."
Ingen af os havde nok troet det, men jeg vågnede dagen efter med færre smerter og mere mod og tro.
I dag sagde jeg til Gud, at jeg ville tage af sted, og når tidspunktet kom for enten at stikke nord eller vest, så ville jeg bede om en tydelig markering - og det fik jeg. For mange smerter og for meget vind og bølger til at krydse, ikke mindst kroppens tilstand taget i betragtning.
Nu er jeg landet her, har fået et fint lille hostelværelse (kalder de det fordi det ikke er hotelstandart - men jeg synes det er fint, og Mille ligger trygt på stranden. I deres spaafdeling har jeg fået en lang og god behandling af Jenni, som kan mere end sit Fadervor. Hun har en meget fin indføling og et hav af forskellige teknikker som hun bruger knivskarpt. Der var plads og menneskekundskab. I receptionen stod Denise og viste mig rundt mellem saunaer og forskellige bade, som jeg frit kunne bruge bagefter. Tak til jer for en helende dag.
Jeg er ikke smertefri, men kan rejse og sætte mig uden problemer og er kommet fra minus til plus, og kroppen er tydeligt løsnet og har det bedre end længe.
I morgen får jeg en tur til - fødselsdagsgave fra Jacob - tak kære du, for det og for at du er der. Jeg mærker tydeligt og helt i tråd med den seneste tids erkendelser, at hvis jeg siger til kroppen, at nu er vi her, for at du skal blive klar til at komme videre, så stivner den. Hvis jeg siger, at lige nu er vi lige her, og her er godt, og vi skal bare modtage og ikke tænke videre før vi skal videre, så slapper den af. Så det prøver jeg.
Om stedet skal iøvrigt siges, at jeg havde frygtet et stort og touristet sted, men her så fint, og Ann-Sofi i receptionen (som har en far, der har bygget kajakker) forstod enkelt og let, hvad jeg havde brug for - billigt, tæt på vandet, enkel info.
Mørke regnskyer trækker sammen derude, men jeg er under tag, alt bliver tørt, og jeg skal sove i en seng, så kroppen kan hvile efter en udsøgt og god behandling. Og i morgen er det hviledag - og det er alt jeg skal forholde mig til.
Ps betryggende at stedet her synes, at det første man skal ved brand er at evakuere :-)
Dagens data:
På vandet kl 8:22 - ...husker jeg ikke men vist ca 11
6 m/s modvind og sol
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, solfaktor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar