Sverige næsten rundt - dag 72 - 0 km - 2335 km

Mille ligger på taget sammen med Gaia, og jeg sidder i bilen sammen med Henrik på vej sydpå.
Den sidste solnedgang i Piteå var meget smuk, som I kan se.
I løbet af natten og den tidlige morgen vågnede jeg et par gange og vendte tankerne, og kl 4 satte jeg mig ud på en lille terrasse, så solopgangen og tog beslutningen om at stoppe. Og det føles rigtigt. Jeg synes kroppen er for slidt, prøvet og smerteramt, og jeg synes prisen er for høj. Men det er ikke kroppen der tager beslutningen - det er mig!

Har tænkt en ny tanke det sidste døgn. Ved at afbryde nu, så passer jeg på mig selv, min hofte, mit sind.
Men derudover manifesterer jeg også noget helt nyt i mit liv. Jeg oplever, at turen ikke kommer til at handle om målet, men i meget høj grad netop om rejsen. Hvis jeg skulle fortsætte, så ville det i høj grad være for at kunne nå målet og lægge hånden på riksrosen.

Ved at afbryde nu, så er det måske første gang i mit liv, jeg drømmer om og sætter mig et stort mål, og ikke når det! At jeg erkender min begrænsning og siger, at jeg har fået noget meget værdifuldt med mig allerede nu.

Henrik har padlet rundt i sin Gaia i Bottenviken på det seneste og kørte ned og hentede mig. Da Niels hentede mig efter Danmark rundt, tog det ca 4 timer at køre hjem. Det sætter turen her i perspektiv, at det tager over 16 timer at køre gennem alt det land, Mille og jeg har været forbi.
Når jeg er kommet hjem og er landet, kommer der lidt eftertanker her på bloggen, men for nu vil jeg bare sige: Tack! Af hele mit hjerte til alle jer der har fulgt med, sendt hilsner og mails, støttet på alle måder, udvist gæstfrihed. Jeg er meget meget taknemmelig!
Og jeg føler mig rig i hjertet.
Fremfor alt har jeg lært mere om, kun at bede om det, jeg skal bruge i dag. Lige her og lige nu.
På genhør når jeg er landet.
Smukke og varme sommerhilsner fra hjertet
Mille og Nenia