I går aftes kom Per forbi - han er tilknyttet Båtsellskapet, og han åbnede ind til køkkenet, så jeg kunne lave mad! Tak for det!
Der var langt op til overfladen da uret bimlede kl 2..... tror måske bare jeg var lidt flad efter i går, men kroppen dirrede lidt og sådan... Vejrudsigten sagde lidt mere vind, end jeg havde lyst til, men jeg tænkte, at nu tog vi af sted, og så måtte vi gå i land, hvis det blev for meget. Efter et par timer roede vi ud af kortet, og jeg sang en Star Wars fanfare, - vi er padlet ind på sidste dobbeltkort!!
Kroppen vågnede efterhånden, og vinden viste sig at blive svagere end antaget. Jeg havde ønsket at komme forbi indsejlingen til Kåge, men faktisk ikke ventet det grundet krop og vind. Derudover var der nogle regnskyer sydpå, som måske kunne komme henover os, men de endte med at gå syd og øst om os. Alt i alt viste sig at gå fint med at krydse, og vel ovre på den anden side tog jeg en tissepause og sad og kiggede lidt udover vandet, som var helt stille i fralandsvinden. Og her var West point - vi kommer ikke mere vest herfra. Nu går det nord og øst. Mens jeg sad der, så jeg oppe i en af træerne en sommerfugl flyve rundt og baske med vingerne - så svævede den lidt (med stillestående, udbredte vinger) baskede lidt igen og svævede lidt. Det har jeg aldrig set før - en sommerfugl der svæver! Og pludselig åbnede himlen sig fra vest med den fineste, lyseblå himmel, og de grå skyer trak østpå.
Sådan kan bekymringer vise sig at være helt spildt. Resten af vejen gik vi kystnært, og drømmen om at nå til Byske gik i opfyldelse, selvom jeg dybest set ikke havde troet det.
Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle sigte efter havsbadet, som ligger lige nord for elvens udløb, eller om jeg skulle gå efter en mere øde strand med skov syd for elven. Men tanken om måske at kunne lægge teltet kystnært og i skygge vandt, og det blev skoven. Da jeg kom til stranden, stod der en mand med sin mountainbike, og jeg spurgte, om stedet var privat eller offentligt - det var bestemt offentligt med allemansrätt og det hele. Super! Vi snakkede lidt, og han spurgte til hvor jeg kom fra - og lang historie kort så fik jeg styr på Mille og telt og det hele, og nu sidder jeg her hos Jens og hans voksne søn Jonas, og jeg har fået bad (for fjerde dag i træk!!! Det føles næsten pinligt luxuriøst) og mad og øl og gode snakke om at være menneske med både krop, sjæl og ånd. Mobilen er opladet, og de har wifi og .... jeg har ikke helt ord for det, men netop den seneste tid har godheden været overvældende.
Da jeg begyndte at ro kajak for fem år siden og lærte Henrik at kende, husker jeg, at noget af det første han sagde til mig var: Nenia, universet står i kø for at opfylde dine ønsker. Jeg føler mig heldig og beskyttet og passet på i særlig grad.
Har endnu ikke tjekket vejret i morgen, men håber at komme lidt nordpå.
Ps der er liiiige akkurat plads til teltet, som man kan se på billedet :-)
Dagens data:
På vandet 3:53-13:09
2-6 m/s V og NØ ... føltes det som, overskyet, opklaring og sol
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, puff og kasket ..som på tidspunkt blev skiftet til hue og senere tilbage igen, solfaktor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar