onsdag den 11. juli 2018

Hvidt, lyseblåt og skovgrønt - dag 45 - 55 km - 1614 km

Vi er landet på NV spidsen af en halvø, der vistnok hedder Lövh- lidt øst for Gävle, og her er stille og fint.
Vi lagde ud i morges med at komme forbi området, hvor der stadig var lidt huse og private grunde. I går aftes var der pecorinoost og frisk salat til linserne - det var et rigtig luxusmåltid! I løbet af dagen havde jeg peanuts i lugen - det føles godt at få lidt energi løbende, og så har jeg også fået købt æbler, så en af energipauserne får jeg lidt, der er sprødt og saftigt.
Efter området med huse var næste punkt at finde den lille bro ved a-kraftværket, så man ikke skal den lange vej helt udenom. Det er beskrevet fint på HBBs hjemmeside, hvad man skal gøre. Tak for det.
Derefter gik det videre mod en stor klump, som vi skal udenom. Fågelsundet hedder den vist. I går aftes var der lovet, at det netop derude skulle blæse lidt op, men i dag var fcoo ændret til, at der kun var hvidt og lyseblåt. Luxus!
Pludselig så jeg en kajakroer, som tydeligt lignede, en der var på langtur. Yes - det var Eva, som var på vej fra Harparanda til Stockholm. Hun har tidligere taget fra Svinesund til Stockholm, og hendes tur har til formål at samle ind til Østersøen under WFF! Respekt! Synes det er så flot at have sådan et højere formål. Hun er smadder sej, og hun har indsamlet over 12.000! Tjek hende på instagram havsutsikt_med_avsikt!
Videre gik det uden ret mange både og mennesker og huse. Det er så fint når det er helt øde! Himlen var ligesom fcoo lyseblå med alle slags hvide skyer - dem der ligner penselstrøg, og dem der ligner bjerge af skumbad. Undervejs stødte jeg på de her miniåkander eller -nøkkeroser. Blomsterne er på størrelse med spidsen af en lillefinger, og der var masser af dem. De var meget smukke.
Vi rundede Fågelsundet og kom i læ, netop som det luftede lidt, og vi fik en stille brise ind bagfra. Der var masser af klipper, næsten som jeg husker nogle steder på Kullen. Det var flot og mægtigt.
Til sidst landede vi her. Jeg overvejede at campe på klippen her .....meeeeen turde ikke helt. Det er for nemt, at noget lige smutter fra mig og triller ned i vandet. Så teltet står inde i skoven, og tøjet hænger til tørre her på klippen, hvor der er rigtig varmt. Har fået lidt meget sol i dag, men skal vist bare have lidt aftersun af den lækre slags, som jeg har fået af Bente hjemme i Brådebæk.
I morgen går det videre lidt vest og så nordpå til endnu mere øde land.
Her er godt og fint!
Dagens data:
På vandet 6:25-17:30
0-4 m/s mest fra Ø, sol og fine skyer
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket (og lidt puff), solfaktor

2 kommentarer:

  1. Hej Nenia! Roligt att höra att det går bra norrut. Sitta har tappat din mailadress så svara mig gärna med den, så ska jag skicka bilderna från Kapellskär!
    Fortsatt god tur i det fina vädret! Hälsningar Bitte o Calle

    SvarSlet
  2. Hej Bitte og Calle.
    Så hyggeligt at høre fra jer.
    Hans har hunnit skaffe min mail - kan I få den fra ham? Så jeg ikke skal skrive den her på bloggen.
    Varme hälsninger
    Nenia

    SvarSlet