Vågnede lidt i 4 og mærkede at det blæste lidt. Der skulle ellers være stille, men - tja sådan var det. Jeg har fundet ud af, at mine morgener tager et par timer, hvis jeg skal nyde dem. Ved godt at andre gør det på den halve tid, men hvor gerne jeg end ville være hurtig og tjekket, så er det sådan, det er. Da vi lagde ud, vidste jeg ikke hvordan eller hvor langt, vi ville nå i dag. Den store drøm var selvfølgelig Nynäshamn, men efter gårsdagens ustadige vejr, så var det lidt svært at sige. Efter halvanden time havde jeg en lidt tidligt tissepause, og tænkte lidt over de forskellige planer. Plan A var at krydse direkte på sydspidsen af Torö så tidligt, som det gav mening. Plan B var at tage en bue lidt nordligere og ramme nordspidsen af Torö. Men der var også en plan C - at gå hele vejen op og nordom Torö og de to små øer nord for den (den eneste bro man kan komme under ligger helt deroppe).
Jeg har tænkt over, at det er godt at bede om det, jeg har brug for. Men måske også at bede om det jeg har lyst til. Kan mærke at det faktisk er svært for mig. At der et eller andet sted ligger en hybris/nemesis tanke om, at man skal ikke komme for godt i gang, og at hvis man tænker for stort, så hævner det sig. Men jeg mærker, at det vil jeg ikke ligge under for. Jeg vil bede om det, jeg har lyst til. Og i dag havde jeg lyst til at ro, ikke være på land 5 timer, ikke være urolig for ustadigt vejr, ikke lave lange og eksponerede kryds, hvor vejret kan skifte i løbet af de timer, det tager. Så jeg valgte plan C og mærkede, at hjertet blev helt roligt (lugnt). Det føltes rigtigt.
Det betød et utal af kryds på 1-3 km, en længere rute (tænkte på om nogen HBBroere har taget så stor en omvej før), men også mulighed for faktisk at nyde dagen meget mere.
Der var modvind og blæst og lidt bølger - og medvind og en flot havørn, der cirklede højt oppe, og stor nydelse.
På billedet kan man måske se ruten tegnet med rød kuglepen. Det gik op for mig undervejs, at det måske var muligt at nå Nynäshamn, og det tændte et håb og en gnist.
Og ja - det lykkedes! Og jeg er så glad.
Da jeg kunne skimte byen, så jeg et kæmpe krydstogtskib og endnu et stort skib ...hmmm - det var ikke lige det, jeg havde tænkt. Nok mere noget med en hyggelig havn. Men netop 3 km før havnen ligger et vandrehjem, og jeg har fået værelse 10. Det ligger 200 skridt fra vandet, og Mille har fået hjul på og ligger bag huset lige under mit vindue. Jeg har et helt værelse for mig selv og 30 cm fra min dør ligger toilet og bad. Efter at både Mille og jeg var indstalleret fik jeg et bad - åh det var godt - og gik ad en sti langs vandet 3,6 km ind til byen, hvor jeg fandt det her pizzaria. Og salat, pommes frites og øl var lige det jeg havde lyst til. Nathalie serverede med stort smil, og vi snakkede lidt - hun var så fin i sin måde at forstå på. Som om hjerterne slog i takt når vi snakkede om det med at være langsom. Det var bare et godt sted at lande. Tak for det!
Om lidt går jeg hjem igen til værelse 10. Jeg har ikke tjekket vejret i morgen, men vi er ikke på vandet kl 6! Nynäshamn er en stor milepæl og må gerne forlades langsomt.
Jeg er glad i hjertet og mærker, at det var et meget stort hjørne, der blev rundet i dag.
Godnat - fuld af glædesdeling og delingsglæde.
Dagens data:
På vandet 5:58-17:40
4-6 m/s N og NV synes jeg, skyet hele dagen indtil nu - som om der lå en dyne over himlen, hvor man så alle lamellerne i lange striber farvet i hvidt og gråblåt, køligt
Påklædning: mellem uld, tørjakke, neoprenbuks og -fodtøj, puff og hue/kasket, håndledsvarmere, solfaktor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar