Solnedgang og solopgang - dag 55 - 50 km - 2022 km (jeps - vi har passeret 2000)

Vi er landet i Själnohamn - og føler os heldige.
Vi var på vandet i går aftes ved sekstiden og fik en mild brise i ryggen nordpå. Nord for Ulvön hoppede vi fra ø til ø for til sidst at krydse de 9 km over til Skagsudde, som vi ramte lidt efter at have oplevet den smukke solnedgang og næsten samtidig, som det fine fyr begyndte på sine fire blink. En af øerne derude lige nord for Ulvön var så flot, og hele dens sydlige kyst lignede verdens bredeste væg af orgelpiber - med et enkelt hul hvor der var et lille stykke helt lodret klippevæg. Det var imponerede. Når der er så stille, er det helt fantastisk at ligge derude i åbent kryds og langt fra land og synge aftensange og nyde stilheden, og det er som om nuet trænger sig stille på, så det kun er muligt at være - lige her og lige nu.
I stilheden mærkede jeg, at den mentale træthed nok kommer lidt af at længes efter at få Harparanda tættere på og komme hjem, men egentlig mere af presset for at leve op til mine egne forventninger. Ligesom sjælen faldt til ro, da jeg endte med at vælge plan C på vej mod Nynäshamn, så tog jeg en fredsgivende beslutning derude i nat: jeg vælger at sætte et nyt dagsmål på 30 km og dermed flytte datoen for, hvornår jeg håber at ramme målet til 5.-6. aug. Derudover vælger jeg at flytte mit blik fra målet til nuet. Det lyder enkelt - og det var det også, da det skete. Og det gav ro i sjælen. Tak til jer som har forsøgt at sige det til mig. Noget i mig synes, at 30 km er tøset og sølle, men den ro, det giver at tage valget, er ikke til at tage fejl af.
Resten af natten var så fin. Over midnat så jeg pludselig et lyshav af bygninger inde ved Husum fulgt af en dyb og tydelig brummen - det er en stor kartonfabrik, men det var jeg ikke lige klar over, så det kom lidt overraskende. Efter bugten ved Husum gik vi rundt om hjørnet til Degne fjärden og begyndte at lede efter campsite, og endte med at finde en lille sandstrand og et hul mellem træerne lige netop da solen stod op. Jeg blev vasket og fik sovet 5 timer. Vågnede og tjekkede fcoo....og synes ikke det så så lovende ud, så jeg gik en tur en km op til en lille vig, for at se om der var noget bedre der.... og det var der. Lige rundt om hjørnet var en fin sandstrand i læ og inde i bunden ligger 4 huse, hvor jeg var heldig at møde Mats og de skønne døtre Majken på 10 og Myrna på 12. Jeg kunne fint gå i land på sandstranden og iøvrigt campe, og så blev jeg inviteret på kaffe og lidt frokost. Tak for det. Jeg var også velkommen til at komme tilbage senere med powerbanken. Så jeg gik derfra tilbage til Mille og pakkede sammen og roede herop. Det er iøvrigt noget nemmere at ro den lille bid vej end at gå gennem noget, der ligner en urskov og hoppe på sten og klipper, som ikke lige har en sti, men i stedet sommetider byder på en lodret væg, som fordrer, at jeg finde en anden vej.
Vel ankommet fik jeg Mille i land, fandt en skyggeplet til teltet, fik vasket tøj og mig selv og begav mig ud på eftermiddagen ind til Mats og familien igen. Her mødte jeg også hans kone Åsa og hans forældre Helena og Christer, og Majken inviterede mig med hende og seje farmor ud i robåden for at fiske - bare et par hundrede meter ud i vigen. Siden blev jeg inviteret på den lækreste tapasagtige aftensmad kreeret af Helena, og hertil hygge og gode snakke om Åsas arbejde som afdelingschef på fabrikken i Husum og Mats' arbejde som afdelingschef i området for folk, der på mange måder er socialt udsatte. Myrna er den vildeste gymnast, Majken inviterede på badetur efter maden, og Åsa var så sød at låne mig noget tøj, Mats er havsvømner, og snakken gik om sejlture i Bottenhavet og svømning og klatring - og jeg sendte en tanke til min niece Siri-Anna, som er på klatrelandsholdet, da jeg fortalte om Blocs & Walls. Det var så hyggeligt og ligetil og meningsfuldt at være sammen med jer. Tak til jer alle seks!
Majken har inviteret på morgenmad i morgen - jeg havde egentlig tænkt først at tage hviledag på mandag, men hele eftermiddagen har det tordnet i det fjerne, der har været heftig regn og oversvømmelse i Örnsköldsvig ikke langt herfra, og der er varsel om samme vejr i morgen. Og da tordenvejr er en af mine no-go at være på vandet i, så bliver søndag min hviledag, og så må jeg se, om vejret er til at komme af sted mandag og gå efter 30 km.
Ved ikke hvor mange gange jeg skal finde freden, før jeg forstår den og griber den, så jeg tager den med mig, men tror det var et vendepunkt i nat, og glæder mig til hviledag og til at opleve alt hvad der kommer de sidste ca 500 km.
Hov - nu ligger der lige en sæl ude i vigen og puster :-)
Meget sigende oplever jeg stedets navn som: sjæl nu!
Dagens data:
På vandet 17:55-3:23 + 12:45-12:55
0-4 m/s SV, lidt skyet og meget smukt
Påklædning: mellem uld, rojakke fra kl 18:40, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, hue og puff fra kl 21, håndledsvarmere fra midnat