tirsdag den 17. juli 2018

Sundsvall - dag 51 - 50 km - 1864 km

Vi er landet på sydsiden af Rödön - som har et meget passende navn, fordi der er fuldt af røde klipper og sten. Mille synes de har en flot farve!
Der var græshoppesang til morgenmaden. Det er sjovt, hvad det lige er for nogen dyr, der er, der hvor vi lander. Det skifter lidt om det er fluer, myg eller noget helt tredie. Her var der foruden græshopper en del hestebremser at holde øje med. Men de har kun haft held med at bide rigtigt et par gange - ellers er de nådesløst blevet aflivet.
Jeg vågnede lidt tidligt og tænkte, at det nok var meget fint i dag, hvor vinden efter nogle stille S og Ø dage var i N. Kursen var NØ så der var lidt læ indimellem. Og så brugte jeg det kendte trick med kun at tænke, at vi skulle til næste pynt eller odde. Det er altså et godt trick. Vi fandt et perfekt sted til en tissepause og gik ellers videre op mod hjørnet ind til bugten ud for Sundsvall - som jo er en af mine milepæle.
Kl 12 var dagens 30 km nået (og alt herefter er kun bonus), og vi kom til Lörudden yderst på Björkön, hvor vi gik ind i den lille havn og fandt et toilet og lidt energipåfyldning i en lille restaurant som supplement til frokosten med rugknækbrød og tun i olie. Det er så fint med alle de små steder, der findes rundt omkring. Steder hvor mennesker lever og er og har deres liv - og vi får bare lige lov at kigge forbi for en kort stund og indsnuse deres sted.
Ude på vandet oplevede jeg igen på et tidspunkt en stor fisk, der sprang en meter op i luften, inden den landede og svømmede videre. Tænker altid om det er deres måde at lege gemme på - "nu er jeg væk"......"nu er jeg her igen"!
Lidt efter at vi havde rundet hjørnet, tjekkede jeg fcoo og besluttede at krydse over bugten til nogle af de små øer. Efter oplevelsen med havgus og torden holdt jeg godt øje, men de 10 km gik fint og stille. Kan mærke at når vejret er til det, så kan jeg faktisk rigtig godt lide de lidt større kryds, hvor der er så meget stilhed og plads.
Rödön lyser på lang afstand med sine røde klipper og sten. Det er altså ret smukt!
Det tog lidt tid at finde et sted, men det endte med det her, som klart er et eksperiment. Kysten er stenet, men helt nede ved vandet er der fuld af små sten, som er slebet runde af havet, og efter lidt baksen med teltet i vinden, så lykkedes det at sætte det uden pløkke, ved hjælp af de gode elastikker-rundt-om-sten.
Og Mille blev trukket op med hjælp af en Munch-pad - den udtales monkpad - som har fået navn efter opfinderen hjemme i klubben. Den virker efter hensigten og er god til at skåne hende mod stenene.
Det er skønt at sætte et flueben ved Sundsvall! Og i morgen går det videre op mod Härnösand, som jeg har hørt så meget smukt om.
Mens jeg sad og landede med en kop rødvin, landede der en lille sommerfugl på min lilletå - den får I lige med.
Dagens data:
På vandet 5:12-15:45
0-6 m/s N og Ø, masser af sol
Påklædning: mellem uld (smøget godt op i varmen), rojakke (også smøget op), neoprenbuks og -fodtøj, kasket (hvor er jeg glad for den - kan ikke bruge solbriller, men fandt kasketten her som vraggods på min svigermor Kirstens strand engang), masser af solfaktor

Ingen kommentarer:

Send en kommentar