Vi er landet ved Tjäruskär yderst på Järnäs, og jeg føler mig heldig.
Jeg vågnede lidt over midnat - tjekkede fcoo og tænkte og overvejede lidt og endte med at stå op. Hvis vi var på vandet omkring kl 2, så det ud til, at vi kunne krydse lige over Deger Fjärden og spare 6 sømil, så det blev beslutningen. Medens jeg spiste et par kogte æg og en banan, som Åsa havde givet mig med, lyttede jeg godt efter, om der var mere regn og torden. Der var en dyb brummen, men den kom fra de 8 vindmøller, som står i området. Ellers var der en enkelt stjerne på himlen og lyden af havet udenfor vigen og ret fint.
Jeg vidste, at der ville være 4-6 m/s i ryggen de 15 km over fjorden, og at der derudover nok ville være noget gammel sø og dermed dønninger ude fra Bottenhavet, hvor det havde blæst en del. Det holdt stik, og det var sjovt, men også udfordrende. Det er en god træning i, kun at fokusere på om næste bølge bare er en dønning, eller om den bryder og skal tages med et støttetag. De større bølger kom ofte i sæt af tre, inden dønningerne igen blev normal størrelse, så det gik tiden med, og jeg tænkte, at vi var kommet af sted på et godt tidspunkt og var glad for, at det ikke var tidligere.
Vel ovre vidste jeg, at vinden på et tidspunkt skulle lægge sig lidt, og fortsatte direkte de 7,5 km over fjorden (der går ind til Nordmaling) og over mod Järnäs, hvor jeg fandt læ på indersiden af en lille fugleø og fik en velfortjent tissepause. Herfra var der små øhop rundt om Järnäs, og målet var, at komme rundt om hjørnet og finde et godt sted med læ at gå i land.
Det er sjovt at prøve at læse kysten udfra søkortet. Næs og odder der stikker langt ud er som regel klipper og sten, som ikke lige bliver skyllet væk af bølger gennem tiden. Sandstrande findes ofte i bunden af vige og bugter, fordi havet har haft mulighed for at æde af kysten. Hvis der er høje klipper som ved Högakusten, så bliver der som regel ret hurtigt dybt, og der er mulighed for reflekssø. Hvis kysten er flad og stenet, er der ikke reflekssø, men til gengæld kan der langt ud for enden af en spids ligge sten på lavt vand, som man skal være lidt ekstra opmærksom på. Hvis der er lidt bølger, kan man ofte se, at de bryder netop, hvor der er sten under overfladen. Jeg mærker, at jeg er blevet bedre til at læse de her ting mere intuitivt, og det føles godt.
Da vi nærmede os sidste hjørne, begyndte jeg højt at ønske og be om et godt sted. Når vi kun tager 30 km, så synes jeg der var overskud til at være kræsen, så jeg var stor i slaget og bad om et sted med lidt sand til at tage Mille op. Gerne tæt på fladt græs et skyggefuldt sted under træer, som giver læ og tager morgenduggen. Også gerne bord-og-bænke og toilet og vand, og hvis det skulle være luxus, så også gerne et sted hvor man kunne købe noget lækkert. Og BUM - der var Tjäruskär med den lille restaurant Kråken, hvor der var alt, hvad jeg havde ønsket og bedt om. Alt!
Netop landet mødte jeg Mats, som viste mig en lille tilgroet indkørsel, hvor jeg kunne ligge. Ganske vist var der et navneskilt, men han kendte manden, sagde at han ikke ville komme, og at det iøvrigt var ok. Tak for det.
Det har blæst en del i løbet af dagen, så det store isskilt væltede, og det var godt at være på land. Dagen er gået med at sove og hvile, få en kop kaffe på Kråken og sidde og læse, mens telefonen blev opladet. Låne deres fine luxustoilet, gå en tur og ellers bare glæde mig til at komme videre i morgen op mod (omend ikke helt op til) Umeå, som er næste milepæl.
Jeg føler mig heldig og velsignet.
Billederne er restauranten her, og derudover en af tegningerne som Majken og jeg lavede i går. Vi havde først spillet et spil, hvor man enten korrekt eller sjovt skulle kombinere hat, hoved, krop og ben. Bagefter tegnede vi selv nogle stykker - det var ret hyggeligt!
Dagens data:
På vandet 1:54-7:12
4-6 m/s SV og SØ, fin himmel (desværre for mange bølger til at der var overskud til at tage et billede af solopgangen)
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, puff
Ps der er så mange steder hvor der er fine sten, og jeg tænker, at det er godt, jeg ikke var her som barn. Mine forældres bil ville have haft svært ved at rumme alle de smukke og specielle sten, jeg ville have samlet.
Jeg vågnede lidt over midnat - tjekkede fcoo og tænkte og overvejede lidt og endte med at stå op. Hvis vi var på vandet omkring kl 2, så det ud til, at vi kunne krydse lige over Deger Fjärden og spare 6 sømil, så det blev beslutningen. Medens jeg spiste et par kogte æg og en banan, som Åsa havde givet mig med, lyttede jeg godt efter, om der var mere regn og torden. Der var en dyb brummen, men den kom fra de 8 vindmøller, som står i området. Ellers var der en enkelt stjerne på himlen og lyden af havet udenfor vigen og ret fint.
Jeg vidste, at der ville være 4-6 m/s i ryggen de 15 km over fjorden, og at der derudover nok ville være noget gammel sø og dermed dønninger ude fra Bottenhavet, hvor det havde blæst en del. Det holdt stik, og det var sjovt, men også udfordrende. Det er en god træning i, kun at fokusere på om næste bølge bare er en dønning, eller om den bryder og skal tages med et støttetag. De større bølger kom ofte i sæt af tre, inden dønningerne igen blev normal størrelse, så det gik tiden med, og jeg tænkte, at vi var kommet af sted på et godt tidspunkt og var glad for, at det ikke var tidligere.
Vel ovre vidste jeg, at vinden på et tidspunkt skulle lægge sig lidt, og fortsatte direkte de 7,5 km over fjorden (der går ind til Nordmaling) og over mod Järnäs, hvor jeg fandt læ på indersiden af en lille fugleø og fik en velfortjent tissepause. Herfra var der små øhop rundt om Järnäs, og målet var, at komme rundt om hjørnet og finde et godt sted med læ at gå i land.
Det er sjovt at prøve at læse kysten udfra søkortet. Næs og odder der stikker langt ud er som regel klipper og sten, som ikke lige bliver skyllet væk af bølger gennem tiden. Sandstrande findes ofte i bunden af vige og bugter, fordi havet har haft mulighed for at æde af kysten. Hvis der er høje klipper som ved Högakusten, så bliver der som regel ret hurtigt dybt, og der er mulighed for reflekssø. Hvis kysten er flad og stenet, er der ikke reflekssø, men til gengæld kan der langt ud for enden af en spids ligge sten på lavt vand, som man skal være lidt ekstra opmærksom på. Hvis der er lidt bølger, kan man ofte se, at de bryder netop, hvor der er sten under overfladen. Jeg mærker, at jeg er blevet bedre til at læse de her ting mere intuitivt, og det føles godt.
Da vi nærmede os sidste hjørne, begyndte jeg højt at ønske og be om et godt sted. Når vi kun tager 30 km, så synes jeg der var overskud til at være kræsen, så jeg var stor i slaget og bad om et sted med lidt sand til at tage Mille op. Gerne tæt på fladt græs et skyggefuldt sted under træer, som giver læ og tager morgenduggen. Også gerne bord-og-bænke og toilet og vand, og hvis det skulle være luxus, så også gerne et sted hvor man kunne købe noget lækkert. Og BUM - der var Tjäruskär med den lille restaurant Kråken, hvor der var alt, hvad jeg havde ønsket og bedt om. Alt!
Netop landet mødte jeg Mats, som viste mig en lille tilgroet indkørsel, hvor jeg kunne ligge. Ganske vist var der et navneskilt, men han kendte manden, sagde at han ikke ville komme, og at det iøvrigt var ok. Tak for det.
Det har blæst en del i løbet af dagen, så det store isskilt væltede, og det var godt at være på land. Dagen er gået med at sove og hvile, få en kop kaffe på Kråken og sidde og læse, mens telefonen blev opladet. Låne deres fine luxustoilet, gå en tur og ellers bare glæde mig til at komme videre i morgen op mod (omend ikke helt op til) Umeå, som er næste milepæl.
Jeg føler mig heldig og velsignet.
Billederne er restauranten her, og derudover en af tegningerne som Majken og jeg lavede i går. Vi havde først spillet et spil, hvor man enten korrekt eller sjovt skulle kombinere hat, hoved, krop og ben. Bagefter tegnede vi selv nogle stykker - det var ret hyggeligt!
Dagens data:
På vandet 1:54-7:12
4-6 m/s SV og SØ, fin himmel (desværre for mange bølger til at der var overskud til at tage et billede af solopgangen)
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, puff
Ps der er så mange steder hvor der er fine sten, og jeg tænker, at det er godt, jeg ikke var her som barn. Mine forældres bil ville have haft svært ved at rumme alle de smukke og specielle sten, jeg ville have samlet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar