Vågnede lidt over 4 og nød morgenen på den lille ø. Der var lovet pænt med vind fra nord, så det første stykke tid lå vi for det meste i læ. Næsten ude ved hjørnet så jeg, at man kunne smutte indenom et par småøer, og det gjorde vi. Det var nok meget godt. Jeg kunne godt se på søkortet, at sejlrenden gik så tæt, at den var næsten helt oppe på skødet af en af øerne. Der kom et stort skib forbi, mens vi gik indenom, og derfra hvor vi var, så det næsten ud som om, at vi var kommet i klemme mellem den og øen, hvis vi havde ligget derude. Ved godt det er synsbedrag, men hold da op det var ret vildt og spændende at se. Troede jeg havde set "tæt på" ved Sletterhage fyr på Helgenæs, men det her virkede som "hvilken kaffe ville du byde uventede gæster" reklamen.
Da hjørnet var rundet, skulle vi hoppe mellem øer og skær over til kanalen gennem Oxelösund. Glædede mig til at sejle gennem en lille by. På vejen derover hoppede jeg lige i land på er skær til tissepause. Der var lidt blødt søgræs på stenene, som Mille kunne blive trukket op på og stadig have enden i vandet. Men jeg mærkede, at de små dønninger godt kunne trække i hende, så jeg tror, det har set sjovt ud med neoprenbukserne om anklerne og en hånd i Milles liner. Jeg har lidt meget respekt for tissepauser og fralandsvind efter at Mille drev til havs ved Bulbjerg på Danmark rundt. Heldigvis fik fiskerne i Lild Strand ringet til en kollega, der var ude at fiske, og han fandt hende og tog hende med tilbage. Men det var et kæmpe chok, og jeg har siden været ret hys med at have hende godt oppe på land. Iøvrigt kunne jeg se på gps'en dengang at hun drev 3 km og at kursen var ca 300° - næste stop Grønland!
Vi kom gennem Oxelösund og forbi de store skibe i havnen og fortsatte videre øst om den halvø, byen ligger på. Vi skulle op ad østsiden, ud til den østlige spids og krydse videre mod nord, inden vi kunne gå videre øst. Men jeg syntes modvinden var stærkere end de lovede 4-6, og der var skumtoppe og kraftige vindstød, så jeg hoppede i stedet i land - og ganske rigtigt. Bæltet med 6-8 var kommet tidligere end forventet. Et kryds på over 2 km i 6-8 og kraftige vindstød - det bliver ikke med mig som Ofelia!
Så fra 10:20-15:20 var vi på land i læ og sol og spiste frokost og læste og tørrede tøj og blundede lidt.
Endelig lagde vinden sig. Vimplerne på flagstængerne sagde stadig modvind, men ikke mere end, at det var ok. Da vi rundede den østlige landtange og gik nord, var det som om vinden pludselig kom skråt bagfra, og da vi kom over gik vimplerne helt rigtig pludselig den anden vej. Vi fortsatte østpå i et område hvor øer og skær var så mange, at mange af dem ikke var på søkort eller gps, men det gik fint. Indimellem blev der helt stille. Så blæste det lidt, så kom der små vindstød fra N og Ø og V. Så dryppede det pludselig - ikke rigtig regn - bare sådan lidt. Når der var stille havde jeg en fornemmelse af, at om lidt kan det blive helt stille - eller blæse op. En følelse af ustadighed. Ved Rågö var planen egentlig at stikke videre over en bugt med øer og skær - men det vekslede stadig en del i vejret, og jeg bestemte mig for at gå videre, og hvis det pludselig ikke var sjovt mere, så kan man jo altid vende om. Da de tætte skær sluttede og det hele åbnede sig tog det under 10 rotag at mærke, at det ikke var sjovt nok til at fortsætte - selvom der kun var 3,85 km til den anden side. Så vi gik 300 m tilbage og fandt den her lille ø med en lille bitte flad plet mellem klipper og træer - præcis på størrelse med teltet. Mille er trukket op og tøjret til et træ. Og lige siden vi gik i land har det vekslet mellem helt stille, lidt regn og så blæser det op - og bliver stille igen. Og vinden skifter heletiden retning - er glad for at vi vendte om.
Ved ikke hvordan det ser ud i morgen, men tror efter i dag, at det må hedde et rotag ad gangen, og så må vi se, hvordan vejret bliver.
Dagen har været en understregning af, at en tur som den her indbefatter kontroltab. Der er så meget, der ikke er til at styre. Jeg kan kun styre, om vi tager på vandet eller bliver på land. Og ja - lige nu hvor det helt store hjørne ved Nynäshamn venter, så kunne det være fantastisk med stabilt vejr - men det uforudsigelige hører med. Og der er kun en mulighed - nyd nuet! Lige nu kigger fx en flammende orange solnedgang frem under skyerne.
Har i dag især sunget en gammel keltisk velsignelse: Må din vej gå dig i møde, og må vinden være din ven!
Den er god til at give ro i sjæl og krop.
Dagens data:
På vandet 6:05-10:20 og 15:20- ...husker det ikke helt men vist ca kl 18
6-8 N, Ø og lidt forskellige retninger, sol og sidst på dagen overskyet, regn indimellem
Påklædning: mellem uld, tørjakke - skiftede til rojakke i pausen, neoprenbuks og -fodtøj, skiftende kasket og hue/puff
Ingen kommentarer:
Send en kommentar