I går aftes da jeg bestilte mad og lokal øl på den lille restaurant, snakkede jeg med ejeren, og hun var så sød at låne mig nøglen til toilettet, så jeg kunne bruge det helt frem til morgenens afgang - OG hun sagde tilmed, at jeg gerne måtte tage et bad derude. Det er en kæmpe luxus at have adgang til. Dernæst så jeg et sjovt dyr - ikke en hoppeborg, men en kæmpe badedyrsflamingo som nogen skulle hente ved den lille havn.
Og så noget mindre godt - jeg har de seneste dage fået smerter i højre lænd/hofte, og det tog til i løbet af natten. Udover at jeg er underviser på Musikvidenskab på Københavns universitet og dirigent, så har jeg også en kropsbehandleruddannelse fra body-sds, og jeg har prøvet at behandle mig selv på hele turen, og det er gået fint - indtil nu. Smerten føles ret præcist som, at det er den dybtliggende og stressfølsomme mavemuskel psoas, som giver lyd fra sig, og jeg har en klar fornemmelse af, at det er kroppens forsøg på at kalde mig hjem til nuet, efter nogle dage hvor jeg har haft mit blik og min hjerne i Harparanda i stedet for i nuet lige her. Men smerterne er vokset til noget, jeg ikke tror, jeg kan klare selv, selvom det hjalp med halvanden times dybe åndedræt inden jeg stod op ved fire-tiden.
Vi kom på vandet, og det var skønt at morgenen var så stille og fin. Helt tyst på alle måder, bortset fra at jeg sang morgensange og dermed tilførte lidt forstyrrelse. Det stille vejr muliggjorde, at dagen stort set blev tre kryds på hhv 10, 10 og 7 km plus det løse. Først til en ø - Stor-Kvisslan - så til yderste spids af fastlandet øst for Hörnefors og til sidst til Norrmjöle, hvor jeg tjekkede de to badestrande, inden vi gik i land mellem mange badegæster i den sydlige ende af Norrmjöle havsbad, hvor Mille kunne ligge på stranden, og teltet kom op ved nogle træer, der både havde skygge og læ for den tiltagende vind.
Herefter fyldte to ting: Når vi skal videre forbi Umeå, bliver der nogle åbne kryds, hvor vi skal udenom nogle lidt eksponerede hjørner, og fcoo ser ikke så lovende ud .... Derudover følte jeg mig også lidt modløs over smerterne, og sendte en bøn til min lillesøster Lailah, min veninde Catherina, min romakker Henrik og min mor, om de ville sende lys og en engel til mig. Sad og tristede lidt og fik så en indskydelse om bare at google "Norrmjöle massage", og der dukkede en hjemmeside med en massør op, og jeg sendte en mail. Det lå bare et kvarters gang fra stranden, og jeg besluttede at chance den og gå derhen og banke på.
Her mødte jeg Josefin - som er ansigtsbehandler og udfører massage, og som har et fint lys i sig. Hun var sød at putte mig ind helt akut, og skubbe næste klient et kvarter. Udover at hun har gode og intuitivt kompetente hænder, så er hun også modig og frisk på at prøve greb, hun ikke har prøvet før, og det var helt utroligt, hvor meget det gjorde en forskel at være på hendes briks. Smerterne er ikke fuldstændig forsvundet, men kroppen har tydeligt fået hjælp og gennemstrømning, og begynder at hele sig selv. Hun inviterede på lækker aftensmad sammen med hendes mand Andreas og deres skønne børn Felix og Felina på 5 og 2, og vi har haft en hyggelig og sjov aften med udveksling af alt mellem himmel og jord og rubiks terning og besøg af naboen, som lige havde cyklet 5 mil. Andreas er maler og arbejder i Norge, men havde fri inden han igen i morgen skal af sted to uger. Efter børnene var lagt gik vi ud i behandlerrummet og udvekslede greb og behandlingsmetoder og skiftedes til at ligge på briksen, og det var både hyggeligt og spændende, og også ret fint lige at være i kontakt med den side. Jeg har også fået vasket tøj og blev spurgt om jeg ville overnatte i gæsteværelset. Jeg har kun sovet i seng én gang på turen - på Hostelet ved Nynäshamn - og har ellers teltet. Men netop nu, hvor hoften trænger til lidt fred, så er det slet ikke så tosset at ligge her, og det er hyggeligt at være en del af den lille familie.
Og så vejret - i morgen er der 6-8 pålandsvind ude ved mine tre hjørner forbi Umeå. Det lyder måske ikke af meget, men udfra erfaring om, at 6-8 her og derhjemme er forskellige og udfra tanken om, at det ikke er lige nu kroppen (især hoften) skal presses, så er beslutningen blevet, at vi bliver på land, selvom vi næsten lige har haft en hviledag hos den gode familie i Själnöhamn.
Så - jeg ligger i en seng ved et helt åbent vindue, og er meget taknemmelig over, at døren var åben hos Josefin, og over at de bare har åbnet deres dør og hjem.
Jeg har været nede og kigge til telt og Mille, og de har det godt. Og så vil jeg ikke kigge mere på vejrudsigten før engang i morgen.
Tak for en smuk dag på vandet og for hjælp og løsning lige netop da tankerne blev mørke.
Dagens data:
På vandet 6:00-12:16
0-6 m/s N, Ø og SØ
Påklædning: mellem uld, rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, puff og solfaktor
Ps vil gerne varmt anbefale Josefin, hvis man kommer på de her kanter, og har lyst til at komme i gode hænder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar