I morges var der helt stille, og det var skønt med en stille morgen igen, hvor man kan høre stilheden, og hvor to svaner lagde fra land, da havregrøden blev sat over, og da den var klar, var de flere hundrede meter fra land. Under morgenmaden mærkede jeg påmindelsen om, at jeg bare har brug for det, jeg skal bruge i dag. Det er ikke raketvidenskab, men jeg mærkede bare så tydeligt, at det drikkevand og strøm jeg skal bruge i morgen, det har jeg jo ikke brug for at få i dag. Det har jeg først brug for i morgen. Jeg vidste, at jeg gerne ville tanke vand og strøm - men det måtte så bare komme. Og jeg mærkede tilliden til, at det nok skulle blive sådan.
Dagen begyndte stille, og vi krydsede i det stille vejr over en bugt med mange små øer. Senere mødte vi en lille færge og vinkede til folkene. Den tøffende lyd kunne høres på lang afstand, og så snart det er tjekket, at det ikke er tordenkyd, så er det jo bare så hyggeligt. Her er tydeligt mere øde end sydligere, og de små både der kommer indimellem er færre end sydpå. Landet er mere fladt, men de små øer er der stadig mange af.
Ved en tissepause tog jeg mig tiden til bare at sidde ti minutter og kigge på det fine vand. Omkring 11:30 begyndte det at lufte lidt, og der kom lidt vind og bølger, og jeg begyndte at tænke på et frokoststed. Jeg kunne se, at der rundt om et hjørne ville komme et par øer og tænkte, at det ville være et fint sted at gå ind i læ til frokost.
Og der fandt vi Ratan! En fin lille havn med flere borde og bænke, toilet, sågar dusch (som jeg ikke bruger midt på dagen - kun om aftenen hvis det er), et fint køkken og en lille handverk butik (se billedet). Et meget fredfyldt sted og en lille perle. Senere fandt jeg ud af, at Evert Taubes slægt er herfra, og at navnet her udtales som det skrives, og ikke forfransket som jeg ellers kender det. Derudover er det stedet, hvor det sidste slag stod mellem Sverige og Rusland for lidt over 200 år siden - sidste gang Sverige var i krig.
Jeg fik tanker masser af vand og også lidt strøm - sådan kan man jo få det, som man har brug for!! Og sådan kan man (jeg) lære, ikke at bekymre sig, men i stedet tro på, at det der er brug for kommer.
Omkring 45 km (som jo er et stykke over dagens 30) begyndte jeg at høre tordenrummel i det fjerne, og tænkte at nu skulle vi nok snart på land. Jeg så på kortet, at der efter en odde var en vig, og det betyder, at der kan måske være en sandstrand. Sandelig - en stor en tilmed.
Vi kom på land, jeg fandt søde mennesker at lægge powerbanken til opladning hos, fandt et sted til teltet hvor der ikke lige var en motorvej af myrer, fik lavet gennemtræk i teltet for at få den lidt sure lugt ud, og sad bare og landede.
Netop da kom et meget sødt og imødekommende norsk-svensk par forbi - Linda og Olov. De stoppede op og spurgte lidt ind og endte med at invitere mig på aftensmad! Hold da op en luxus! Olovs forældres sommarstuga lå et par hundrede meter væk - Tommy og Keidi hedder de (Keidi er oprindeligt fra Finland). Derudover var der også Olovs storebror Lars, som læser forstkandidat i Umeå, og også Lindas to store børn Vilde og Lasse.
Det var tømt køleskab, hvilket betød en overflod af et tapasmåltid. Og det var superhyggeligt at være fire nationaliteter under meget hyggelige former. Tak at I lige var der og inviterede mig. Jeg nød at være sammen med jer! Og så fik jeg opladet mobil og fik sågar tilbudt en dusch, som jeg snuppede inden desserten. Jamen altså......!
Tja - sådan kan jeg lære, at jeg skal nok få det, som jeg skal bruge lige præcis i dag. Og mere til! Og eftersom jeg ikke kan gøre noget ved i morgen, så skal jeg ikke bekymre mig om det. I morgen får jeg det, jeg skal bruge i morgen. Det var dagens smukke og enkle læring. Tak for det. I morgen er der lovet lidt mere vind - det bliver sikkert fint.
Dagens data:
På vandet 6:22-12:40 og 13:51-16:01
0-4 m/s N, Ø og S, lidt skyer og en del sol
Påklædning: mellem uld (rojakken blev på fordækket og kom ikke i brug), neoprenbuks og -fodtøj, kasket og puff (som indimellem blev gjort våd i havet og trukket op om ørerne for at køle og holde småfluer væk fra ørerne), solfaktor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar