I går aftes kiggede jeg lidt fremad. Mange steder ser landet ud, som om en kattepote har lavet lange flænger i kysten, og det betyder, at man enten skal ind og ud en masse gange for at følge kysten, eller at man skal lave nogle mindre og større kryds og spare nogle km. Jeg kunne godt se, at hvis ikke jeg vælger det sidste, så kan der blive langt til Harparanda. Så med det som overskrift tjekkede jeg vejret på fcoo i morges - og det lignede en gave. Intet mindre. Herefter krydsede vi først direkte over Lövstabukten til Gårdskär, fulgte den rundt og krydsede så de 13 km over Gävle bugt til Limö. Jeg kom til at tænke på, hvordan det ville være, hvis Henrik, Niels og jeg derhjemme en smuk morgen havde krydset de 8,5 km over til den eventyrlige ø Hven midt i Øresund - og pludselig fik det hele en anden farve. Det med at lave større kryds på langtur er ikke noget, jeg bare gør, medmindre jeg synes, der er en god grund. For mig er det altid mere eksponeret at ligge over en time fra nærmeste kyst, og det kommer nemt til at handle om bare at komme over. Men i dag var der så fint derude, og jeg nød hvert øjeblik. Tak for det! Næsten ovre ved Limö samlede jeg en lille natsværmer op af vandet og fik sat den på forreste luge og håbede, den klarede det hele vejen. Et par km fra øen luftede det lidt op, og der begyndte at komme små stænk på fordækket. Men det lykkedes at sætte den i land, og jeg håber, den har klaret sig.
Vi fandt en perfekt lille åbning til en hurtig frokostpause, og listede ellers videre og hoppede mellem næs og odder. Efterhånden blev kysten mere stenet og klippefyldt, og jeg begyndte at be om et godt sted at komme i land. Efter Iggö gik vi ind mod kysten, og den var fortsat fuld af både klipper og mange sten. Men pludselig dukkede et perfekt lille sted op. Mille er kommet fint på land, og et stenkast derfra er en flad plet, som man ikke kunne se, da jeg sad i Mille ude på vandet. Her er masser af sten til at tørre tøj, jeg har fået en lur, og om lidt er der mad. Eneste ting er, at der vist ikke er så god netforbindelse - men det går nok.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft nogle dage, hvor jeg har været lidt mast af den seneste tids udfordringer, og hvor jeg har syntes, at der fortsat er lang vej tilbage. Nok lidt det nogen kender fra Danmark rundt som "Køge bugt syndromet", hvor man er forbi Vadehavet, Vestkysten, det store kryds til Sjælland og Københavns havn - og så kommer Køge bugt, som føles uendelig, og der er stadig langt igen og mange mindre kryds over sejlrender og åbent hav.
Men dagen i dag har været en gave, og den har været fredfyldt og givende. Tak for det! De kommende dage prøver jeg bare at komme godt videre og krydse, når jeg kan og synes, det er forsvarligt - og så vil jeg ellers nyde det, alt hvad jeg kan ...og indimellem savne jer derhjemme.
Dagens data:
På vandet 5:55-15:54
0-4 m/s mest Ø, sol og letskyet
Påklædning: mellem uld (som nu er skyllet for salt og hænger til tørre), rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket, puff indimellem og solfaktor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar