onsdag den 18. juli 2018

Muskler og næring - dag 52 - 46 km - 1910 km

Vi er landet på en lille fastlandstange mellem Härnösand og Hemsön - Sannasundet hedder det vist - efter en lidt sej dag.
Jeg vågnede lidt tidligt og nød stilheden mellem de røde klipper. Jeg tænkte på, at på Danmark rundt skete det kun en enkelt gang (ved Thy - 57° N), at jeg gik i land og slet ikke mødte mennesker, fra vi kom til vi tog af sted. På turen her i Sverige sker det jævnligt, og i morges var ingen undtagelse. Det gik heldigvis fint med at få Mille pakket og lagt i vandet - det havde jeg tænkt lidt på, fordi stranden var så stenet. Men hun er sej og god og helt vidunderlig at være på tur med!
Vi startede med at gå vest om vores lille ø og stikke op til landtangen nord for os. I går aftes da jeg tjekkede ruten, viste det sig, at der var en lille kanal igennem, så vi ikke skulle hele vejen udenom. Min mor følger godt med derhjemmefra og skrev det også til mig, så hvis jeg ikke selv havde opdaget det, havde jeg fået det at vide den vej. Tak mor! For medleven og spørgsmål.
Den lille kanal gav lidt fred og stilhed og var fuld af de velkendte små huse og haver ned til vandet (se billedet med husene - og billede nr to som viser lidt kontrast :-) og det var skønt. Især fordi jeg godt vidste, at lige på den anden side lå et kryds på 6 km over Åviken i strid modvind. Det var ikke over 6 m/s og gik ok, men der var da gang i den derude. Heldigvis var vinden stabil og uden kastevinde, så det handlede mest om at læse bølgerne, som kom forfra og vist ikke var over en meter høje. Efter krydset skulle vi bare nordpå langs kysten ...og det viste sig at være et stykke med modvind, bølger og især masser af skærgårdsreflekssø, hvor bølgerne kommer fra flere sider og klasker mod hinanden. Det var lidt hårdt og tog på kræfterne, men jeg havde to gode næringskilder at trække på. For det første ville jeg gerne op til Härnösand og proviantere, og det var en god gulerod. For det andet snakkede jeg i går aftes i tlf med min elskede lillesøster Lailah, og det havde påfyldt sjæl og sind på smukkeste vis, så kræfterne holdt.
Vi fandt en lille læplet til frokost undervejs, og kl 12:30 efter 32 km kom vi endelig op til sundet mellem Härnön og fastlandet, og der var læ og mere fladt vand, og i en tissepause tog jeg rojakken af og nød varmen som fulgte med stilheden.
På højre side lå Härnön med både almindelige og mere prangende sommerhuse med private strande og løvefigurer i haven. På venstre side var fastlandet råt og fuld af klipper og sten og lav bevoksning og skov. Det var en sjov kontrast.
Da vi nærmede os centrum var der en lille strand på venstre hånd, hvor folk hyggede og badede og nogle redningsfolk trænede, og jeg kunne trække Mille op og gå en tur i byen for at finde ica maxi og Systembolaget. Det var fedt at få provianteret grundigt, og jeg brugte et par timer på det, men det var også lidt overvældende med en større by med forretninger og pizzariaer og mennesker og kulturarrangementer og togstation og alt muligt - og det var dejligt at komme tilbage til Mille og finde ud af, at hun faktisk kunne rumme alt det, jeg havde købt! Pyha! Du er så god Mille!
Herefter stak vi lidt nord - bla forbi det fine springvand som jeg roede pænt udenom - og jeg vidste, at når Mille var så toplastet, så ville jeg meget gerne have en sandstrand at gå i land på. Og det lykkedes. Tak for det. I morgen skulle det blive stille igen, og vi kan komme videre nordpå. Det glæder jeg mig til.
Da jeg pakkede ud, tænkte jeg, at selvom tøjet ikke kan nå at tørre, så lugtede det så slemt, så jeg bare måtte vaske min uldtrøje. Men da det var gjort, fandt jeg ud af, at det faktisk var mig selv, der lugtede værst. Sorry til alle dem, der stod ved siden af mig i køen i Härnösand! Nu er jeg lidt renere og glæder mig til at få lidt mad indenbords.
Dagens data:
På vandet 5:16-17:19 (incl et par timer i byen)
2-6 m/s Ø og N
Påklædning: mellem uld, rojakke (som røg af ved 13-tiden), neoprenbuks og -fodtøj, kasket, solfaktor tre gange i løbet af dagen
Ps efter pausen midt på dagen vendte jeg søkortet og tabte en lille karabin, som holder kortholderen. Den er ikke dyr og jeg har ekstra med - men det er en god læring at blive mindet om, at have styr på ting, så de ikke ender på havets bund.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar