I morges glædede jeg til at komme videre, og der var lovet stille dag. Men .... det blev det ikke rigtig. Først gik vi nord langs en ø, og vinden kom fra N, og siden gik vi østpå, og så skiftede vinden til Ø. Sommetider er det en følelse - sommetider er det virkeligheden. I dag var det begge dele.
Der var ellers virkelig smukt. Man kan se flere og flere bjerge inde over land, og det giver dybde og ligesom flere dimensioner. Jeg tænkte over, at alle øerne jo enten er klippeøer, eller også breder stenede sletter sig, og alligevel vokser der masser af træer, som giver en oplevelse af frodighed og grøde. Hvordan de overhovedet kommer ned til noget næring er mig en gåde, men det gør de. Da vi kom ud til et hjørne og skulle gå nordpå, mødte vi ligesom i går vind og bølger og reflekssø. Sorry hvis jeg bare piver - jeg havde nok bare forventet noget andet, og havde ikke helt det mentale overskud til det. Jeg kom til at tænke på filmen Forrest Gump, hvor lieutenant Dan sidder oppe i masten under en storm og råber og skriger af Gud - og jeg kan bare sige, at det virker. Der var ting om livet, der faldt på plads i dag derude - også selvom jeg i dag ikke har så mange kræfter til at omsætte det til overskud. Måske var det netop det - jeg ved det ikke. Men efter dagens mål på 30 km, som jeg aftalte med Essa, så fandt vi en lille strand med læ, og jeg besluttede, at det var nok for i dag.
På stranden mødte jeg Birgitta og Hasse, som har sommerhus 100 m herfra, og de var dagens lys og engle. De har ejet det fantastiske sted siden 1953, og jeg spurgte, om jeg kunne få vand og opladning til min powerbank. Det kunne jeg - og derudover blev jeg inviteret på kaffe og lidt frokost og hyggelig snak om stedet og ikke mindst den operafestival, der netop har været her på stedet. Så fint når fine oplevelser som den ikke er forbeholdt storbyerne. Godt gået til dem som stabler det på benene.
Tilbage på stranden ved telt og Mille sad jeg og samlede lidt op på dagen, og pludselig kom Bernt ned og hilste på. Han er bror til Birgitta, og kender iøvrigt Jim Danielsson, som opstartede det blå bånd for snart 30 år siden. Bernt roer selv kajak, og delte derudover tanker om musik og om at iscenesætte ord og toner - han havde bla en meget fin ide om Dostojevskijs bog Spillerne (ved ikke hvad den hedder på dansk) og hvordan en enkel opsætning af den kunne være. Han har vandret både Caminoen og mange andre steder, ved godt at man oplever ting derude, og han var så fin at møde. Mens vi snakkede kom Hasse ned og inviterede på aftensmad - så vi endte med at sidde alle fire og nyde laks og salat og kartofler og vandmelon.
Kære Birgitta, Hasse og Bernt - tak at I lige var på min vej og tændte lys, da jeg havde brug for det.
I morgen går det videre nordpå - jeg ved ikke hvor langt eller hvor hurtigt ....men prøver at finde balancen mellem at det ikke må gå hurtigere, end at kroppen kan klare det, og det må ikke gå langsommere, end jeg mentalt kan klare. Harparanda rykker nærmere, og det har jeg brug for.
Nu vil jeg sove og bede om kræfter til endnu en smuk dag i den utrolige og overvældende natur, som her er til overflod.
Tak til alle jer, der følger med og sender hilsner. Selvom jeg sparer lidt på strømmen og ikke svarer så alenlangt, så varmer det i hjerte og sjæl og krop.
Dagens data:
På vandet 6:02-12:10
2-6 m/s N og Ø, sol og lette skyer - og varme
Påklædning: mellem uld (ingen rojakke), neoprenbuks og -fodtøj, kasket og masser af solfaktor
Ps jeg fik ikke købt ekstra solbeskyttelse i ica i går, men har fået en af Birgitta - tak for det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar