Torden og kirke - dag 63 - 0 km - 2083 km

I morges var det overskyet af regnlovende skyer, og der var ikke et øje på stranden. Et par gange kom en byge, og jeg trak ind i teltet, men ellers kunne jeg sidde ude og spise og læse. Det puslede i træerne af et egern og spætmejser og andre fugle, og det var ret fredfuldt mellem de fjerne lyde af tordenrumlen.
Kl 10 fik jeg et lift med Pierre ind til en gudstjeneste, der skulle holdes i en stor udendørs pavillon fælles mellem en masse af kirkerne i byen. Og det var altså ret fint! Musikken blev leveret af en kvinde ved klaveret og to store drenge på violin (jeg sneg mig til at tage et billede). De forskellige forspil til sangene var alle en slags udsmykning af melodien i folketonestil. Årh hvor var det fint! Og jeg kendte de fleste af sangene og kunne synge med. Derudover var der en solist, som sang en svensk udgave af John Rutters "all things bright and beautiful", som jeg har lyttet til så meget derhjemme, og senere en klassisk version af Davids hyrdesalme som jeg også kender, uden at jeg lige kan huske komponisten.
Derfra gik vi videre ned til byen, hvor Pierre inviterede på frokost og øl og kaffe. Jeg har spist godt i de her dage og fået lidt tilbage på sidebenene igen. På et tidspunkt sad vi udendørs under en markise på en kaffebar - og pludselig kom en kæmpe tordenbyge. To af lynene var praktisk talt lige over hovederne på os - tror aldrig jeg har oplevet lyn så tæt på - men det var egentlig flot og jeg var glad for, at jeg ikke var på vandet, at Mille havde cockpitcover på og at teltet var sikret så godt jeg kunne. På billedet er alle de røde krydser lyn, og den sorte markering er hvor jeg var! Det har været hyggeligt at se en by sådan rigtig for alvor undervejs - ellers oplever vi jo mest bare landet fra kysten - og Pierre har været så god en Umeåvært. Hans bil gik desværre i stykker, men så mødtes vi i stedet med hans datter Linnea og hendes kæreste Yusef (ved ikke om det er rigtigt stavet - sorry), som var søde at køre mig hjem igen.
Mille og telt har klaret det fint! Det var dejligt! Der er fortsat lovet tordenbyger ca kl 19-21 og 4-6, og lige nu ser det ud til, at der kan være rovejr i morgen fra lidt efter kl 10 og frem til 17.....men det ændres heletiden, og jeg vil bare se ad i morgen tidlig, hvordan det ser ud. Kroppen har det meget, meget bedre. Den er ikke smertefri, men måske er det, der er tilbage bare en lille påmindelse om at lytte til kroppen heletiden.
Jeg glæder mig så meget til at komme videre i morgen. Håber at komme helt forbi Umeå, som jo er min næste store milepæl. Det ville være helt fantastisk!
Selvom jeg stadig er lidt tyndslidt, så har jeg fået håb! Glasset føles klart ikke mere halvtomt, men snarere mere end halvfyldt. Det er godt.
Og så tænker jeg stadig på min mormors og mors gode udtryk: Gud i vold!
Et rotag ad gangen - en km ad gangen. Små step. Og jeg siger tak for hvert skridt!