søndag den 8. juli 2018

Her er godt - dag 42 - 12 km - 1464 km

Vi er landet på Skällholmen ca 1 km inden Kapellskär, og dagen har været så god!
Det blev sent i går aftes. Annika og Henrik var det meste af dagen hos bedsteforældrene, hvor børnene havde været på ferie, mens de selv havde arbejdsuge. Da de kom hjem, endte vi aftenen oppe på terrassen med kaffe og øl og gode snakke, og jeg nød samværet og nærværet og udvekslingen af godt og sjovt og meningsfuldt. Det var lige det, min sjæl havde brug for. Tak - gode jer. Og tak for at møde jeres "verdens bedste unger", som der står på tavlen i køkkenet.
Planen for i dag var, at komme ud mod Kapellskär, og så kigge på nordenvinden når vi kom dertil. Til min glæde bemærkede jeg, at jeg undervejs ikke rigtig så efter, hvad gennemsnitshastigheden var. Jeg roede bare og sang morgensang og nød turen sammen med Mille. Da vi kom til hjørnet herude, kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til at gå i land. Jeg havde ikke lyst til at krydse havnen med pilotbåde og den store Ålandsfærge i strid modvind. Jeg havde lyst til at nyde sidste dag inden hjørnet og stikke videre i morgen, når der er mere stille. Så - sådan blev det.
Herude fra kan man igen se de store færger til og fra Stockholm. Og så er den lille plet et sted, hvor folk kommer og nyder mad og badning. Der er en P-plads i nærheden med toilet og iskiosk, og der er også en sti, der går herud og videre, så der sker lidt heletiden. Svenskerne er iøvrigt gode til det med smukke stier og skilte undervejs, med info om historie og natur og blomsterarter og dyr.
Efter lidt søvn og frokost ville jeg gå en tur op og kigge på havnen, hvor vi skal forbi i morgen. Men jeg faldt i snak med Calle og Bitte, som sammen med deres tyske vennepar var cyklet herud for at nyde eftermiddagskaffen. Jeg blev budt til at være med, og det var rigtig hyggeligt. Bitte og Calle bor i Gräddö og vennerne er fra Schleswig, og alle fire taler både svensk og tysk, og det var en skøn blanding.
Herefter var jeg oppe og kigge på havnen både nordfra og sydfra. Det var nu meget rart. Og så faldt jeg over et Estoniamindesmærke.....blev lidt stille....

Har læst og hygget og glæder mig til. at vi i morgen skal forbi Kapellskär - sidste hjørne af turen forbi Stockholm - og videre mod Väddökanalen.
Det har været dejligt at mærke, at gårsdagens erkendelser har gjort noget godt ved dagen i dag. Tak for det!
Her er godt og helt rigtigt!
Dagens data:
På vandet 6:37-....husker det ikke helt, men før kl 10
6-8 m/s N, sol og lette skyer og varmt
Påklædning: mellem uld (nyvasket!!! Lækkert), rojakke, neoprenbuks og -fodtøj, kasket og solfaktor

6 kommentarer:

  1. Reading your blog in greater admiration every day. All best wishes. :-)

    SvarSlet
  2. Hej Nenia! Det var trevligt att träffa dig vid Kapellskär igår. Hörde också att du träffade på våra tyska vänner vid vår sommarstuga. Synd att du inte kom in till Gräddö, men jag förstår att kursen var riktad mot Väddö kanal. Hoppas du haft en bra dag. Nu följer vi dig på bloggen med spänning. Lycka till!!!

    SvarSlet
  3. Varma hälsningar Calle o Bitte från Gräddö

    SvarSlet
  4. Hej Calle og Bitte
    Tak for jeres hilsen. Det var så dejligt at træffe jer og mærke jeres varme og imødekommenhed. Send meget gerne billedet I tog - Sitta har min mail.
    Varme hilsner
    Nenia

    SvarSlet
  5. Hej Nenia! Jag skickar gärna bilderna till dig, när jag får din mailadress. Sitta och Hans är på Åland en vecka nu, men jag har bett Sitta att skicka över din mailadress. Roligt att höra att du har haft det skönt idag! Förstår att det kan kännas tungt ibland och att man längtar hem, men du är stark och målmedveten och kommer att klara den här resan galant! Vi följer dig på bloggen! Kära hälsningar Bitte och Calle

    SvarSlet
  6. Tak for varme hilsner og gode tanker
    Kærlige hilsner
    Nenia

    SvarSlet