Smuk morgen, skovmyrer og fredfuld landing - dag 40 - 42+18 km - 1452 km

Vi er landet hos Annika og Henrik i Spillersboda, og udover mågerne og en enkelt hund kan man kun høre stilheden.
Det bliver et langt blogindlæg - og undskyld klokken er over midnat, så datoen bliver forkert.
Jeg vågnede lidt over 2, og efter lidt overvejelse besluttede jeg at stå op og tage tidligt af sted.
Morgenen var helt magisk og fin. Billedet lyver ikke - det var sådan, skærgården så ud. Så fin og stille og helt uberørt. Og så smuk med alle de små huse på klippeøerne. Et enkelt rådyr fandt sig lidt morgenmad. En enkelt ræv ligeså, og først klokken 6 begyndte de første både at vise aktivitet. Både de langsomme der skulle på arbejde eller hente morgenmad, og en hurtig militærspeedbåd som kom drønende. Vi stak nordpå, og på et tidspunkt kunne vi i det fjerne begynde at se de store færger (Stena, Viking, Silja Lines etc). Efterhånden kom vi op til indsejlingen, hvor de kommer, og kunne stikke udad mod øst. De er ret mægtige, og det skal lige planlægges, hvornår man stikker over vandet til nordsiden, hvor der var en smule læ.
Der er iøvrigt mange havørne i området, og jeg var bare 100 m fra en, som sad majestætisk på en gren og lettede, da jeg kom, så den fløj rundt mindre end 50 m over mit hovede, tror jeg. Der var også en stor flok køer, som på et tidspunk besluttede sig for, at nu går vi lidt mod øst. De muhede højt til hinanden, som for at sige "kom nu!" - "hvorfor er I så længe om det" - "jamen jeg skal liiiige" - "åh du og din dametaske" og andet. Har aldrig hørt så meget kommunikation mellem køer, og har aldrig set så mange havørne så tæt på.
Vinden tog til efterhånden, og jeg havde tænkt, at det skulle være hviledag i morgen, så det ville være godt med et fint og stille sted at gå i land. Det endte med at blive Väringsö, hvor jeg tænkte, at der ville være læ for vind fra både N og Ø. Mille kom på hjul, teltet kom op, og jeg fandt et sted, hvor jeg kunne nyde min frokost alene. Troede jeg. Det viste sig, at jeg havde valgt et område med flere store myretuer fuld af meget aktive skovmyrer - se billedet. Og det var faktisk umuligt at finde et sted, hvor de ikke straks sprang på mine støvler, og hvad de ellers kunne komme til. Det eneste sted, hvor jeg var i fred for dem, var inde i teltet - som var lidt varmt i middagssolen. Hmmm - kunne mærke at det var lidt nedslående, og tanken om en fredfuld hviledag forsvandt lidt. Jeg snakkede med Henrik, som er så erfaren som langtursroer, og fik lov at pive og være modløs og vende, hvilke muligheder der var.
Selvom dagen havde været lang, så blev løsningen, at padle videre, når jeg havde hvilet lidt og vinden havde lagt sig, og finde er bedre sted. Valget faldt på Spillersboda, som lå i en afstand, der var mulig, og som har en lille købmand. Jeg bad om et godt sted at campe og tog af sted.
Vinden lagde sig efterhånden, og det blev en smuk tur, omend jeg nok var ved at være træt af vind fra N.
I Spillersboda fik jeg købt lidt chips og øl, og forstod på dem jeg mødte, at alt langs kysten her er privat, så jeg skulle ud på en af øerne lige udenfor, hvis jeg skulle slå telt op. Det lyder måske pivet, men jeg havde lidt svært ved at overskue det efter en meget lang dag. På vej ned til Mille et stenkast fra købmanden så jeg et par, der sad på deres veranda og nød aftenen. Fulgte en indskydelse om at spørge, om de vidste, om der var et sted, jeg kunne campe. Jamen de havde en lille privat strand med lidt græs og stole og bord, og jeg var velkommen. Om jeg også ville have lidt aftensmad og et bad? Det var så enkelt og ligetil og samtidig overvældende. Og Annika og Henrik er som sendt fra himlen. Har nu fået mad og bad og øl og rundvisning i huset. De er flyttet hertil fra Stockholm og har købt et gammelt pensionat, hvor de bor med deres tre børn. Har selv istandsat alt, arbejder stadig i Stockholm og har stadig masser af planer med stedet. Og så er de bare så ufattelig søde og betænksomme, og det er en utrolig utrolig velsignelse at være sammen med dem og mærke, deres positive tilgang til livet og evne til at se muligheder og ideer og glæder. Hele stedet og byen har en super spændende historie, og det har været nysgerrighedsvækkende, at få et kig ind i. De hedder Ismarker, fordi Henrik friede på en tur til Grønland og Svalbard, og fordi de havde lyst til et navn, som var deres.
Tak - gode mennesker! Tænk at I lige var der netop nu og her.
Så dagen startede utrolig smukt - var lidt nedslående undervejs - og er endt bedre end jeg på nogen måde kunne forestille mig i selv den bedste udgave af min vildeste fantasi.
I morgen er hviledag - det bliver godt!
Og lige nu kan jeg selv i den lyse nat se lidt stjerner på den sommernatteblå himmel.
Dagens data:
På vandet 4:17-12:30 og 17:08- ca 21
0-6-0 m/s N og Ø, sol og få skyer
Påklædning: mellem uld, tørjakke (rojakke efter pausen), neoprenbuks og -fodtøj, kasket og puff